Category Archives: Uddannelse og medborgerskab i Europa

Konferencen for Europæiske Kirker holder den 5. – 7. oktober, 2011 i Strasbourg konference om uddannelse og medborgerskab – her skal deltagerne blandt andet tale om, hvad kirkernes rolle er i Europa i at uddanne mennesker til at være demokratiske medborgere?

C. U. Terp skriver fra konferencen for europæiske kirkers konference i Strassburg om uddannelse og medborgerskab

C. U. Terp blogger fra KEK´s konference i Strassburg

Ud med livsoplysningen!

”Er Grundtvig for de danske blot…” Ja, det synes vi vel. Grundtvig er så helt specielt os. Hvis et par fremmede nørder gerne vil være med, så ok – men dybest set er Grundtvig vores og passer os bedst indenfor Dannevirkes stærke fæstning. ”Vi er Guds folk og kirke nu, står om end voldene smuldre.”

 

Her på KEK´s konference i Strassburg om Europarådets program for demokrati og borgerskab set i kirkeligt perspektiv, dukker mange af Grundtvigs kernebegreber og tanker op som mine associationer under møderne.

 

Er livsoplysning ikke et tema, som er vigtigt for dannelsesprocesser i europæisk sammenhæng? Hvordan trives frihed, religionsfrihed, dannelse, menneskelig myndighed og politisk medleven sig i den europæiske sammenhæng?

 

Det er måske på tide, at vi tager mod til os og bringer vores kære danske livsoplysning ud i verden, i det europæiske naboskab, hvor den også hører hjemme.

 

Ud  i verden med den! Ud med livsoplysningen!

 

C. U. Terp – fmd. Grundtvigsk Forums Internationale Udvalg.

 

 

 

Jesper H. Petersen skriver fra konferencen for europæiske kirkkers konference i Strassburg om uddannelse og medborgerskab

Jesper Henning Pedersen blogger fra KEKs konference om opdragelse til demokratisk borgerskab:

Presbyterianere er fulde af historier, smilte Ewan Aitken, som repræsenterer Church of Scotland på konferencen. Også fortalte så om en oplevelse, han har haft i forbindelse med skolesystemet hjemme i Skotland. Da kirken for ca. 130 siden overlod skolerne til det offentlige, havde man tre krav til den fortsatte drift. Et af dem var, at man ville holde fast i at skolerne selv skulle give en ”religiøs vurdering” af undervisningen. Det krav blev stadig sværere for skolerne at leve op til, indtil det – af kirken selv – blev foreslået at man i stedet kaldte det en åndelig, eksistentiel vurdering. Så kunne pludselig alle foretage sådan en! Der er en gennemgående tendens, i alle de beretninger om kirkens livsvilkår vi udveksler med hinanden her, til at staten ikke vil anerkende troens store andel i den demokratiske proces og hele det fundament som vore demokratiske samfund bygger på. Man skal helst kalde det noget andet, for det er stadig ikke stuerent at bekende at man er kristen. Har vi et problem, eller har vi et problem?

 

Hanna Broadbridge skriver fra konferencen for europæiske kirkers konference i Strassburg om uddannelse og medborgerskab.

Et par dage i selskab med  en række kirkefolk fra Europa til en KEK konference med emnet: Education for Democratic Citizenship får låbnet ens øjne for behovet for et mere udviklet  samarbejde og en meget større videndeling mellem kirkerne fra de store og meget forskellige kirkeretninger: den ortodokse og den protestantiske, der igen hver for sig er præget af mange holdninger og selvforståelser, historiske baggrunde og kulturelle egenarter.

Debatterne har givet indsigt i hvordan demokratiet i nogle af de såkaldte ’nye’ demokratier især i Østeuropa ikke er en natur-given ting, men kræver viden, oplæring, indsigt, og erfaring fra lokale oplevelser og forhold.

Det er netop vigtigt i en KEK sammenhæng at vi alle må se på de mange muligheder for at lære af og med hinanden, ikke bare i en kirkelig sammenhæng, men også i en bredere sammenhæng herunder skoler, ja alle de steder hvor oplæring og uddannelse sker, og hvor livsdannelse af børn, unge og voksne sker.

 

Hvad om vi gik i gang med at etablere ’trekantspartnerskaber’ mellem tre forskellige kirker fra hvert sit område,  – det kan foregå helt nede på menighedsplanet mellem venskabsmenigheder, – og i dette møde så vi nærmere på

a) hvordan demokrati kan virke,

b) hvordan vi fra kirken/kirkerne kan udvikle demokratiske ideer og holdninger,

c) og i dette fællesskab videreudvikle ideer og materialer, baseret på erfaringer  fra  denne proces.

 

Måske ville vi endda kunne nå så vidt at vi kunne nærme os en metodik såvel som en didaktik og sætte det ind i en teologisk sammenhæng sammen med de pædagogiske udfordringer der helt klart ligger i sagens emne. Men eftersom demokratiet jo ikke er en færdig og afsluttet proces, hverken i Danmark eller i de andre europæiske lande, så vil der være rige muligheder for ar reflektere over egne traditioner herfor og andres versioner.

 

Arbejdet begynder i arbejdsgruppen efter konferencen og vore ideer og tanker bliver videregivet til KEK, afdelinger under Europarådet og EU med mulighed for at bliver indarbejdet i de fremtidige anbefalinger og planer.

 

Hanna Broadbridge