Author Archives: mellemkirkeligblog

Blog: Vi skal gøre en særlig indsats for migranterne i folkekirken

Der er kommet flere hundrede nye medlemmer i folkekirken, og der bliver ved med at komme flere. De er migranter, og de taler blandt andet farsi og arabisk. Men vi skal ikke bare tage for givet, at de bliver ved med at være i folkekirken, hævder Søren Dalsgaard i et blogindlæg på kristendom.dk. Tværtimod skal kirken gøre en særlig indsats for at beholde dem:

Personer med migrantbaggrund i folkekirken skal ansættes som lederskikkelser for migranternes menighedsfællesskaber i folkekirken, slår Dalsgaard til lyd for. Personer, som taler migranternes sprog og kender deres kultur, vil være en stor ressource for kirken.

“En person med migrantbaggrund, der ikke er fuldt assimileret, har noget særligt at bidrage med til den folkekirkelige selvforståelse som kristen kirke i en globaliseret verden,” skriver Dalsgaard.

Du kan læse resten af  Dalsgaards blogindlæg ved at klikke på linket her:

https://www.kristendom.dk/kommentaren/migranter-skal-ogsaa-traekke-i-praestekjolen

Er det kristne fællesskab dansk eller internationalt?

 

Hvad vil det sige at være et kristent fællesskab? Hvordan definerer vi det? Er fællesskabet i den danske folkekirke udelukkende dansk – eller går det på tværs af landets grænser?

Hanna Broadbridge, lektor og formand for det mellemkirkelige udvalg i Aarhus Stift, er ikke i tvivl:

“Som kristne over hele verden (2,2 milliarder) har vi et fælles udgangspunkt: dåben, det grundlag hvorpå alle troende kristne bygger. Med alle de døbte har vi et fælles udgangspunkt, et fælles mødested.”

Læs resten af hendes indlæg, der er udgivet på kristendom.dk, her:

https://www.kristendom.dk/synspunkt/vi-er-afhaengige-af-hinanden-blive-hele-mennesker

Den lutherske kirke i Bayern rummer 176 nationaliteter

Aguswati er præst fra Sulawesi i Indonesien, verdens største muslimske land. Hun kommer fra det kristne mindretal, der udgør omkring 10% af befolkningen. I dag er hun sammen med sin tyske mand leder af arbejdet blandt migranter i Den evangelisk-lutherske kirke i Bayern i Tyskland. Vi mødtes på en konsultation  i København i weekenden om ”Migration og ekklesiologi”, arrangeret af Konferencen af Europæiske kirker og Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

Den lutherske kirke i Bayern, der har godt 2,5 mio. medlemmer, minder på mange måder om den danske folkekirke. Og så alligevel ikke. Kirken var i mange hundrede år en monokulturel kirke, en tysk kirke for tyskere, men i dag har kirken hundredtusinder af kirkeskattebetalende medlemmer. Omkring 20% af medlemmerne af kirken er i dag første- eller anden genrationsindvandrere. 176 nationaliteter er i dag repræsenteret i en kirke, der er på vej til at blive en multikulturel kirke, og efterhånden er der flere præster i kirken med en indvandrerbaggrund.

Mange af disse migranter, der er medlemmer af den lutherske kirke, er samtidig bidragydende medlemmer af migrantkirker, og i modsætning til den kirkeretlige situation i den danske folkekirke, hvor loven endnu ikke tillader det, er dobbelt medlemskab fuldt ud anerkendt i den lutherske kirke i Tyskland.

Kristendommen kom til Danmark fra Tyskland for over 1000 år siden, og Danmark gik fra at være et ase-troende til at blive et kristent land. Reformationen kom til Danmark fra Tyskland og til Danmark for 500 år siden, og vor kirke skiftede fra at være en romersk-katolsk kirke til at blive et protestantisk, en luthersk, kirke. Har vi i dag i den danske folkekirke noget at lære af de erfaringer, som lutherske kirker i Tyskland – og europæiske kirker i det hele taget – i disse år gør sig i mødet med de udfordringer, som migration stiller os over for som kirker?

