Statement fra CCMEs generalforsamling, juni 2011
Som omtalt tidligere vedtog alle delegerede ved CCMEs generalforsamling i Bukarest, juni 2011 et statement vedr. migration i dag. Læs det her: CCME GA statement
Se også billeder fra dagene i Bukarest her.
Elisabeth Krarup de Medeiros
Se billeder og pressemeddelelser fra generalforsamlingen på www.assembly.ceceurope.org
Heidi Paakjær Martinsusen skriver:
Mandag var beslutningsdag på generalforsamlingen. I løbet af ugen havde arbejdsgrupper samlet op på workshops og høringer, om de emner og problemstillinger, KEK arbejder med, og som man gerne vil sætte fokus på i de kommende år. Det mundede ud i bl.a. en rapport med anbefalinger for, hvordan man griber arbejdet an de næste år, og de emner kirkerne er optaget af. Rapporten blev vedtaget af generalforsamlingen, og vil nu blive fremlagt som inspiration til den nye bestyrelse. Rapporten reflekterer bl.a. på, hvordan kirkerne ser KEK og organisationens arbejde:
– Vi ser KEK som et forum for gensidig læring og økumenisk formation, for brobygning og for en styrkelse af relationer mellem kirker og for et fælles vidne
– Vi ser KEK som et økumenisk instrument til samarbejde med og fortaler i forhold til de europæiske institutioner
– Vi ser KEK som en platform for dialog med andre kristne kirker og andre trossamfund i Europa
– Vi ser KEK som et levende fællesskab som udlever sin mangfoldighed med migranter, flygtninge og etniske minoriteter.
En rapport fra finanskomiteen viste, at der er behov for en saltvandsindsprøjtning til KEKs økonomi i de kommende år, og dette bliver et stort emne for den nyvalgte bestyrelse. Seks public statements eller erklæringer fra generalforsamlingen til offentligheden blev også fremlagt og vedtaget af generalforsamlingen. Erklæringerne vil snart kunne ses online på www.assembly.ceceurope.org, og reflekterer på emnerne:
– en verden fri for atomvåben
– menneskerettigheder og religionsfrihed
– etiske principper om finansielle og økonomiske strukturer
– ansvar for skaberværket
– værdien af migranter, medmennesker og medkristne
– solidaritet med romaer i Europa
Tidligere på ugen havde generalforsamlingen besluttet, at nedsætte en speciel arbejdsgruppe, der de næste 4 år skal revidere KEKs vision, strukturer og vedtægter. KEK er en organisation, der er vokset med både medarbejdere og arbejdsområder over de sidste år, og flere medlemskirker føler behov for, at man ser nærmere på, om strukturerne er med til at understøtte eller faktisk modarbejde, at organisationen kan fungere på en god og effektiv måde. Mandag var der valg til denne arbejdsgruppe, og Heidi Martinussen fra den danske delegation blev valgt ind som 1 af 15 i gruppen.
Der var samtidig valg til centralkomiteen/bestyrelsen for KEK, som består af 40 personer. Det har været et puslespil for nominationskomiteen at fremlægge en afbalanceret liste til afstemning, og der har været mange diskussioner i salen om repræsentationen indenfor de forskellige regionale grupperinger nu også var fair. Fra nordisk side hvar vi været godt foreberedte og koordinerede, og vi var derfor glade for, at Mette Ladefoged fra den danske delegation valgt ind.
Fra dansk side er vi godt tilfredse med muligheden for at være repræsenteret i 2 vigtige organer for KEK de næste år.
Det var en festlig afslutning på en lang beslutningsdag, da den store gruppe af unge, hårdtarbejdende frivillige (stewards), der har serviceret forsamlingen over den sidste uge, stod op på scenen og sang en højst humoristisk lejlighedssang om KEK, som de danske stewards havde skrevet. Vi har haft 4 danske stewards i Lyon og i den danske delegation var vi rigtig stolte af deres indsats!!
Således opløftede begav vi os endeligt til afslutningsgudstjeneste, hvor sang, musik, prædiken og bøn for hjemrejse, fremtid og den nye centralkomité sendte os på vej fra en begivenhedsrig generalforsamling.
