Kategoriarkiv: Lutherseminar i Wittenberg, november 2009

Den 8. – 20. november afholdes det første internationale Lutherseminar i Wittenberg. Seminaret er arrangeret af det Lutherske Verdensforbunds nyoprettede center i Wittenberg, og ideen er at føre 12 teologer og – studerende fra det Lutherske Verdensforbunds (LVF) forskellige medlemskirker sammen i to uger for at læse og diskutere Luther i hans historiske omgivelser. Seminaret afholdes som optakt til Det Lutherske Verdensforbunds markering af 500-året for reformationen i 2017. Frem mod jubilæet vil der to gange om året være events på centret i Wittenberg.

Tilegnet Ruth

Mikkel Christoffersen skriver fra Lutherseminar i Wittenberg:

Retfærdigvis skylder jeg at sige at min tredje fordom ikke har holdt stik: maden har været fantastisk. To tyske måltider, finske laks, amerikanske hot dogs, sorte bønner og skinke på brasiliansk, min egen danske stegte flæsk (tak til pastorens kone Ruth Kasch, uden hvem sovsen var blevet mere end tvivlsom!) og zambiansk karry-jordnøddesmør-kylling. Til min store tilfredsstillelse, rigeligt!

Det mest kendte ukendte skrift

Mikkel Christoffersen skriver fra Lutherseminar i Wittenberg:

Lørdag aften. Halvvejs. Et tekstmæssigt overblik for teologer og andre indforståede:

  1. Mandag: “Forordet til de latinske værker” (1545) hvor Luther beskriver sin omvendelse, sin reformatoriske opdagelse: I Romerbrevet kan vi læse at “For i det [evangeliet] åbenbares Guds retfærdighed”. (1,17). Den præreformatoriske Luther forstod denne retfærdighed som en kvalitet ved Gud, så Gud retfærdigt giver enhver hvad han eller hun fortjener. Den reformatoriske opdagelse er at Gud er retfærdig ved at kommunikere retfærdighed til den troende, ufortjent! Men hvornår skete denne omvendelse?
  2. Tirsdag: Luthers fortolkning af salme 72 (1513-15). “Ethvert ord fra Gud er en dom”. Den reformatoriske Luther vil sige at Guds ord er to ting, lov og evangelium, hvor loven dømmer og evangeliet sætter fri.
  3. Onsdag: Heidelberg-disputationen (1518). Den katolske forståelse af lovens etiske krav var filosofisk inspireret: Man kan ikke kræve noget af nogen som de ikke kan holde. Derfor kræver Guds lov  kun at man gør det rigtige af den rigtige grund. Gud tillader således at man ikke elsker ham og næsten af hele sit hjerte. Luther mener derimod at Gud faktisk kræver at man ikke bare gør det rigtige, af den rigtige grund, men også helhjertet! Overfor dette krav står mennesket selvfølgelig fortabt, men det er også meningen: Gud tilgiver mennesket hvis det angrer.
  4. Torsdag: Fortolkning af Romerbrevet (1516). Mest af formmæssige årsager mener professoren at den reformatoriske opdagelse heller ikke er gjort her: Dette afsnit er skrevet utrolig sobert og nede på jorden. Hvis det var mig der havde gjort århundredets teologiske opdagelse, ville jeg være helt oppe at køre! Indholdsmæssigt er vi dog utroligt tæt på.
  5. Fredag: De 95 teser (1517). Faktisk er denne tekst ikke ment som et angreb på bodstanken (som han gik ind for), men som et forsøg på at forklare hvordan boden i virkeligheden skulle forstås og praktiseres: Hele ens liv skal være en lang bodshandling. Man skal se sit liv som en bevægelse hvor hvert punkt i bevægelsen både er slutningen og starten på en delbevægelse. Man kan derfor aldrig læne sig tilbage og sige: nu er jeg perfekt, nu vil jeg ikke arbejde mere med mig selv.

Særligt de 95 teser passer det mig godt at have haft fingrene i. Dr. Troy, der viste os rundt i Lutherhaus, kaldte de 95 teser for verdens mest kendte ukendte værk – det tror jeg han har ret i. Ved første øjekast er der heller ikke megen systematik i det, men under Professor Dieters kyndige ledelse fik vi faktisk et indblik.

En pastoral historie fra den store vide

Mikkel Christoffersen skriver fra Lutherseminar i Wittenberg:

En af pastorerne fortæller om en juleaftensdag i begyndelsen af tjenesten hvor han efter sin aftengudstjeneste, midt i julemaden bliver ringet op af en desperat dame fra menigheden: “Pastor, du er nødt til komme, du er nødt til at komme!” “Hvad er der dog sket?”, “Pastor, pastor, skynd dig at kom”. Pastoren på med overfrakken, ud af døren, afsted i bilen: “Hvad kan der være sket, et selvmordsforsøg, en voldstægt…?” Han ankommer, ringer på, konen lukker op: “Kom, denne vej”. Pastoren ind til konens mand der ligger på en sofa fuld som en høne juleaften. Konen: “Der ser du, der ser du, pastoren er kommet, nu er pastoren her!”

Ja, man skal opleve noget som præst! Det bedste var måske at manden til pastoren siger: “Pastor, i dag er jeg fuld, i morgen er jeg ædru igen. Men min kone er grim i dag – og hun vil være grim igen i morgen!”