Måske har vi noget at lære af Aguswati, der er vokset op i en multireligiøs kontekst i Indonesien og nu hjælper sin lutherske kirke i Bayern til at se den virkelighed i øjnene, at – lige som samfundet er blevet multi-etnisk og multikulturelt – så er kirken også ved at blive meget mere mangfoldig. Spørgsmålet i en dansk kontekst er, hvad det betyder for os som folkekirke, at folket også i Danmark er ved at blive mere og mere mangfoldigt? Den folkelige mangfoldighed fremgår af, at 12,5% af befolkningen er første- eller andengenerationsindvandrere, at flertallet af disse indvandrere er kristne, og at to tredjedele af disse indvandrere af dem har ikke-vestlig baggrund.

 

Mogens Mogensen

Oprindeligt udgivet på Mogens Mogensens blog:

https://mogenssmogensen.wordpress.com/2016/12/08/en-multikulturel-luthersk-kirke/

 

Kirkesamfund i Sydkorea er i kraftig vækst

Sarang

I en sydkoreansk megakirke samles hver søndag stort set det samme antal kirkegængere, som vi samles i alle kirker i folkekirken på en gennemsnitssøndag.

 

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd bringer glimt fra den globale kirke. Denne gang fortæller Mogens Mogensen om megakirker i Seoul, Sydkorea

På den International Association of Mission Studies – konference, der i midten af august blev afholdt i Seoul, nøjedes vi ikke med at studere og tale om mission. Hele dagen i dag har været afsat til ”exposure trips”, og jeg valgte at deltage i en tur rundt til tre af Seouls ca 25 megakirker, og fik dermed mulighed for at deltage i hele tre gudstjenester på én søndag.

Kristendommen er kun godt et par hundrede år gammel i Korea, men væksten i Sydkorea har i de seneste årtier været meget stor. I dag er ca. en tredjedel af befolkningen kristne, mens ca. 1/5 skønnes at være buddhister – og den resterende halvdel af befolkningen ikke har nogen religiøs tilknytning.

Godt og vel to tredjedele af de kristne er protestanter, og resten er katolikker. Der er i alt ca. 38.000 protestantiske kirker – og bare i Seoul, hvor halvdelen af befolkningen er kristne – er der ca. 8.000 protestantiske kirker. Det er imidlertid ikke kun antallet af kristne, der er vokset eksplosivt, det gælder også antallet af protestantiske kirkesamfund. Der er 171 protestantiske ”denominations”, og blandt presbyterianerne alene 40 kirkesamfund!

Første stop var Onnuri Community Church , der hører til en af de 40 presbyterianske kirkesamfund, og faktisk den, som driver det universitet, hvor vores konference afholdes. Det er en evangelikal kirke med et meget stærkt fokus på lokal evangelisering og global mission, deraf også kirkens navn ”Onnuri”, der betyder ”hele verden”.

Kirken blev grundlagt i 1986 af Yong Jo Hah, der indtil sin død for få år siden var kirkens ”senior pastor”. At være seniorpastor er noget helt andet end at være ”kirkebogsførende sognepræst” i Danmark. I praksis er det ham (for det er vist nok altid en mand), der træffer de endelige beslutninger i de fleste sager.

For kirkens grundlægger var visionen knyttet til Apostlenes Gerninger 29! Bibelstærke læsere af dette blogindlæg vil vide, at der kun er 28 kapitler, og det er netop pointen: målet er at fortsætte de ”gerninger”, som apostlene udførte i de første 28 kapitler. Kirken har en vision 2000, der handler om at udsende 2000 missionærer. Indtil videre har kirken godt 1900 aktive udsendte missionærer.

Onnuri church

Til gudstjenesten kl. 9 var der fulde huse. Det vil sige ca. 2500 i selve kirkerummet, og så måske et par tusinde andre rundt omkring i den store kirkebygning. Senior Pastor Lee var på rejse til Japan, hvor kirken har et stort missionsarbejde, så det var en af de andre præster, der prædikede.