Se billeder og live-feed på www.assembly.ceceurope.org
Marie Vejrup Nielsen skriver:
Fest og beslutninger!
KEK fylder 50, og både lørdag og søndag blev jubilæet markeret.
Den festlige del af generalforsamlingen begyndte med receptionen hos officielle repræsentanter for regionen. Den blev afholdt i utroligt smukke lokaler og maden var virkelig god. Her var der tid til lidt mere fri samtale og netværk. Der er jo tit i disse perioder, man får de bedste kontakter med nye mennesker. Efter receptionen gik vi til le Grand Temple, kirken for den reformerte og lutherske kirke i Lyon, til økumenisk gudstjeneste afholdt af Taize-præster. Le Grand Temple ligger lige ved Rhone-floden, og efter gudstjenesten kunne man derfor nyde Rhone-vin på både, der ligger ved floden og dernæst spadsere tilbage til hotellet. Ovenpå mange, mange dage ved vores borde med diskussioner og papirer, var det meget tiltrængt med en pause fra arbejdsprogrammet. Og det gav plads til at få et indtryk af det lokale kirkeliv. Dette fortsatte søndag morgen hvor vi alle var inviteret til at deltage i gudstjeneste hos nogle af de mange forskellige kirker i Lyon. De lokale kirker har været meget aktive i arbejdet med generalforsamlingen, og nu fik vi som delegerede mulighed for at møde dem og spise frokost med dem.
50 års jubilæum til lands, til vands og i luften!
Søndag var dagen for den officielle fejring af KEKs 50 års jubilæum. Der er blevet lagt et kæmpe arbejde i denne fejring og det blev en rigtig flot aften. Det var en kombination af teater, oplæg og billeder som viste udvikling fra 1959-2009 ti år af gangen med forskellige overskrifter. Der var repræsentanter for hvert et årti, og de blev interviewet på scenen om vigtige minder fra KEKs rejse. Det var interessant at høre de små historier fra forskellige møder, om hvordan man både havde åbne og hemmelige møder, hvordan der var en heftig rejseaktivitet over de lukkede grænser, og hvordan meget har ændret sig.
Temaet for hele arrangementet var sejlads, skibe, og det første teater fortalt en historie om en rejse på havet fra første afgang fra havnen og oprørte have og ud i fremtiden. Denne del af programmet blev afsluttet med en tale af den økumeniske patriark, Bartolomæus I, der talte om håbene for fremtiden for KEK. Den historiske rejse, særligt i billeder og interviews, gjorde et stort indtryk. Billederne fra Europa efter 2. verdenskrig, af murens opbygning og nedrivning, af skiftet fra kold krig til globale problemer, fra et tæt samarbejde om at holde kontakten på tværs af muren, til den utroligt komplekse situation i dag hvor mange forskellige emner sætter dagsordenen. Og så var det jo fra et dansk synspunkt interessant at se billederne fra Nyborg, – og af færgen Bornholm (hvor KEKs første generalforsamling blev holdt) som en påmindelse om den centrale rolle personer fra den danske Folkekirke har spillet i denne historie.
Aftenen blev afsluttet med et teaterstykke med titlen Airport Chapel. Stykket havde et lufthavnskapel som ramme omkring tværreligiøse og mellemkirkelige temaer, spillet gennem de forskellige kirkelige ledere i dette kapel; en romersk-katolsk præst, en imam, en rabbi og vikaren for den reformerte præst. Denne vikar havde hovedrollen en afrikansk, reformert teologistuderende ved navn Calvin. De forskellige gæster i kapellet gennemspillede de mange diskussioner der finder sted om religion i det offentlige rum, – nyreligiøse bevægelser, genfødte kristne, Israel-Palæstina-konflikten, og ateisme. Men netop fordi disse tunge emner blev gennemspillet i små scener med et godt samspil med humor og god musik, fungerede det som en måde at få os alle til at overveje, hvilke spørgsmål der præger religionens plads i Europa i dag.
Aftenens program inkluderede også en præsentation og tak til alle de ansatte i KEK, og til dem der har stået for generalforsamlingen. Og så en afsluttende reception med mere god mad og gode samtaler på tværs af konfessioner og landegrænser. Så KEK blev fejret med maner, men også med bevidstheden om de store udfordringer der ligger for arbejdet fremover.
