Hvordan fejrer man de andres fester? Katolikkerne og reformationsjubilæet

Af Ulla Morre Bidstrup, rådgiver for LVF’s råd

Det årlige ”bestyrelsesmøde” (councilmøde) i Det lutherske Verdensforbund har netop fundet sted i Genève. I disse år bærer arbejdet i Det Lutherske Verdensforund selvfølgelig præg af det forestående reformationsjubilæum. Det gør sig gældende i verdenssammenslutningens fælles samtalefora, men naturligvis også i de enkelte medlemslande. På meget forskellig vis og i med varierende ambitioner.

Ambitionerne topper ikke uventet i Tyskland, hvor teseopslaget i 1517 som bekendt fandt sted. Her fejres jubilæet i en hel dekade frem mod jubilæumsdatoen. Hvert år fokuseres der på en særlig vinkel på reformationen. F.eks. var det i 2012 reformationen og musikken, der stod på programmet. I år er det reformationen og tolerance, og i 2014 er det reformationen og politik. Emnerne afslører, hvordan reformationen var en begivenhed, der medførte omfattende ændringer i hele det tyske samfund og den tyske kultur.

I den anden ende af skalaen for omfanget af jubilæumsfejring finder man lande geografisk og kulturelt langt fra de europæiske. For vel er reformationens nybrud afgørende for disse landes kirkelige og teologiske identitet, men selve året 1517 bliver unægtelig mindre interessant, hvis ens egen kirke kun har eksisteret i 100 år og dermed – trods alt – har haft mindre indflydelse på det omgivende samfund.

På dette councilmøde var der dog fokus på et forhold omkring reformationen, som kommer de fleste af verdensorganisationens medlemmer ved i forbindelse med jubilæumsfejringen. Nemlig forholdet til den katolske kirke, som mange lutheranere bor dør om dør med lokalt, og som vi alle må forholde os til globalt. Der er heldigvis sket en del med forholdet mellem den katolske og lutherske kirke siden reformationstidens voldsomme smædeskrifter og gensidige hadefulde udfald, så det er selvfølgelig ikke den retorik, der skal genoplives ved jubilæumsfejringen. I stedet er katolikker inviteret til at deltage i jubilæumsfejringerne både nationalt og ved Det lutherske Verdensforbunds store jubilæums-generalforsamling i 2017, som kommer til at finde sted i Namibia. Paven selv vil givetvis blive inviteret – hvilket naturligvis ikke er det samme som, at han faktisk kommer…

Men det ændrer alt sammen ikke ved, at katolikker og lutheranere ser meget forskelligt på, hvad der skete i 1517. For katolikker er og bliver det et skammeligt kirkebrud og en splittelse. For lutheranere er det et afgørende nybrud og en befrielse. Den forskel, er der vist ikke mange, der forestiller sig udjævnet, men den forestående jubilæumsfejring er anledningen til at lutheranere og katolikker for første gang har sat sig ned og skrevet reformationens historie i fællesskab.

Det er sket i skriftet: ”From conflict to communion. Lutheran-Catholic Common Commemoration of the Reformation in 2017”, som blev diskuteret og taget vel imod på councilmødet I Geneve. Læg mærke til det lidt afdæmpede ord ”commemoration”, og tro nu ikke, at “communion” i denne sammenhæng henviser til fælles nadver – det ligger bestemt ikke lige om hjørnet. Men gennemgangen af forskellene i synet på ikke mindst nadver, skrift og tradition, embedssyn m.m. er både velskrevet og klargørende. Som helhed formår skriftet at tydeliggøre pave Johannes XXIIIs ord, som er gengivet i skriftets indledning: ”The things that unite us are greater than those that divide us”.

