Tag Archives: niels iver juul

Arusha blog: Kan man forkynde evangeliet for mennesker i nød?

Arusha, Tanzania, March 2018

Er mission forkyndelse af evangeliet eller samtale med mennesker i nød – eller er det begge dele? Foto: Albin Hillert/WCC.

Af Niels Iver Juul, sognepræst og delegeret ved Kirkernes Verdensråds missionskonference i Arusha, Tanzania, 12. marts 2018

Kan man forkynde evangeliet for mennesker i nød? Et par dage inde i missionskonferencen i Arusha løb vi ind i det spørgsmål i den gruppe, som jeg sad i efter morgenens bibeltime.

En formel for forvandling

Bibeltimen blev holdt af en katolsk præst fra Nairobi i Kenya. Med afsæt i konferencens tema: “Moving in the Spirit: called to transforming discipleship” gennemgik han saligprisningerne i Mathæusevangeliet. Det gjorde han på en kraftfuld måde understøttet af et lydanlæg, der, som det vist er almindeligt her i Afrika, var skruet helt op.

Han konkluderede sin bibeltime med en tegning, som han havde brugt det meste af natten på at få til at fungere i Power Point. Den viste formlen for det forvandlede discipelskab, som konferencen skal inspirere til. Første punkt er, at man må ind i sig selv. Næste punkt er, at man må kigge opad til Kristus, fordi han kan forløse os og give os den Ånd, der bevæger. Og endelig sendes man som disciple ud til mennesket og til resten af det skabte.

Forkyndelse og livshjælp

Den morgen sad jeg til bords med en irer, en englænder, en waliser og en schweizer, og de tilhørte alle hver deres kirkeretning. Vi kom hurtigt ind i en intens samtale om hvad mission er. Dagen før havde vi hørt en congolesisk kvinde sige, at mission er samtale med mennesker om deres livsproblemer. Derigennem kunne vi være med til at give dem nåde og gøre dem frie. Men den katolske præsts gennemgang af saligprisningerne sagde noget andet: at mission både er at forkynde Jesus som verdens frelser og give mennesker livshjælp.

En kvinde ved bordet havde en anden holdning. Hun sagde, at man ikke kunne forkynde om Jesus for eksempel til en mor, hvis to piger var blevet bortført af Boko Haram og slået ihjel. Her måtte det alene handle om at tage vare på et menneske i dybeste nød.
Et andet synspunkt var, at sammen med livshjælp måtte det være forkyndelsen af evangeliet om ham, som selv har været i det dybeste mørke og skabt en vej gennem det, der gives til kvinden.

Der blev ikke enighed ved bordet, men såvel bibeltime og samtale satte vigtige tanker i gang om, hvad mission er, og om det er at tage vare på et menneske i nød at bringe evangeliet som en del af den livshjælp, som Gud sender os med.

Reklamer

Arusha blog: Guds ånd forvandler os

Arusha, Tanzania, March 2018 Foto: Albin Hillert/WCC

Vi er kirkefolk samlet fra hele verden, og man mærker, at der er noget der forener os, skriver sognepræst Niels Iver Juul og fortæller her om sine første indtryk fra Kirkernes Verdensråds globale missionskonference i Arusha, Tanzania

 

Mens jeg nyder den tanzaniaske sol, vil jeg gerne skrive om nogle af de første oplevelser, jeg har haft i løbet af de første dage som delegeret ved Kirkernes Verdensråds konference for verdensmission og evangelisering i Arusha.

Jeg nyder at være en del en den brogede forsamling. Forskelligheden er stor, men midt i det hele mærker man en enhed, som berører en dybt. Det er vores fælles tro på Jesus Kristus som verdens frelser.

Det sidste skal tages helt bogstaveligt. Vi har nok i Danmark brugt udtrykket, men har ment noget andet, nemlig menneskenes frelser.

Allerede i forbindelse med indledningsgudstjenesten blev det synspunkt udfordret af en reformert præst fra Syrien. Med baggrund i nyere missionsteologi understregede hun, at udtrykket “Jesus som verdens frelser” skulle tages helt bogstaveligt, at det måtte få konsekvenser for vores engagement i verden.

Prædikenen var stærkt udfordrende, og med udgangspunkt i konferencens tema: “Moving in the spirit, transforming discipleship”, fortalte hun om en præst i Aleppo, som stod i valget, om han skulle lade sig bevæge af Ånden eller midt i krigen og ødelæggelserne skulle fortsætte med at bruge det meste af tiden på at skrive sin prædikener. Han lod sig bevæge af Ånden og begyndte at hjælpe de mange nødlidende ved at dele mad ud, og så måtte søndagens prædiken holdes uden den store forberedelse under bøn om Helligåndens inspiration.

Jeg blev udfordret og kunne ikke lade være med at tænke, hvad jeg ville have gjort i hans sted. Ville jeg have lyttet til Ånden og ladet den forvandle mig, mit liv og min praksis? Ja, gør jeg det i min hverdag?

Det var et kort første indtryk fra en udfordrende konference.

Niels Iver Juul
Sognepræst i Farsø
Medlem af Folkekirkens mellemkirkelige Råd