Tilbage på arbejde!
Mandag er beslutningsdag, nu gælder det! En hel dag tilbage ved bordene til debat og afstemninger. Alle de rapporter og dokumenter som er blevet forberedt i løbet af søndagen af alle dem, der har siddet i de forskellige komiteer skal præsenteres og afsluttes. Dernæst står den på vigtige afstemninger om både central komiteen, som skal lede arbejdet indtil næste generalforsamling, og også den nye arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan KEK bedre kan struktureres i fremtiden. Det bliver spændende hvor mange udfordringer og diskussioner der kommer til at være, førend generalforsamlingen efter en lille uge kan afsluttes. Det er sidste chance for at komme til orde og det er der allerede rigtigt mange der benytter sig af!
Se billeder og live-feed fra generalforsamlingen på www.assembly.ceceurope.org
Johanne Langdal Kristensen, som er ungdomsdelegeret, skriver:
Det er blevet søndag aften, og der er kun en enkelt dag tilbage af KEKs 13. generalforsamling. Derfor er det også på høje tid, at der kommer en lille melding fra ungdommen, og den rolle vil jeg så påtage mig.
Jeg er med på generalforsamlingen for første gang, og det har taget et par dage at finde ud af, hvad der er op og ned.
Det er utrolig spændende at kunne være med. I aften har vi netop fejret KEKs 50 års jubilæum med alt, hvad der hører sig til af sang og taler og endda teater. Det var interessant at høre talerne fra ældre aktive eller tidligere aktive i KEK fortælle om deres oplevelser fra organisationens tidligere år.
Netop med denne generalforsamlings tema: håb, var det motiverende at høre om det håb, der i sin tid var årsag til dannelsen af KEK, og ikke mindst blive mindet om, hvilke enorme forandringer, vores verdensdel har gennemgået gennem det seneste halve århundrede. Det kan betale sig at arbejde for det, man håber på, også selvom resultatet ikke er umiddelbart forestående. Det ses, når tidshorisonten får lov at være lang som den gjorde nu til aften.
I begyndelsen sagde jeg, at jeg ville påtage mig ungdommens stemme. Egentlig ville jeg helst ikke gøre det, men efter at have været her i en lille uge, er jeg begyndt at definere mig selv ud fra betragtningen: Den unge. Aldrig har jeg spekuleret så meget over min alder, siden jeg blev gammel nok til at gå i byen, og det er trods alt lidt siden.
Måske er vi derhjemme ikke tilfredse med, hvordan f.eks. forholdet mellem kønnene er på arbejdsmarkedet. Her på generalforsamlingen er der kvoter. Alt skal balanceres bl.a.: konfession, region, køn og alder. Det er nødvendigt her, men bliver noget af et puslespil. For mig, der er vant til at blive vurderet på mine kvalifikationer, er det meget lidt tilfredsstillende at være ung kvinde. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at selvom vi måske ikke er helt tilfredse med forholdende i Danmark, så skal vi være utrolig opmærksomme på konsekvenserne, inden vi indfører diverse kvoter.
I morgen er dagen, hvor der skal træffes beslutninger for KEK, så jeg må hellere stoppe her. Det er så dumt at stemme forkert, fordi man har blogget hele natten.
Se billeder m.m. fra generalforsamlingen på www.assembly.ceceurope.org
Heidi Paakjær Martinussen skriver:
Det er blevet søndag i Lyon. En tiltrængt hviledag efter en uge fyldt med tunge plenarmøder, intense timer i arbejdskomiteer om KEKs prioriteringer de næste 6 år og hurtige kaffepauser med korridoraftaler og forsøg på at afkode politiken og motiverne bag forslag fra de forskellige kirker og regionale grupperinger. Kort sagt, en uge der får mig til at tænke, om jeg mon er havnet i Europaparlamentet? Men tanken stopper, når jeg pludselig løber ind i gamle bekendte, eller falder i snak med nye ansigter i de få pauser, der er lagt ind i det 13 timer om dagen lange program.