Teksten var taget fra Ruths bog kap. 4, og prædikenen handlede om, at Gud altid vil tage imod os, når vi kommer til ham og velsigne os, uanset hvilken situation vi er i. Efter gudstjenesten, en rundvisning og en frokost var der mulighed for at stille spørgsmål til kirkens arbejde. Vi fik mange spændende ting at høre om kirkens mangfoldige virksomhed, men da jeg spurgte ind til, hvorfor mon det eksplosive kirkevækst i Sydkorea var blevet ledsaget af en voldsom vækst i kirkesamfund, også blandt presbyterianerne, som kirken tilhørte, var svaret blot: ”Vi har problemer, bed for os.”

Næste stop var Yoido Full Gospel Church, der er verdens største kirke mht. antal gudstjenestedeltagere. Menigheden er grundlagt i 1958, men først i 1973 blev den nuværende imponerende Yoido-kirke bygget på Yoi-øen i Han floden.

Full-gospel

Grundlæggeren er David Yongi Choo, der nu er pensioneret, men heldigvis prædikede ved den eftermiddagsgudstjeneste, som vi deltog i. Han prædikede om den rige mand og Lazarus i Lukas 16, og overskriften over hans prædiken var ”Ligegyldighed”.

”Gud betragter ligegyldighed som synd. Hvis vi er ligegyldige over for vor næstes smerte eller nød, er vi ikke anderledes end den rige mand”, sagde han. ”Vi lever i et ligegyldigt samfund. Selvom vi lever på samme sted i årevis, ved vi ikke hvem vore naboer er. Vi ved ikke engang, hvem der dør i vort nabolag. For nylig viste en undersøgelse, at stadig flere mennesker dør i ensomhed. Det er et alvorligt samfundsmæssigt problem.”

Men som den gode samaritaner, må vi praktisere kærlighed, for Gud finder behag i et liv præget, hvor vi giver og deler. ”Hvis vi viser omsorg og deler vor kærlighed med vor næste, smiler Gud til os.” Hver søndag afholder kirken 7 gudstjenester, der hver har plads til 10-12.000 deltagere.

Sidste stop på rundturen var SaRang Church, et virkeligt imponerende bygningsværk med glasfader og en dyr indretning, og med 18 etager over jorden og 8 under jorden (parkeringskældre), der blev indviet sidste år.

Umiddelbart blev jeg chokeret over, at man kunne bruge så mange penge på et kirkebyggeri – kunne pengene ikke være brugt på de fattige i stedet? Men så kom jeg til at tænke på middelalderens katedraler, som må have taget sig endnu mere imponerende ud den gang sammenlignet med almindelige menneskers boliger. De blev bygget til Guds ære – og måske også til ære for dem, der byggede dem. Det er nok ikke anderledes med dette kirkebyggeri, der bestemt har været og er meget omdiskuteret i Seoul i dag. Sarang betyder kærlighed, og overalt stod der ”Gud er kærlighed”. SaRang Church er også en presbyteriansk kirke, men hører til en af de andre 39 kirkesamfund end Onnuri Church.

Sarang

Hver søndag er der fire gudstjenester med ca. 10.000 deltagere i hver for en menighed bestående af 80.000 medlemmer. Efter gudstjenesten, hvor grundlægger og senior pastor Lee prædikede, og rundvisningen fik vi mulighed for stille spørgsmål til Paul Lee, pastor og søn af senior pastor. Han fortalte bl.a. om kirkens omfattende missionsarbejde, med 370 missionærer udsendt til 50 lande.

I modsætning til de fleste andre megakirker, havde Sarang Church valgt udelukkende at sende missionærer ud gennem eksisterende missionsselskaber. Lee var meget åbenhjertig mht. kirkens situation i Korea. De protestantiske kirkers vækst er gået i stå, og han forudså, at de pga sekulariseringen– ligesom kirkerne i Amerika og Europa – ville opleve tilbagegang, med mindre Sydkorea oplevede en alvorlig krise, som igen ville få folk til at søge kirken.