Luther i verden

Mikkel Christoffersen skriver fra Lutherseminar i Wittenberg:

Så blev dette i hvert fald dagen hvor de diskussioner blev rejst som jeg aldrig ville opleve i Danmark. Den vildeste først:

Hvad gør man, hvis en mand der lever i polygami, gerne vil døbes? En af vore afrikanske venner rejste dette spørgsmål, og den meget kloge biskop Musawenkusi (navnet betyder Guds nåde) fra Sydafrika fortalte at de fleste mainline churches i Afrika optager mænd der lever i polygami, men anviser dem at de ikke skal tage flere koner. Monogami er stadig normen. Ville du optage polygamister i din kirke??

Den anden: På hvilken måde kan vi generobre og genindføre en luthersk praksis med håndspålæggelse og bøn om helbredelse uden at være pentakostale? Reverend Martin skelnede mellem healing og cure. Man kan godt blive healed (blive et helt menneske, fx komme overens med sin sygdom) uden at blive cured (blive helbredt fra selve sygdommen, så canceren går væk). Men man kan da også godt håbe at Gud også er i stand til at helbrede sygdommen? Hvorfor lukke sig selv af for denne mulighed? Men ligesom med troen og retfærdigheden, er det Gud, der bestemmer hvor og hvornår.

Den principielle tro på mirakler er altså den samme. Men distinktionen til de pentakostale (de amerikanske) gik på to ting:

  1. Kriteriet er ikke hvor meget tro du har eller ikke.

  2. Du kan ikke regne med hverken curing eller healing, men healing sker væsentlig oftere.

Om den menneskelige seksualitet

Mikkel Christoffersen skriver fra Lutherseminar i Wittenberg:

Den kære Reverend Martin kunne fortælle om en udfordring han står med. I USA har den samlende organisation ELCA (Den Evangelisk-Lutherske Kirke i Amerika) for nylig diskuteret en resolution om den menneskelige seksualitet, der accepterer homoseksualitet. Den skulle vedtages med 2/3 flertal. Og den blev vedtaget. Med 2/3 flertal. By the vote!

For kun et par måneder siden gik diskussionen så om homoseksuelle også kunne blive præster – det blev vedtaget med 51 % flertal (halvdelen var nok).

Denne for mig at se fuldstændigt rigtige udvikling har ført en serie af praktisk-politisk og ekklesiologiske udfordringer med sig:

  1. Økonomisk: flere kirker, bl.a. et par megachurches, der huser flere tusind mennesker og samler enorme summer ind, har meldt ud at de ikke længere støtter centralorganisationen.
  2. Indre økumenisk: nogle menigheder vil ligefrem splittes fra moderorganisationen som følge af dette.

  3. Ydre økumenisk: tidligere stod den lutherske kirke i en unik økumenisk position som midler mellem katolikker og anglikanere på den ene side og de karismatiske kirker på den anden. Med denne resolution har de meldt sig helt ud af det gode selskab.

De er gode lutheranere og føler sig meget forpligtet på Bibelen uden at være fundamentalister. Så er det altså en udfordring at vælte 2000 års fortolkningstradition, at bestemme Helligåndens virke med en snæver demokratisk beslutning.

Mærkedage

Mikkel Christoffersen skriver fra Lutherseminar i Wittenberg:

Ved du at i dag er det faktisk Martin Luthers fødselsdag. Igen Reverend Martin fra USA, der har levet hele sit lev med Luther som en af sine fineste følgesvende og betragter sin udgave af hans samlede værker som lidt af et klenodie, udtrykte i dag sin dybeste glæde over at være til stede i Wittenberg … på Martin … Luthers … fødselsdag!

Og i går var det 20 år siden at Muren faldt. Her til aften så vi en dokumentar om det – en fantastisk afgørende begivenhed for måden vi tænker verden på i dag. Dokumentaren sluttede med den store fejring af nytårsaften 1989 på området omkring Brandenburger Tor. Nu kunne man endelige bevæge sig frit!

Men Pastor Kasch kunne fortælle efterhistorien, der ikke er lige så rørende. Flere, især ældre østtyskere har stadig enormt svært ved de nye tider: Fra at din bank, din forsikring og dit telefonselskab er valgt for dig, til komplekse pakker af pensionsløsninger og åbningstilbud. Fra jobsikkerhed til arbejdsløshed. Pastor Kasch mener der skal 20 år mere til før det bliver rigtigt godt. 20 år mere med længsel tilbage til det gamle trygge, og længsel frem mod det gode nye. 20 plus 20 giver 40. Som Moses og Israel i ørkenen.

Murphy og rosset

Mikkel Christoffersen skriver fra Lutherseminar i Wittenberg:

Det viser sig at halvdelen af min anden fordom holder stik: jeg kommer ikke til at referere pinlige drukhistorier på denne blog hverken fra mig eller de andre. Folk ER virkelig høflige, ordentlige og søde. Men de er til gengæld bestemt ikke kedelige. Pæne, men bestemt ikke tørre.

Der strømmer en utrolig varme og nærvær fra den nyligt pensionerede reverend Martin fra Pennsylvania, når man taler om alt muligt lige fra Luther over amerikansk politik til Luther.

Alfred fra Zambias grin (som Eddie Murphy, bare en kvint højere) kan høres over hele salen, og hans the-hood-afroamerikanske tonefald og gestik gør at man alderssætter ham til omkring 35 – han er 51!

I en teologisk diskussion går min værelseskammerat Levente fra Rumænien (dobbelt udgang) til samtalen på en særligt behagelig måde, med en mild og opbyggende indstilling, selvom han er klar over at vi er forskellige. Han er i øvrigt 25, men ser altså mindst 10 år ældre ud – og bærer titlen pastor!

Min fornemmelse af at være i en gruppe af folk med stor visdom og stor menneskelighed bliver større og større by the day.