Så åbner der sig pludselig et lille vindue til en anden virkelighed, og giver mig perspektiver til min egen danske hverdag
Når jeg f.eks. taler med den islandske repræsentant, en ung kvinde, der arbejder på bispekontoret i Reykjavik. Krisen i Island har ikke nået bunden endnu, fortæller hun, og kirken må overveje, hvad den har mulighed for at finansiere i fremtiden. Diakoni og sjælesorg er de to områder kirken må satse på, understreger min islandske kollega. Kirkens nødhjælp, der hjælper med mad, tøj og andre basale nødvendigheder, har oplevet en stigende efterspørgsel på 900%. I en virksomhed, ville en sådan øget efterspørgsel være positiv. I nødhjælpen er den et tegn på krise, og at kirken også her har en vigtig opgave.
Jeg løber ind Elisabetta Ribet hun er præst i Valdenserkirken i Italien, en protestantisk minoritetskirke med 30.000 medlemmer. Valdenserkirken har sin historiske vugge i Norditalien og kan dateres tilbage til middelalderen hvilket gør den til den ældste protestantiske kirke i Europa. Valdenserne har en meget stærk fælles identitet som kirke, måske pga. de stærke forfølgelser kirken var udsat for, før religionsfriheden blev vedtaget i Italien i 1848. Efter den tid, var der en del Valdensere, der flyttede til andre dele af Italien, hvor der nu er opstået diaspora menigheder. Elisabetta er præst for en af menighederne i Palermo på Sicilien. Som et af de sydligste punkter i Europa, fungerer Sicilien som en port for mange flygtninge fra Afrika, der søger væk fra en fattigdom vi ikke engang kan begribe. Også en stor strøm af handlede kvinder passerer gennem Sicilien eller ender her. Valdenserkirken forsøger i samarbejde med andre protestantiske mindretalskirker at sætte ind i forhold til de mange handlede kvinder i Palermo. Det diakonale arbejde er en vigtig del af kirkens identitet, som rækker ud fra kirkerummet til Palermos støvede gader.
Valdenserkirken er en lille kirke, der også er kendetegnet ved en stor åbenhed og økumenisk engagement. I Elisabettas menighed har den oprindelige valdensermenighed inviteret deres afrikanske brødre og søstre indenfor, og holder gudstjeneste under overskriften being church together. For et par år siden havde jeg fornøjelsen af at være med til en sådan gudstjeneste, som er en skøn blanding af traditionel liturgi og italienske salmer tilsat afrikansk inspirerede lovsange med tilhørende dans og en prædiken på italiensk fulgt af en på engelsk. Being church together viser en helt ny måde at være sammen på som migrantmenighed og traditionel menighed.
Tilbage i Lyon sidder jeg og overvejer, hvilken gudstjeneste jeg skal vælge at gå til i dag. I programmet er der ikke færre end 11 forskellige at vælge imellem fra Frelsens hær til Armensk apostolisk. Fra Romersk-katolsk til evangelisk baptistisk. Det er en rigdom af forskellighed. Tænk at jeg som kristen er med i et så bredt og omfattende fællesskab. Biskop Huber – leder af den tyske kirkes øverste råd – opsummerede det godt i sin bibeltime den anden dag. Som kristne har vi enhed i mangfoldigheden, for vi har “én herre, én dåb, én tro.”
Se billeder m.m. fra generalforsamlingen på www.assembly.ceceurope.org
Marie Vejrup Nielsen skriver:
Demokrati for fuld udblæsning!
Så lykkedes det! Efter en stor indsats med nye forslag, diskussioner både i fællesskab og i korridorerne, viste det sig, at der var et stort flertal for at omstrukturere KEK, eller i hvert fald at få nedsat en arbejdsgruppe som skal udarbejde et forslag til en ny struktur, som så skal vedtages ved næste generalforsamling. Der var mange forskellige ideer og målsætninger, men i sidste ende blev det en beslutning og beslutningsproces, som viste at generalforsamlingen faktisk fungerer. Og at der er enighed på tværs af alle forskellene om, at KEK skal nytænkes. Det bliver spændende, hvad konsekvensen bliver af det hele, men nu er opgaven at få sammensat denne arbejdsgruppe så den faktisk bliver effektiv. Trods en hård dag med aflyste pauser og pres på programmet, så slutter dagen med en positiv stemning, og alle delegerede har været med til at sætte en proces i gang, som er orienteret mod de forhold som KEK eksisterer i i dag.
