Monthly Archives: oktober 2011

Hvis vi som troende ikke vil forsvare alles tro – hvorfor skulle alle andre så gøre det?

Jeg er til møde i Strasbourg med andre kirkefolk i Europa og temaet er menneskerettigheder og trosfrihed.

Skal vi som kristne drive lobbyarbejde overfor politikere for kristnes rettigheder i verden – eller skal vi tale alle religioners sag? Det har været et tilbagevendende spørgsmål i løbet af dagen.

Den anglikanske ærkebiskop afholder hvert år et foredrag om religions- og trosfrihed. I 2011 talte juristen Malcolm Evans og konkluderede:

“Hvad skal kristne gøre for at fremme religions- og trosfrihed? Som troende mennesker er det op til os at kæmpe for andres tro lige så vel som vores egen, og vi skal gøre dette baseret på vores opfattelse af, at religions- og trosfrihed er for alle. For hvis religiøse troende ikke vil forsvare andres tro, hvorfor skulle nogen som helst andre så gøre det?”

Evans konklusion er tankevækkende – og nogle af de samme tanker blev bragt på banen tidligere på dagen, hvor Fader Gabriel Nissim – som selv er kristen og engageret i Europarådets menneskerettighedsarbejde – sagde:

“Som kirker kræver vi ikke at blive tjent men at tjene samfundets fælles bedste … Vi er Jesu disciple og han sagde, at han ikke er kommet for at lade sig tjene men for selv at tjene … vi skal være fortalere for alles frihed til at tro … tro og religion er, ifølge Bibelen, dybt rodfæstet i kærlighed til og for Gud. Og der er ingen kærlighed uden frihed. Så vi skal altid være fortalere for frihed til at tænke og for samvittighedsfrihed for alle.”

Med disse ord blev vi i publikum både udfordret og opfordret til at arbejde med menneskerettigheder og for trosfrihed i bredeste forstand.

Hvordan vi skal gøre dette som kirker, er så det næste store spørgsmål – kan vi engagere os mere i Konferencen for Europæiske Kirkers fortalerarbejde? Kan vi samle de mange gode tiltag i Danmark, der allerede sker i stift og sogn, hvor man bekymrer sig om trosfrihedens vilkår i verden og gøre opmærksomme på dem i forhold til Europarådet? Det er nogle af spørgsmålene, Folkekirkens mellemkirkelige Råd vil arbejde med i forbindelse med projektet www.trosfrihed-forfulgtekristne.dk

Heidi Paakjær Martinussen

Reklamer

Ny træningsmanual om menneskerettigheder og trosfrihed

Heidi Martinussen skriver fra Strasbourg

Konferencen for Europæiske Kirker (KEK), som Folkekirken er medlem af, er ved at udarbejde en træningsmanual om menneskerettigheder og religions- og trosfrihed, som kirkerne kan bruge til kurser og konferencer rundt omkring i Europa.

Jeg er i Strasbourg til det årlige møde i KEK  for medarbejdere i europæiske kirker, der arbejder med kirke og samfundsspørgsmål. Her bliver vi præsenteret for et spændende nyt projekt: KEK har produceret en samling af artikler – en human rights manual – med indføring i, hvordan de europæiske institutioner arbejder med menneskerettigheder, hvad kirkerne i Europa gør og hvad det teologiske grundlag for at arbejde med menneskerettigheder er.

Det er et inspirerende arbejde, der følges op af værktøjer tilgængelige on-line, som kan hjælpe kirker nationalt og lokalt med at få mere viden om menneskerettigheder og trosfrihed, at arrangere work-shops og kurser om emnet og måske udvikle ideer til, hvordan man kan engagere sig i disse spørsmål i samfundet.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd holder konference den 25. november på Vartov om trosfrihed – her kan du bl.a. møde Elizabeta Kitanovic, som har været med til at udvikle KEKs trænsingsmanual. Se mere på www.interchurch.dk

Læs meget mere om KEKs arbejde med menneskerettigheder på:

http://csc.ceceurope.org/issues/human-rights/human-rights-training/

C. U. Terp skriver fra konferencen for europæiske kirkers konference i Strassburg om uddannelse og medborgerskab

C. U. Terp blogger fra KEK´s konference i Strassburg

Ud med livsoplysningen!

”Er Grundtvig for de danske blot…” Ja, det synes vi vel. Grundtvig er så helt specielt os. Hvis et par fremmede nørder gerne vil være med, så ok – men dybest set er Grundtvig vores og passer os bedst indenfor Dannevirkes stærke fæstning. ”Vi er Guds folk og kirke nu, står om end voldene smuldre.”