Generalsekretær Martin Junge, LVF og Kardinal Koch, Den katolske Kirke præsenterer “From conflict to Communion”. Foto: © LWF/S. Gallay

Og hvad får så katolikkerne til at sidde med ved bordet i et omfattende arbejde m.h.p. andre folks fest? Skal man tage Dr. Matthias Türk, som repræsenterer Vatikanet i samtalerne, på ordet, så mener katolikkerne faktisk at have andel i festen. I hvert fald skriver han følgende på Vatikanets hjemmeside i anledning af det nye skrifts offentliggørelse:

“Also from our Catholic side, our own conviction is “Ecclesia semper reformanda” – that the life of the Church has to be reformed all the time, in every age, so we have this common intention of reform on both sides… what we could do in this document is to indicate the main themes of the theology of Martin Luther in light of our own ecumenical dialogue, showing that many ideas of Martin Luther have been issues for the whole Church and important elements of renovation of the Church…”

Så vidt fra det store udland. Men hvad med den danske folkekirkelige fejring? Skal der holdes fest –  eller bare erindres – sammen med de danske katolikker, når jubilæumsåret oprinder? Ja, det må der jo tales med de danske katolikker om. Skal det for alvor handle om andet end skrivelser fra fjerne kontorer må fokus være lokalt i de sogne og byer, hvor der er katolske skoler og menighedsliv. Her kunne man forestille sig, at jubilæet kunne blive anledning til at komme i snak indbyrdes og blive klogere på historien og på både forskellene og det fælles anliggende.

Den danske Folkekirke er repræsenteret i LVF’s råd med biskop emeritus Niels Henrik Arendt. Ulla Morre Bistrup er rådgiver for LVF’s råd og deltager også i mødet i Genève.

Rådsmødet i Det lutherske Verdensforbund er i gang

Af Thorsten Rørbæk, teologisk medarbejder, Folkekirkens mellemkirkelige Råd

Det årlige rådsmøde i Det lutherske Verdensforbund finder sted disse dage på Det økumeniske Center i Genève, Schweiz. Det lutherske Verdensforbund er et globalt, konfessionelt fællesskab af 143 kirker i 79 lande, som naturligvis lever i mangeartede kontekster.

Rådsmødet behandler emner som relaterer sig til organisationens daglige drift, såsom regnskab og budget samt rapportering fra de forskellige afdelinger af organisationen mv., men agendaen indeholder også en del andre interessante temaer.

Man forbereder sig på en global fejring af reformationsjubilæet i 2017, og herudover har en arbejdsgruppe med luthersk og katolsk deltagelse udarbejdet dokumentet ’From Conflict to Communion’, der er en fælles læsning og fremstilling af reformationshistorien. Dokumentet lanceres på mødet, og i den forbindelse skal der være en paneldebat med deltagelse af Kardinal Koch fra Den katolske Kirke.

I forbindelse med åbningen af rådsmødet lanceredes en ny hjemmeside for organisationen, ligesom der er kommet nyt logo og ny visuel identitet.

Derudover påpegede generalsekretær Martin Junge, i sin rapport til rådet, nogle anliggender, som kirkefællesskabet nu og på sigt er udfordret af, såsom omskiftelige forhold, sekularisering samt det forhold, at nogle af de kirker, som historisk set har været store bidragsydere, i disse år mister medlemmer, hvorfor de økonomiske forhold kan tænkes at ændre sig over tid. Derfor ser han en udfordring i at skabe en bæredygtig organisation for fremtiden. Dette skal allerede nu holdes in mente. For at skabe bæredygtighed for organisationen blev der også faciliteret samtaler på tværs af generationerne blandt rådsmedlemmerne, ud fra en betragtning om, at alle kan lære noget fra hinanden, således at der ikke blot er tale om, at den ældre generation giver noget videre til den yngre, men at man udnytter sammensætningen af rådet til at skabe en dynamisk erfaringsudveksling.

Ledelsen kan således siges at vise ansvarlighed ved at arbejde for, at dette globale lutherske kirkefællesskab også findes i fremtiden.

 

Den danske Folkekirke er repræsenteret i LVF’s råd med biskop emeritus Niels Henrik Arendt. Ulla Morre Bistrup er rådgiver for LVF’s råd og deltager også i mødet i Genève.