KEK, køn og kirker
Fredagen bød også igen på høringer. Jeg deltog i Gender Stereotypes, (spørgsmål om køn), og det var en helt anderledes session end den høring jeg var til tidligere. Her var der kun to mindre oplæg og dernæst tid sat af til at deltagerne kunne fortælle deres oplevelser af køn i kirkerne og samfundet i dag. En af høringens arrangører lagde ud med en fortælling om, hvordan hun som 44-årig nyansat præst var trådt ind i et lokale fyldt med ærværdige, ældre herrer fra kirke og teologi for at deltage i et møde. Da hun havde introduceret sig (efter de først havde troet hun var studenterrepræsentant) blev hun omtalt som a good girl. Historien blev fulgt op af historier, fra kvinder og mænd, om hvordan spørgsmålet om køn spiller ind i mange situationer i kirken i dag. I teologiske diskussioner om ordination, men også i mange andre hverdagssituationer. Vi så en præsentation af, hvilke stereotyper om mænd og kvinder der dominerer vores samfund i dag. En af talerne pegede på, hvordan meget bliver omtalt som tradition når man spørger hvorfor kvinder har den position som de har i f.eks. den ortodokse kirke, som blev nævnt af taleren. I Charta Oecumenica, det grundlæggende økumeniske dokument, omtaler kirkernes forpligtelse til at arbejde for ligestilling i det økumeniske arbejde. Og der tales også meget på mødet om at sørge for balance mellem kvinder og mænd. Men det er også tydeligt at der stadigvæk er nogen vej at gå, før denne balance kan opnås. Som en af talerne sagde det:Jeg oplever ofte i min kirke at blive kaldt pige eller at en gruppe af kvindelige ledere bliver omtalt som piger, – hvor gammel skal jeg være for at blive anset for at være et fuldgyldigt voksent medlem af kirken?. Der er store forskelle fra kirke til kirke, land til land, også i dette spørgsmål. Men denne høring viste at der er meget engagerede mennesker, kvinder og mænd, også bag dette emne.
Følg med live, se billeder m.m. fra generalforsamlingen på www.assembly.ceceurope.org
Heidi Paakjær Martinussen skriver:
Skal kirken have en samlet stemme i EU?
Det var det centrale spørgsmål for høringen Kirkernes samlede stemme overfor de europæiske institutioner, der fandt sted fredag eftermiddag. Formanden for Leuenberg fællesskabet, biskop Michael Bünker som også folkekirken er medlem af – var ordstyrer på mødet. Og netop Leuenberg har vi fra dansk side oplevet som mere politisk aktive de senere år. Spørgsmålet er, vil fællesskabet tage konkurrencen op med KEK og skabe en selvstændig protestantisk politisk stemme i EU, en udvikling vi fra dansk side ikke har været entydigt begejstrede for? Bünker kunne dementere dette, og lagde stor vægt på, at man skulle arbejde gennem KEK og at Leuenbergs styrke ligger i de teologiske studier og samarbejde mellem medlemmer. Dog lagde formanden op til, at Leuenberg er aktiv i forhold til EU, bl.a. gennem støtte til en medarbejder i KEK.
Høringen gav også plads til refleksioner om, hvordan de forskellige kirker oplever betydningen af involvering på den europæisk politiske scene og at holde sig informeret om den debat om værdier, der foregår. Flere kirkers interesse for området var blevet vakt gennem de seneste år og bl.a. Sverige og Finland er gået sammen om at sende en person til Bruxelles for at arbejde på KEKs kontor.
Rüdiger Noll, som leder KEKs kontor i Bruxelles, understregede at KEK forsøger at involvere medlemskirker i arbejdet gennem løbende information og nyhedsbreve, og at KEK gerne ser, at medlemskirkerne engagerer sig og selv tager initiativ til, hvad der er vigtige emner at beskæftige sig med. Kort sagt blev dialogen mellem det europæiske og nationale niveau understreget.
