Monthly Archives: oktober 2013

Tanker fra youth pre-assembly

Youth pre-assembly KFE 20131029_121538

Stemningsafstemning blandt unge delegerede. Foto: Karen Frendø Ebbesen

Inden den egentlige Generalforsamling i Kirkernes Verdensråd går i gang samles forskellige delgrupper, kvinder, unge, urfolk og andre, til såkalte ”pre-assemblies”, hvor deres særlige udfordringer drøftes. Fra folkekirken har Karen Frendø Ebbesen deltaget i  pre-assembly for unge, og hun reflekterer her over, hvordan hun ser en sammenhæng mellem folkekirken og verdens andre kirker.

Af Karen Frendø Ebbesen

Blå og orange mangfoldighed
Med de orange A5-ark højt hævede over vores hoveder er vi ved at afslutte formødet og forberedelserne for unge før den 10. generalforsamling i Kirkernes Verdensråd går i gang. Som en øvelse i konsensusdemokrati skal vi blive enige om, hvor vægten skal lægges på de tre del-emner migration, forsoning og retfærdighed i skaberværket.

At holde et orange kort i vejret betyder at man er ”varm” på et udsagn, mens et blåt betyder, at man er ”kold” eller uenig i det, som er blevet sagt – en måde hvorpå ordstyreren hurtigt får et overblik over, hvad en stor forsamling mener. En stor forsamling, som ikke nødvendigvis er enige om alt. Her er smilende ansigter, tænksomme miner, protester og klapsalver og stor mangfoldighed!

Folkekirken og andre kirker
Vores livsvilkår er så forskellige. Jeg bor i et samfund, hvor mænd og kvinder i høj grad er lige, hvor sundhedsydelser er til for alle, hvor vi ikke behøver at sulte eller mangle rent vand, og hvor der er tros- og talefrihed. Men for afrikaneren ved min side er ”det daglige brød” noget helt andet end blot ord i fadervor; det er et spørgsmål om liv og død for hans landsmænd. For andre er det klimaforandringerne, som ændrer deres liv radikalt.

Men selvom vi er meget forskellige, er vi alle  en del af én kristenhed. Derfor har alle kirkerne, inklusiv folkekirken, brug for hinanden. Vi har brug for den økumeniske bevægelses netværk, så vi ved, hvad der sker i andre egne af verden, og så vi sammen kan arbejde for retfærdighed og fred.

Kirkens stemme
Hvis kristendommen virkeligt betyder noget i vore liv, må den også vise sig i de beslutninger, vi træffer. Ikke kun i vores liv som enkeltpersoner, ikke kun på sogne-plan, men også i Danmark og i verden. Der er brug for, at vi som folkekirke og som verdens kirker kan tale med, mod uretfærdighed – for næstens og for verdens skyld.
Jeg kommer fra folkekirken i Danmark, en kirke, jeg er meget glad for at være en del af! Men til tider kunne jeg ønske, at vi som kirke havde lidt flere kort på hånden et sted som her, at vi kunne tale med en endnu tydeligere stemme. Vil vi gå med på vejen mod retfærdighed og fred, må vi også som kirke turde skelne mellem godt og ondt. Vi skal tale med om verdens nød og store udfordringer. Både i sognet og i folkekirken som sådan. Derfor taler jeg i Kirkernes Verdensråd både som medlem af min sognemenighed og som medlem af folkekirken.

Konsensus i folkekirken?
I disse dage indløber de sidste høringssvar til forslaget om en mere sammenhængende styringsstruktur for folkekirken. Måske kan beslutningsprocedurerne fra Kirkernes Verdensråd også vise en vej for os. Flere andre kirkesamfund, også blandt dem, vi ligner mest, har gjort erfaringer med konsensusdemokrati i deres landsdækkende organer. På den måde søger de at nå til enighed på en respektfuld måde ved også at åbne plads for uenighed og anerkende minoritetssynspunkter.

Mon vi i folkekirken også kan gøre brug af denne arbejdsform hvis vi en dag får et kirkeligt organ på landsplan?

De orange kort ryger ned. Nogle blå kommer op. Det kan være svært med konsensusdemokrati! Men nu har vi øvet os. Nu starter generalforsamlingen. Vi er klar!

Karen Frendø Ebbesen er cand.theol. og medlem af folkekirkens delegation på KV’s generalforsamling. Twitter: @KarenFrendo

Reklamer

”Verdens Kirkedage” i Sydkorea

Busan logoDen 29. oktober begynder Kirkernes Verdensråds 10. generalforsamling i Busan, Sydkoreas næststørste by, under overskriften “Livets Gud, led os til Retfærdighed og Fred”. Flere end 20 danskere rejser derud for at mødes med 6-8.000 kristne fra de mere end 360 medlemskirker.