For en ganske almindelig dansk folkekirkekristen var det overvældende at opleve disse megakirker og deres megamissioner, og tilmed konstatere, at i en af megakirkerne samles hver søndag stort set det samme antal kirkegængere, som vi samles i alle kirker i folkekirken på en gennemsnitssøndag.

Seoul, august 2016
Tekst og foto: Mogens S. Mogensen

 

Hjemsendte konvertitter lever i stor fare i Afghanistan

Af Bent Dahl Jensen

Inden for de seneste to-tre år er mindst tre afghanske asylansøgere, der er konverteret fra islam til kristendommen, blevet tvangsudsendt til Afghanistan efter at have fået afslag på asyl i Danmark. Begrundelsen for afslagene har været, at Flygtningenævnet – den øverste instans i behandlingen af asylsager – ikke har fundet personens konvertering troværdig. Senest blev 19-årige A sendt tilbage i begyndelsen af august 2015.

Undergrundsnetværk
Nogle af de hjemsendte konvertitter mødtes i en periode i et kristent undergrundsnetværk. Men det er blevet splittet, efter at en mand og hans to sønner blev dræbt tidligere på året. Kilder med kontakt til netværket oplyser, at man i Afghanistan ikke er i tvivl om, at det var familiens tilknytning til netværket, der var baggrunden for drabene.
”Netværket er lammet efter drabene, og derfor er det svært at holde kontakten til de hjemsendte asylansøgere, der var i kontakt med det,” forklarer en dansk kilde, der har haft kontakt med netværket.
Vedkommende tilføjer, at telefonforbindelserne er dårlige til Afghanistan, især til områder uden for Kabul, og at der er risiko for at blive aflyttet af Taleban.

Én flygtet videre til Iran
En afghansk konvertit, T, der blev udsendt i 2013, er så vidt vides flygtet til Iran, hvor vedkommende har familie, og hvor det – trods overgreb mod kristne, især konvertitter – er lettere at leve som kristen, da der i modsætning til Afghanistan er offentlige kirker i flere byer.
En anden afghansk konvertit, M, der i 2013 blev sendt tilbage til Afghanistan, opholder sig i dag i hovedstaden Kabul. Her har han fået kontakt til et undergrundsnetværk af kristne, og hans familie er også begyndt at komme i netværket, oplyser en dansk kilde, som har været i kontakt med manden for nylig.

Udsendt før dåb
Da M blev tvangsudsendt i sensommeren 2013 var han i gang med et længere undervisningsforløb i Apostelkirken på Vesterbro i København med henblik på at blive døbt. Han nåede ikke at blive døbt, da han blev udsendt, mens oplæringsforløbet var i gang.
Sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen, der er præst i Apostelkirken, siger i en kommentar til de seneste oplysninger, at de bekræfter, at M’s konvertering var reel, for ellers ville han ikke risikere sit liv ved at komme i det omtalte undergrundsnetværk. At nogle af hans pårørende også er begyndt at komme i netværket, viser, at M desuden har været missionerende, efter at han er vendt tilbage til Afghanistan.

 

For yderligere information om sagen eller generelt om spørgsmålet om troværdighedsvurderinger, kontakt Søren Dalsgaard, Folkekirkens Asylsamarbejde: sd(at)interchurch.dk, 3020 8247.

Folkekirkens Asylsamarbejde er et projekt under Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

Læs også

Tvangsudsendt konvertit lever i fare i Afghanistan

20 klager til FN-komité over asylafslag til konvertitter

Præster og advokater fortvivlede over asylafslag til konvertitter

 

20 klager til FN-komité over asylafslag til konvertitter

Af Bent Dahl Jensen

I de seneste år har asylansøgere, der er konverteret fra islam til kristendommen, i stigende omfang klaget til FN’s Menneskerettighedskomité, hvis de har fået afslag på asyl, fordi Flygtningenævnet har betvivlet troværdigheden af deres omvendelse til kristendommen. Pr. 30. juni 2015 verserede der 98 klagesager ved komitéen. 20 af disse er konvertitsager.