Der er en meget stor debat om værdier i EU institutionerne, kunne Rüdiger Noll også fortælle, og udfordringen for kirkerne er at oversætte det kirkelige sprog og kristne værdier til et sprog, som politikerne og embedsmænd kan forså og forholde sig til. Denne udfordring har KEK konkret arbejdet med i forhold til beskrivelsen i den nye traktat (Lisabon traktaten), af de værdier Europa bygger på og hvordan EU institutionerne forpligter sig på at være i dialog med kirkerne i fremtiden.
Følg generalforsamlingen live på www.assembly.ceceurope.org
Marie Vejrup Nielsen skriver:
En åben dør den russisk-ortodokse kirke og KEK
Det var allerede før generalforsamlingen klart at den russisk-ortodokse kirke ikke ville sende delegerede til dette møde. Og det er også blevet nævnt både den første dag og i forhold til nedsættelsen af de arbejdsgrupper, som skal stå for KEKs arbejde de næste 6 år. Det blev understreget i flere indlæg, at der er et ønske om at holde døren åben for den russisk-ortodokse kirke, så denne kirke kan indgå i arbejdet når den nuværende konflikt bliver løst. Og den måde det kan gøres på er ved at holde pladser til dem, dvs. at andre ortodokse kirker får pladser, som så senere kan overdrages til repræsentanter for den russisk-ortodokse kirke. Igen er denne situation et tegn på, at der er mange forskellige dimensioner af KEKs arbejde, og at også relationerne mellem f.eks. de ortodokse kirker internt spiller ind. Men samtidigt er den åbne dør et klart signal til den russiske kirke om, at denne generalforsamling ikke vil blive brugt til at holde dem uden for KEKs arbejde i den næste periode. Men naturligvis har de ikke været her til at påvirke de forskellige prioriteringer af KEKs arbejde og de strukturforandringer som fylder meget på dette møde. Det bliver interessant at se, hvornår den russisk-ortodokse kirke igen vil genoptage sit samarbejde i KEK og hvad det betyder for udviklingen af KEK fremover.
Generalforsamlingen byder på en række høringer om emner, der bliver arbejdet med blandt medlemmerne af konferencen af europæiske kirker. Marie tog til høring om migration:
Høringen om migration begyndte med en øvelse der skulle vise, hvordan vi alle er migranter. Hvordan alle har flyttet sig fra deres oprindelige kontekst, f.eks. for at få en uddannelse. Øvelsen gik ud på at vi alle skulle stå op og så sætte os ned, hvis de sætninger der blev sagt, passede på os. Sætningerne var f.eks. Jeg bor ikke i det land hvor jeg er født, jeg bor ikke i det land hvor mine forældre er født, etc. Til sidst stod kun jeg og en enkelt anden tilbage og jeg begyndte at blive bekymret. Men så kom sætningen heldigvis Jeg bor ikke i den by hvor jeg er født. Og så kunne jeg sætte mig ned og lade den sidste person stå tilbage. Men pointen er jo god nok, trods det at der åbenbart stadigvæk er mennesker, der ikke flytter sig så meget! Men migration er mange ting, mange historier fra forskellige individer. Der er mange årsager til at flytte sig. Det kan være frivilligt og af lyst, eller som mange migranter gør det; tvunget. Det kan være de er blevet tvunget direkte ud af de områder de er født i på grund af forfølgelse, eller på anden vis har de set sig nødsaget til at forlade deres hjemsteder. Høringens ledere understregede at vi lever i en mobil tidsalder, som har mange fordele. Men denne mobilitet har også sine skyggesider.
Hvem flytter sig og hvorhen?
Høringen var arrangeret af Churches Commission for Migrants in Europe (CCME: kirkernes kommission for migranter i Europa), en organisation som er blevet integreret i KEK som en kommission på linje med de to kommissioner som allerede er en del af KEK. CCME er en organisation som arbejder med, hvordan kirkerne kan agere i forhold til migration og de konsekvenser, det har for individer og grupper. Dette arbejde har f.eks. resulteret i en udgivelse, der giver et billede af migration i 47 europæiske lande i 2004. Denne rapport er meget interessant læsning af flere grunde. For det første kan man hurtigt få et overblik over situationen i de forskellige lande, og for det andet viser der sig forskellige tendenser. F.eks. at 67 % af migranter i Europa kommer fra andre europæiske lande, og at der altså primært er tale om en intern mobilitet.
Flytter de gamle kirker sig?
