Hjemsendte konvertitter lever i stor fare i Afghanistan

Af Bent Dahl Jensen

Inden for de seneste to-tre år er mindst tre afghanske asylansøgere, der er konverteret fra islam til kristendommen, blevet tvangsudsendt til Afghanistan efter at have fået afslag på asyl i Danmark. Begrundelsen for afslagene har været, at Flygtningenævnet – den øverste instans i behandlingen af asylsager – ikke har fundet personens konvertering troværdig. Senest blev 19-årige A sendt tilbage i begyndelsen af august 2015.

Undergrundsnetværk
Nogle af de hjemsendte konvertitter mødtes i en periode i et kristent undergrundsnetværk. Men det er blevet splittet, efter at en mand og hans to sønner blev dræbt tidligere på året. Kilder med kontakt til netværket oplyser, at man i Afghanistan ikke er i tvivl om, at det var familiens tilknytning til netværket, der var baggrunden for drabene.
”Netværket er lammet efter drabene, og derfor er det svært at holde kontakten til de hjemsendte asylansøgere, der var i kontakt med det,” forklarer en dansk kilde, der har haft kontakt med netværket.
Vedkommende tilføjer, at telefonforbindelserne er dårlige til Afghanistan, især til områder uden for Kabul, og at der er risiko for at blive aflyttet af Taleban.

Én flygtet videre til Iran
En afghansk konvertit, T, der blev udsendt i 2013, er så vidt vides flygtet til Iran, hvor vedkommende har familie, og hvor det – trods overgreb mod kristne, især konvertitter – er lettere at leve som kristen, da der i modsætning til Afghanistan er offentlige kirker i flere byer.
En anden afghansk konvertit, M, der i 2013 blev sendt tilbage til Afghanistan, opholder sig i dag i hovedstaden Kabul. Her har han fået kontakt til et undergrundsnetværk af kristne, og hans familie er også begyndt at komme i netværket, oplyser en dansk kilde, som har været i kontakt med manden for nylig.

Udsendt før dåb
Da M blev tvangsudsendt i sensommeren 2013 var han i gang med et længere undervisningsforløb i Apostelkirken på Vesterbro i København med henblik på at blive døbt. Han nåede ikke at blive døbt, da han blev udsendt, mens oplæringsforløbet var i gang.
Sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen, der er præst i Apostelkirken, siger i en kommentar til de seneste oplysninger, at de bekræfter, at M’s konvertering var reel, for ellers ville han ikke risikere sit liv ved at komme i det omtalte undergrundsnetværk. At nogle af hans pårørende også er begyndt at komme i netværket, viser, at M desuden har været missionerende, efter at han er vendt tilbage til Afghanistan.

 

For yderligere information om sagen eller generelt om spørgsmålet om troværdighedsvurderinger, kontakt Søren Dalsgaard, Folkekirkens Asylsamarbejde: sd(at)interchurch.dk, 3020 8247.

Folkekirkens Asylsamarbejde er et projekt under Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

Læs også

Tvangsudsendt konvertit lever i fare i Afghanistan

20 klager til FN-komité over asylafslag til konvertitter

Præster og advokater fortvivlede over asylafslag til konvertitter

 

20 klager til FN-komité over asylafslag til konvertitter

Af Bent Dahl Jensen

I de seneste år har asylansøgere, der er konverteret fra islam til kristendommen, i stigende omfang klaget til FN’s Menneskerettighedskomité, hvis de har fået afslag på asyl, fordi Flygtningenævnet har betvivlet troværdigheden af deres omvendelse til kristendommen. Pr. 30. juni 2015 verserede der 98 klagesager ved komitéen. 20 af disse er konvertitsager.

I Flygtningenævnets beretning, der udkom tidligere på efteråret, blev det oplyst, at der verserede i alt ca. 130 sager for FN’s Menneskerettighedskomité, FN’s Torturkomité og FN’s Kvindekomité.
”Et stort antal af de indbragte klager for Menneskerettighedskomitéen vedrører sager, hvori klageren på et sent tidspunkt som et nyt asylmotiv har gjort gældende at være konverteret fra islam til kristendommen under opholdet i Danmark. I stort set alle indbragte sager har komitéerne anmodet om opsættende virkning med hensyn til udsendelse af klageren under komitéernes behandling af sagerne,” hed det videre i Flygtningenævnets beretning.
Disse bemærkninger fra Flygtningenævnet forledte visse dele af pressen til at konkludere, at konvertitsagerne udgjorde et flertal af klagesagerne ved FN. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Flygtningenævnets sekretariatschef, Stig Torp Henriksen, oplyser – på en forespørgsel om antallet af konvertitsager – at der pr. 30. juni 2015 verserede 98 klagesager ved FN’s Menneskerettighedskomité. 15 af disse klagesager er sager, ”hvori klageren på et sent tidspunkt, efter Udlændingestyrelsens afslag på asyl, som et nyt asylmotiv gjorde gældende at være konverteret fra islam til kristendommen under opholdet i Danmark.”
”Hertil kommer yderligere fem sager, hvori klageren først har oplyst om konversionen efter indgivelse af ansøgning om asyl,” oplyser Flygtningenævnets sekretariatschef.

Mange klagesager er blevet genoptaget
I mange tilfælde, hvor en asylansøger har klaget til FN’s Menneskerettighedskomité eller andre internationale organer, har Flygtningenævnet selv genoptaget asylsagen. Det betyder, at mange klagesager ikke er blevet endeligt behandlet i klageinstansen, fordi asylansøgeren ofte har fået opholdstilladelse, når sagen blev genoptaget og på ny blev behandlet af de danske udlændingemyndigheder.