 

Her på KEK´s konference i Strassburg om Europarådets program for demokrati og borgerskab set i kirkeligt perspektiv, dukker mange af Grundtvigs kernebegreber og tanker op som mine associationer under møderne.

 

Er livsoplysning ikke et tema, som er vigtigt for dannelsesprocesser i europæisk sammenhæng? Hvordan trives frihed, religionsfrihed, dannelse, menneskelig myndighed og politisk medleven sig i den europæiske sammenhæng?

 

Det er måske på tide, at vi tager mod til os og bringer vores kære danske livsoplysning ud i verden, i det europæiske naboskab, hvor den også hører hjemme.

 

Ud  i verden med den! Ud med livsoplysningen!

 

C. U. Terp – fmd. Grundtvigsk Forums Internationale Udvalg.

 

 

 

Jesper H. Petersen skriver fra konferencen for europæiske kirkkers konference i Strassburg om uddannelse og medborgerskab

Jesper Henning Pedersen blogger fra KEKs konference om opdragelse til demokratisk borgerskab:

Presbyterianere er fulde af historier, smilte Ewan Aitken, som repræsenterer Church of Scotland på konferencen. Også fortalte så om en oplevelse, han har haft i forbindelse med skolesystemet hjemme i Skotland. Da kirken for ca. 130 siden overlod skolerne til det offentlige, havde man tre krav til den fortsatte drift. Et af dem var, at man ville holde fast i at skolerne selv skulle give en ”religiøs vurdering” af undervisningen. Det krav blev stadig sværere for skolerne at leve op til, indtil det – af kirken selv – blev foreslået at man i stedet kaldte det en åndelig, eksistentiel vurdering. Så kunne pludselig alle foretage sådan en! Der er en gennemgående tendens, i alle de beretninger om kirkens livsvilkår vi udveksler med hinanden her, til at staten ikke vil anerkende troens store andel i den demokratiske proces og hele det fundament som vore demokratiske samfund bygger på. Man skal helst kalde det noget andet, for det er stadig ikke stuerent at bekende at man er kristen. Har vi et problem, eller har vi et problem?

 

Hanna Broadbridge skriver fra konferencen for europæiske kirkers konference i Strassburg om uddannelse og medborgerskab.

Et par dage i selskab med  en række kirkefolk fra Europa til en KEK konference med emnet: Education for Democratic Citizenship får låbnet ens øjne for behovet for et mere udviklet  samarbejde og en meget større videndeling mellem kirkerne fra de store og meget forskellige kirkeretninger: den ortodokse og den protestantiske, der igen hver for sig er præget af mange holdninger og selvforståelser, historiske baggrunde og kulturelle egenarter.

Debatterne har givet indsigt i hvordan demokratiet i nogle af de såkaldte ’nye’ demokratier især i Østeuropa ikke er en natur-given ting, men kræver viden, oplæring, indsigt, og erfaring fra lokale oplevelser og forhold.

Det er netop vigtigt i en KEK sammenhæng at vi alle må se på de mange muligheder for at lære af og med hinanden, ikke bare i en kirkelig sammenhæng, men også i en bredere sammenhæng herunder skoler, ja alle de steder hvor oplæring og uddannelse sker, og hvor livsdannelse af børn, unge og voksne sker.

 

Hvad om vi gik i gang med at etablere ’trekantspartnerskaber’ mellem tre forskellige kirker fra hvert sit område,  – det kan foregå helt nede på menighedsplanet mellem venskabsmenigheder, – og i dette møde så vi nærmere på

a) hvordan demokrati kan virke,

b) hvordan vi fra kirken/kirkerne kan udvikle demokratiske ideer og holdninger,

c) og i dette fællesskab videreudvikle ideer og materialer, baseret på erfaringer  fra  denne proces.

 

Måske ville vi endda kunne nå så vidt at vi kunne nærme os en metodik såvel som en didaktik og sætte det ind i en teologisk sammenhæng sammen med de pædagogiske udfordringer der helt klart ligger i sagens emne. Men eftersom demokratiet jo ikke er en færdig og afsluttet proces, hverken i Danmark eller i de andre europæiske lande, så vil der være rige muligheder for ar reflektere over egne traditioner herfor og andres versioner.

 

Arbejdet begynder i arbejdsgruppen efter konferencen og vore ideer og tanker bliver videregivet til KEK, afdelinger under Europarådet og EU med mulighed for at bliver indarbejdet i de fremtidige anbefalinger og planer.

 

Hanna Broadbridge