Men høringens pointe var naturligvis ikke udelukkende at se på migration, men hvordan kirkerne relaterer sig til migration, f.eks. i mødet mellem gamle kirker og migrantkirker rundt omkring i Europa. Det er noget der er kommet på den danske dagsorden, særligt efter arbejdet med www.migrantmenigheder.dk og de undersøgelser af den danske situation som ligger bag. Migrantspørgsmålet fylder meget på generalforsamlingen, og der lægges op til 2010 som er året for særlig opmærksomhed omkring migration (www.migration2010.eu).
Det blev fremhævet på høringen, at migration er et grundlæggende menneskeligt fænomen, og et fænomen som også fylder meget i de bibelske tekster. Det at flytte sig for på en eller anden måde at forbedre sit liv, uanset om det er for at redde sig fra forfølgelse eller for at søge nye muligheder, har altid været en del af menneskehedens historie. Fortællinger om menneskers vandringer er gennemgående i de bibelske tekster. Derudover bragte høringens ledere citater frem om mødet med den fremmede fra de bibelske tekster og om at overkomme afstande mellem mennesker. Høringen opfordrede kirkerne i Europa til at overveje hvordan de vil tage imod migranter, først og fremmest ud fra spørgsmålet om mødet med kristne individer og grupper. Men også mere generelle politiske spørgsmål, såsom forhold for asylansøgere og flygtninge i de forskellige lande. Et spørgsmål som jo må siges at være relevant i en dansk sammenhæng, hvor debatten har raset om afviste asylansøgere der søger ly i kirkerne. Men høringen berører også et generelt spørgsmål, som er interessant for alle, der interesserer sig for, hvordan religion ser ud i Danmark i dag. Hvordan vil mødet mellem majoritetskirken i Danmark og de nytilkomne kristne grupper udspille sig i de næste årtier og hvordan det vil påvirke det religiøse landskab i Danmark? (for mere om migrantkirker i Danmark i dag www.migrantmenigheder.dk eller www.teo.au.dk/csr/rel-aarbog09/jss).
Marie Vejrup-Nielsen skriver:
Der er meget tale om skibe og sejlads her på generalforsamlingen. Det kommer sig både af logoet for mødet, et skib med et kors som mast, og så temaet, håb, og symbolet for håb: et anker. Og så er der færgen Bornholm et sted i baggrunden fra KEKs tidlige begyndelse. De maritime metaforer blomstrer og særligt nu, hvor der er blevet stillet radikale forslag om at forandre KEK: Er KEK et skib under konstant rekonstruktion på vej mod skibskirkegården eller er KEK et strømlinet fartøj på vej for fulde sejl ind i fremtiden? Og hvem er kaptajnerne der styrer dette skib? Hvem kaster anker og hvem sætter kursen? Her fredag morgen har Den Evangeliske Kirke i Tyskland – EKDs – forslag om at omstrukturere hele KEK fået alle op af stolene. De tyske kirkers forslag er stillet for at gøre KEK mere effektivt, ser det ud til. Særligt i forhold til de mange kommissioner, kontorer og andre dele af KEKs struktur.
Der stilles både forslag om at rette EKDs forslag til, forslag om at udsætte forslaget og i det hele taget er der mange, mange stemmer der bringes i spil. Og midt i det hele forsøger mødelederne at styre debatten som allerede har bragt programmet nogle timer bagud. Men det er jo også nu det helt centrale er på bordet. KEK fylder 50 år, – og organisationen er vokset ud af et meget anderledes Europa, og de fleste virker enige i at der skal se noget. Men hvordan og hvem skal sætte dagsordenen? Salen summer og folk går frem og tilbage mellem de borde hvor de forskellige konfessioner og kirker sidder og prøver at finde ud af hvor de forskellige står. Der er mange perspektiver på forandring, juridiske og økonomiske såvel som mere værdimæssige visionsspørgsmål. Der er historiske forhold og nutidige omstændigheder. Det er en spændende formiddag på generalforsamlingen! Men de demokratiske processer syder og bobler om ørerne på os og de næste par dage vil vise om de radikale forandringer vil blive støttet af et flertal her på generalforsamlingen og i hvilken form.
Mellemkirkelig blog 