Konversionssager i Flygtningenævnet
Alle asylsager bliver i første instans behandlet af Udlændingestyrelsen. Hvis asylansøgeren får afslag, bliver sagen i anden (og øverste) instans behandlet i Flygtningenævnet. Siden 1. januar 2013 og frem til den 23. september 2015 har Flygtningenævnet behandlet i alt 167 sager, hvor asylansøgerne som asylmotiv havde anført, at de var konverteret til kristendommen, fremgår det af en opgørelse, som Flygtningenævnet har foretaget for Berlingske. Disse sager omfatter alle nationaliteter, men langt hovedparten er fra Afghanistan eller Iran. Næsten to tredjedele (106 personer – svarende til 63 %) af asylansøgerne fik ophold.

• I 2013 afgjorde Flygtningenævnet 59 sager, hvor asylansøgeren som asylmotiv havde anført, at de var konverteret til kristendommen. 24 af sagerne var genoptagne sager. Afgørelse: 19 fik afslag, 38 fik ophold og én blev hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.
• I 2014 afgjorde Flygtningenævnet 53 sager. 15 af sagerne var genoptagne sager. Afgørelse: 23 fik afslag, 26 fik ophold og 4 blev hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.
• I perioden 1. januar 2015 til 23. september 2015 afgjorde nævnet 55 sager. 36 af sagerne var genoptagne sager. Afgørelse: 12 fik afslag, 42 fik ophold og én blev hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.

Kilde: Berlingske, 10-10-2015.

For yderligere information om sagerne eller generelt om spørgsmålet om troværdighedsvurderinger, kontakt Søren Dalsgaard, Folkekirkens Asylsamarbejde: sd(at)interchurch.dk, 3020 8247.

Folkekirkens Asylsamarbejde er et projekt under Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

Læs også

Tvangsudsendt konvertit lever i fare i Afghanistan

Hjemsendte konvertitter lever i stor fare i Afghanistan

Præster og advokater fortvivlede over asylafslag til konvertitter

Præster og advokater fortvivlede over asylafslag til konvertitter

Af Bent Dahl Jensen

Advokat foreslår, at præsters erklæringer i asylsager tillægges større vægt ved vurderingen af asylansøgerens troværdighed.

Sagen om den 19-årige afghanske asylansøger A, der i august blev tvangsudsendt til Afghanistan, fordi Flygtningenævnet ikke mener, at hans konvertering til kristendommen er reel, er ikke et enkeltstående tilfælde. Mindst tre gange er afghanske konvertitter, der har fået afslag på asyl, blev tvangshjemsendt inden for de seneste to-tre år. Endnu flere står til udsendelse, men de har klaget over afslaget til FN’s Menneskerettighedskomité og afventer udfaldet af klagesagerne.

Flere præster og advokater, der har tæt kontakt til asylansøgere, ser med fortvivlelse på, at Flygtningenævnet – der er øverste instans i behandlingen af asylsager – i en lang række tilfælde har afslået at give asyl til kristne konvertitter, fordi nævnet mener, at de pågældende ikke reelt er konverteret til kristendommen.
En af advokaterne, Helge Nørrung, foreslår Flygtningenævnet at støtte sig 100 procent til, hvad præster og andre eksperter på området siger.
”Det burde være ligesom i retssager, hvor man spørger Retslægerådet, hvis man har spørgsmål på det lægelige område, og så støtter sig 100 procent til deres svar. I konvertitsager burde Flygtningenævnet støtte sig 100 procent til, hvad præster og andre eksperter på området siger, frem for at sidde i nævnet og stille nogle mere eller mindre geniale spørgsmål om kristendom. Næsten alle disse erklæringer dokumenterer et længere undervisningsforløb op til dåben, ligesom præsterne udtaler sig om personens vej til omvendelsen. Flere af præsterne kender ansøgerne personligt efter lang tids gang i de pågældende menigheder,” siger Helge Nørrung.
Han mener, at Flygtningenævnet burde udarbejde et sæt retningslinjer for, hvilke forhold man ønsker belyst i en udtalelse fra en præst for at kunne lægge den til grund ved behandlingen af en asylsag.

”Det er frustrerende, at de ikke tror på os”
Pastor Susanne Krog, Pinsekirken i Rudkøbing, der har fulgt den udviste A gennem lang tid, ser gerne, at præsternes erklæringer i konvertitsager bliver tillagt større vægt. Hun erkender, at det kan være vanskeligt at afgøre disse sager, og at præster står med et stort ansvar, når de døber asylansøgere og skriver udtalelser om konversionsforløbet.
– ”Jeg har sagt nej til nogle, der ville døbes, eller foreslået, at de ventede til de havde fået mere undervisning. Og mine udtalelser/erklæringer er meget forskellige, da de er et udtryk for den praksis, jeg har set. Ved nogle er udtalelsen således på tre linjer og blot en bekræftelse af, at vedkommende kommer i kirken. Ved andre er det en tre sider lang beskrivelse af den proces, vedkommende har været igennem, og en beskrivelse af den måde, hvorpå den pågældende praktiserer sin nye tro,” siger Susanne Krog.

For yderligere information om sagerne eller generelt om spørgsmålet om troværdighedsvurderinger, kontakt Søren Dalsgaard, Folkekirkens Asylsamarbejde: sd(at)interchurch.dk, 3020 8247.

Folkekirkens Asylsamarbejde er et projekt under Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

Læs også

Tvangsudsendt konvertit lever i fare i Afghanistan

20 klager til FN-komité over asylafslag til konvertitter

Hjemsendte konvertitter lever i stor fare i Afghanistan