Kategoriarkiv: Folkekirken og EU

Europas kirker til historisk møde i Budapest

Den 3.-8. juli er der generalforsamling i KEK, Konferencen for Europæiske Kirker. Vigtigste punkt på dagsordenen er den omfattende strukturreform, som kirkerne skal tage stilling til.

KEK er det absolut bredeste mellemkirkelige netværk, der findes på europæisk niveau. Her mødes protestanter, anglikanere, ortodokse og gammelkatolikker i gudstjenestefællesskab, i dialog og i samarbejde.

Folkekirken har været engageret i KEK siden 1959, hvor den første generalforsamling blev afholdt på Hotel Nyborg Strand. I år er der generalforsamling i Budapest. Fra folkekirken deltager biskop Elisabeth Dons Christensen, medlem af Folkekirkens mellemkirkelige Råd, sognepræst Mette Ladefoged, medlem af KEKs Centralkomité, sognepræst og mediekonsulent Christian Roar Pedersen, medlem Folkekirkens mellemkirkelige Råd, lektor Karsten Fledelius og cand. mag. Christian Arffmann.

Hovedpunktet på dagsordnen er en omfattende strukturreform, som har været undervejs siden forrige generalforsamling i Lyon i 2009. Det er nu, kirkerne skal beslutte, hvordan de vil arbejde sammen fremover. Siden KEK blev stiftet, har flere mellemkirkelige sammenslutninger samlet sig under det, der er KEK i dag. Organisationsstrukturen er efterhånden blevet for tung at arbejde med, samtidig med at udfordringerne for kirkerne i dag ser ganske anderledes ud i dag, end de gjorde for 30 år siden. Der er derfor god grund til at gennemføre en reform.

En reform bliver dog ikke gennemført uden udfordringer. Den næste uges tid vil kirkernes begejstring og skepsis blive udfoldet dernede midt i Europa på bredden af Donau-floden. Det vil vise sig, hvad kirkerne lægger mest vægt på i fællesskabet, og om det forslag til nye vedtægter, der er fremlagt, vurderes at kunne understøtte det ønskede arbejde.

Følg med her på bloggen og på:
Generalforsamlingens officielle blog
Facebook
KEKs hjemmeside

Af Rebekka Højmark Svenningsen, Europamedarbejder hos Folkekirkens mellemkirkelige Råd

EU’s legitimitetsproblem

Skriv en kommentar

Af Steffen Ravn Jørgensen
Domprovst, medlem af Folkekirkens mellemkirkelige Råd

I Europa sætter finanskrisen sig dybe spor. Den fælles mønt, Euroen, som skulle knytte EU nærmere sammen, er ude i stormvejr. En mønt er ikke kun er noget verdsligt, pekuniært, men handler også om tillid og sammenhæng – og så er vi inde på kultur og protestantisme. Med praktiske foranstaltninger som Euroen og en række abstrakte rettigheder og erklæringer havde man troet, EU kunne opbygges.

Allerede i 1990 henvendte kommissionens formand Jacques Delors sig til kirkeledere: ”Vi har brug for jeres medvirken. Vi er nu ved et punkt, hvor Europas legitimitetsproblem er blevet et problem, som er uden for politikerens rækkevidde. Det angår det kulturelle område. Dette er det område, hvor I virker, og hvor I er ansvarlige”.

Europa og Vesten er formet af kristendommen i særdeleshed. Den har flydt som en nærende kilde, der har sat verden fri af religiøse love, så mennesket med fantasi og dygtighed kunne gennemløbe en udvikling, mand og kvinde fik samme værd og ret til at ytre sig og sige fra – endog overfor det evangelium, som havde sat frisættelsen i bevægelse. Og selv om der i kirken har været ’mørkemænd’, så er kristendommen en vedholdende re-formation, som henter kraft af evangeliets kilde til næring for den enkelte og samfundet.

Reformatorisk kristendom har sat sit præg på etik og samfund. Kristendommen har givet plads til selvkritik og dermed muligheden for at komme beriget videre. Men foruden en sund kritik er der også grund til at være taknemmelig over den arv, som ligger i kristendommen. Det enkelte menneske er holdt fast på sit værd og sin pligt i kald og stand. Hvor Europa i dag er præget af en udpræget sekularisering med rettighedstænkning og individualisering, dér er det værd at åbne for den reformatoriske arv, som har sikret velstand og frihed i Vesten.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Grundtvigsk Forum holder fyraftensmøde:
Ånd og fællesskab i Europa
19. november 2012 kl. 16:00 – 19:30 på Vartov i København.

Oplæg v.
Asger Aamund
Morten Kvist
Erik Bjerager
Kirsten Auken

Pris 100 kr.(Studerende 50 kr.)
Tilmelding og program

Ånden i Europa

Skriv en kommentar

Af Hanna Broadbridge
Formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd

Internationalt fokus er i disse dage på Europa. Lykkes det at holde sammen på unionen? Kan vi overvinde de økonomiske kløfter og spændinger? Taler vi samme sprog i hjerne og hjerte?

Nobel komiteen for fredsprisen har i år vist at det europæiske projekt har været en god ting for freden og for Europa, så god at projektet bliver belønnet med en af de allerstørste anerkendelser i verden.

Nu skal vi så til at udmønte denne tillid til Europa. Hvad har vi at gøre godt med?:
–    En grundlæggende fælles religion: kristendommen
–    Et rimeligt højt dannelses- og uddannelsesniveau
–    En udbredt fælles forståelse af vor kultur: kunst, musik osv.
–    En elementær demokratisk ballast
–    En rimelig grad af tillid til hinanden

Er det nok? Når alle disse ting ind til vore politikere og påvirker de deres afgørelser, der ofte bliver taget med de kortsynede briller, og hvor de langsynede perspektiver eller de lange seje træk drukner i euforien over at få de øjeblikkelige problemer klaret?

Det er nødvendigt for alle i Europa at se visioner og se dem på den lange bane. Derfor skal vi eksemplificere og beskrive mulighederne; vi skal se på de bidrag som alle lande kan levere. Vi skal være bevidste om vor historie, men ikke forskanse os i den. Vi skal være solidariske uden at være moralsk naive.

Men er det nok i den særdeles vanskelige sociale og økonomiske situation vi står i?

Det skal det være, for det er hvad vi kan byde ind med.

Vi må arbejde på at få genskabt håb for fremtiden for alle. Det kan ske ved at vi står sammen og, blandt andet med vore demokratiske, kristne stemmer, påvirker EU fra det folkelige græsrodsplan. Vi er forpligtede på at videregive til de næste generationer vore visioner for og holdninger til Europa som stadigvæk er båret af de oprindelige tanker om fred og frihed, fælles tro og fælles kultur.

Vi er alle nødt til at påtage os denne opgave og arbejde med på det nye Europa inden for oplysning og uddannelse, indenfor de sociale områder, på det politiske og økonomiske plan, og sidst men ikke mindst må vi forstærke bevidstheden om, at vi har flere og dybere ting tilfælles end en fodboldkamp eller Spaghetti Bolognese.
I vore kirker, hvis aktiviteter dækker all disse områder, kunne vi jo passende begynde.