Siden Kirkernes Verdensråd (KV) blev etableret ovenpå 2. verdenskrig, har det været en særlig opgave for det økumeniske samarbejde at finde veje til fred og forsoning i verdens mest konfliktfyldte områder. KV er for kirkerne, hvad FN er for nationerne: Den platform, hvor kirkerne kan mødes og drøfte hinandens største udfordringer og overvejer, hvordan man bedst kan hjælpe og støtte hinanden. Det er stedet, hvor mindretalskirker bliver hørt og kan få international bevågenhed, fordi alle medlemskirker bakker op og rejser deres problemer overfor omverdenen.

Fred, forsoning, mission, uddannelse og diakoni
De klassiske KV-emner som fred og forsoning, mission, uddannelse og diakoni er stadig i centrum og vil komme til at præge det store møde i Busan. Meningen er selvfølgelig at beslutte, hvilken linje KV skal følge de næste 8 år, men mødet er lige så meget tænkt som et “Verdens Kirkedage”, hvor alle de største globale udfordringer drøftes ud fra et kirkeligt/kristent værdigrundlag (hvis man ellers kan blive enige om sådan et, det er jo i sig selv en udfordring).

Retfærdig fred som hovedtema
KV ser det mere i dag end nogensinde som en særlig opgave at være et af de – få – steder i verden, hvor der reflekteres over, hvilke forudsætninger der skal til for at konflikter kan vendes til fred med retfærdighed.
I Busan vil et nyt centralt dokument “A Call for Just Peace” blive drøftet med henblik på at styrke denne profilering af KV. Risikoen med et dokument om Retfærdig Fred er naturligvis, at ordene bliver så store og runde, at de fremstår alt for ideelle og urealistiske.

Et andet nyt dokument om kirkernes enhed og om den fælles kristne mission i verden skal drøftes på generalforsamlingen – igen et emne, der nemt kalder på flotte ord, men lige så nemt risikerer at savne konkret indhold. Det er altid udfordringen for den kristne tale om værdier, der skal gøres gældende i samfundet, at den er baseret på længslen efter det Guds rige, som netop ikke er realiseret. Spørgsmålet er derfor, hvordan man kommer fra de overordnede værdier til konkret handling. Og det skifter naturligvis med konteksten.

En levende mangfoldighed som udfordring
I de kommende år gælder det om finde måder at uddybe fællesskabet mellem de kirker, der er medlem af KV f.eks. ved at finde veje til at forblive i kirkeligt fællesskab på trods af forskellig lære om kvindelige præster, retten til skilsmisse, fri abort og ægteskab mellem to af samme køn.

Og det gælder i samme grad om at udvide fællesskabet ved at søge at inkludere såvel den romersk katolske kirke som de mange pinsekirker foruden den evangelikale bevægelse i det brede økumeniske samarbejde.

Vejen frem: netværk og kommunikation?
En anden afgørende udfordring for KV er – som altid på en generalforsamling – at få besluttet sig for de arbejdsområder, der skal prioriteres i den næste periode. Det er en vanskelig sag, fordi de op mod 1000 delegerede i høj grad har hver sine idéer om, hvad der netop for dem er det vigtigste for KV. Mens en begrænsning i emner og opgaver er nødvendig ikke mindst af økonomiske grunde – i de 15 år, jeg har deltaget i KV’s ledelse, er indtægterne i absolutte tal ca. halveret. Måske er tiden kommet til, at der næsten slet ikke bør drives egentlige programmer, men udelukkende bruges ressourcer på at netværke mellem de utallige kirkelige partnere og dermed bidrage til, at det økumeniske arbejde, den eller de enkelte kirkesamfund bedriver, bliver til fælles gavn. Måske burde der satses helt anderledes på presse og kommunikation, så det blev tydeligere, hvilken rolle kirkerne og KV sammen spiller i forhold til verdens mest brændende problemer. – Tag bare os selv i Danmark som eksempel: Hvor mange véd, hvad KV begiver sig af med? Hvor mange kender til religionsdialogen og forsoningsarbejdet i Mellemøsten? Eller kirkernes lobbyarbejde i FN? Eller kirkernes verdensomspændende indsats for at komme udbredelsen af dødelige håndvåben til livs?

Anders Gadegaard
Domprovst, København og medlem af KV’s Centralkomité og Eksekutivkomité siden 1998.

Se generalforsamlingens hjemmeside.

Følg generalforsamlingen på Twitter.

Følg Folkekirkens mellemkirkelige Råd på Twitter.

Om Kirkernes Verdensråd.