I Flygtningenævnets beretning, der udkom tidligere på efteråret, blev det oplyst, at der verserede i alt ca. 130 sager for FN’s Menneskerettighedskomité, FN’s Torturkomité og FN’s Kvindekomité.
”Et stort antal af de indbragte klager for Menneskerettighedskomitéen vedrører sager, hvori klageren på et sent tidspunkt som et nyt asylmotiv har gjort gældende at være konverteret fra islam til kristendommen under opholdet i Danmark. I stort set alle indbragte sager har komitéerne anmodet om opsættende virkning med hensyn til udsendelse af klageren under komitéernes behandling af sagerne,” hed det videre i Flygtningenævnets beretning.
Disse bemærkninger fra Flygtningenævnet forledte visse dele af pressen til at konkludere, at konvertitsagerne udgjorde et flertal af klagesagerne ved FN. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Flygtningenævnets sekretariatschef, Stig Torp Henriksen, oplyser – på en forespørgsel om antallet af konvertitsager – at der pr. 30. juni 2015 verserede 98 klagesager ved FN’s Menneskerettighedskomité. 15 af disse klagesager er sager, ”hvori klageren på et sent tidspunkt, efter Udlændingestyrelsens afslag på asyl, som et nyt asylmotiv gjorde gældende at være konverteret fra islam til kristendommen under opholdet i Danmark.”
”Hertil kommer yderligere fem sager, hvori klageren først har oplyst om konversionen efter indgivelse af ansøgning om asyl,” oplyser Flygtningenævnets sekretariatschef.

Mange klagesager er blevet genoptaget
I mange tilfælde, hvor en asylansøger har klaget til FN’s Menneskerettighedskomité eller andre internationale organer, har Flygtningenævnet selv genoptaget asylsagen. Det betyder, at mange klagesager ikke er blevet endeligt behandlet i klageinstansen, fordi asylansøgeren ofte har fået opholdstilladelse, når sagen blev genoptaget og på ny blev behandlet af de danske udlændingemyndigheder.

Konversionssager i Flygtningenævnet
Alle asylsager bliver i første instans behandlet af Udlændingestyrelsen. Hvis asylansøgeren får afslag, bliver sagen i anden (og øverste) instans behandlet i Flygtningenævnet. Siden 1. januar 2013 og frem til den 23. september 2015 har Flygtningenævnet behandlet i alt 167 sager, hvor asylansøgerne som asylmotiv havde anført, at de var konverteret til kristendommen, fremgår det af en opgørelse, som Flygtningenævnet har foretaget for Berlingske. Disse sager omfatter alle nationaliteter, men langt hovedparten er fra Afghanistan eller Iran. Næsten to tredjedele (106 personer – svarende til 63 %) af asylansøgerne fik ophold.

  • I 2013 afgjorde Flygtningenævnet 59 sager, hvor asylansøgeren som asylmotiv havde anført, at de var konverteret til kristendommen. 24 af sagerne var genoptagne sager. Afgørelse: 19 fik afslag, 38 fik ophold og én blev hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.
  • I 2014 afgjorde Flygtningenævnet 53 sager. 15 af sagerne var genoptagne sager. Afgørelse: 23 fik afslag, 26 fik ophold og 4 blev hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.
  • I perioden 1. januar 2015 til 23. september 2015 afgjorde nævnet 55 sager. 36 af sagerne var genoptagne sager. Afgørelse: 12 fik afslag, 42 fik ophold og én blev hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.

Kilde: Berlingske, 10-10-2015.

For yderligere information om sagerne eller generelt om spørgsmålet om troværdighedsvurderinger, kontakt Søren Dalsgaard, Folkekirkens Asylsamarbejde: sd(at)interchurch.dk, 3020 8247.

Folkekirkens Asylsamarbejde er et projekt under Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

Læs også

Tvangsudsendt konvertit lever i fare i Afghanistan

Hjemsendte konvertitter lever i stor fare i Afghanistan

Præster og advokater fortvivlede over asylafslag til konvertitter

Præster og advokater fortvivlede over asylafslag til konvertitter

Af Bent Dahl Jensen

Advokat foreslår, at præsters erklæringer i asylsager tillægges større vægt ved vurderingen af asylansøgerens troværdighed.

Sagen om den 19-årige afghanske asylansøger A, der i august blev tvangsudsendt til Afghanistan, fordi Flygtningenævnet ikke mener, at hans konvertering til kristendommen er reel, er ikke et enkeltstående tilfælde. Mindst tre gange er afghanske konvertitter, der har fået afslag på asyl, blev tvangshjemsendt inden for de seneste to-tre år. Endnu flere står til udsendelse, men de har klaget over afslaget til FN’s Menneskerettighedskomité og afventer udfaldet af klagesagerne.

Flere præster og advokater, der har tæt kontakt til asylansøgere, ser med fortvivlelse på, at Flygtningenævnet – der er øverste instans i behandlingen af asylsager – i en lang række tilfælde har afslået at give asyl til kristne konvertitter, fordi nævnet mener, at de pågældende ikke reelt er konverteret til kristendommen.
En af advokaterne, Helge Nørrung, foreslår Flygtningenævnet at støtte sig 100 procent til, hvad præster og andre eksperter på området siger.
”Det burde være ligesom i retssager, hvor man spørger Retslægerådet, hvis man har spørgsmål på det lægelige område, og så støtter sig 100 procent til deres svar. I konvertitsager burde Flygtningenævnet støtte sig 100 procent til, hvad præster og andre eksperter på området siger, frem for at sidde i nævnet og stille nogle mere eller mindre geniale spørgsmål om kristendom. Næsten alle disse erklæringer dokumenterer et længere undervisningsforløb op til dåben, ligesom præsterne udtaler sig om personens vej til omvendelsen. Flere af præsterne kender ansøgerne personligt efter lang tids gang i de pågældende menigheder,” siger Helge Nørrung.
Han mener, at Flygtningenævnet burde udarbejde et sæt retningslinjer for, hvilke forhold man ønsker belyst i en udtalelse fra en præst for at kunne lægge den til grund ved behandlingen af en asylsag.

”Det er frustrerende, at de ikke tror på os”
Pastor Susanne Krog, Pinsekirken i Rudkøbing, der har fulgt den udviste A gennem lang tid, ser gerne, at præsternes erklæringer i konvertitsager bliver tillagt større vægt. Hun erkender, at det kan være vanskeligt at afgøre disse sager, og at præster står med et stort ansvar, når de døber asylansøgere og skriver udtalelser om konversionsforløbet.
– ”Jeg har sagt nej til nogle, der ville døbes, eller foreslået, at de ventede til de havde fået mere undervisning. Og mine udtalelser/erklæringer er meget forskellige, da de er et udtryk for den praksis, jeg har set. Ved nogle er udtalelsen således på tre linjer og blot en bekræftelse af, at vedkommende kommer i kirken. Ved andre er det en tre sider lang beskrivelse af den proces, vedkommende har været igennem, og en beskrivelse af den måde, hvorpå den pågældende praktiserer sin nye tro,” siger Susanne Krog.

For yderligere information om sagerne eller generelt om spørgsmålet om troværdighedsvurderinger, kontakt Søren Dalsgaard, Folkekirkens Asylsamarbejde: sd(at)interchurch.dk, 3020 8247.

Folkekirkens Asylsamarbejde er et projekt under Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

Læs også

Tvangsudsendt konvertit lever i fare i Afghanistan

20 klager til FN-komité over asylafslag til konvertitter

Hjemsendte konvertitter lever i stor fare i Afghanistan