Category Archives: Europæiske Kirker holder Generalforsamling i Lyon

I juli 2009 mødtes 750 mennesker fra protestantiske og ortodokse kirker i Europa til Generalforsamling for Konferencen af Europæiske Kirker (KEK). KEK er en sammenslutning af 125 kirker i Europa og arbejder bl.a. med emner som interreligiøs dialog, menneskerettigheder, fattigdom og immigration. Den danske delegation bloggede fra Generalforsamlingen, og du kan læse indlæggene her på siden. Du kan også besøge www.assembly.ceceurope.org for at læse mere og se billeder.

Statement fra CCMEs generalforsamling, juni 2011

Som omtalt tidligere vedtog alle delegerede ved CCMEs generalforsamling i Bukarest, juni 2011 et statement vedr. migration i dag. Læs det her: CCME GA statement

Se også billeder fra dagene i Bukarest her.

Elisabeth Krarup de Medeiros

Reklamer

Dansk repræsentation i KEKs bestyrelse

Se billeder og pressemeddelelser fra generalforsamlingen på www.assembly.ceceurope.org

 

Heidi Paakjær Martinsusen skriver: 

 

Mandag var beslutningsdag på generalforsamlingen. I løbet af ugen havde arbejdsgrupper samlet op på workshops og høringer, om de emner og problemstillinger, KEK arbejder med, og som man gerne vil sætte fokus på i de kommende år. Det mundede ud i bl.a. en rapport med anbefalinger for, hvordan man griber arbejdet an de næste år, og de emner kirkerne er optaget af. Rapporten blev vedtaget af generalforsamlingen, og vil nu blive fremlagt som inspiration til den nye bestyrelse. Rapporten reflekterer bl.a. på, hvordan kirkerne ser KEK og organisationens arbejde:

          Vi ser KEK som et forum for gensidig læring og økumenisk formation, for brobygning og for en styrkelse af relationer mellem kirker og for et fælles vidne

          Vi ser KEK som et økumenisk instrument til samarbejde med og fortaler i forhold til de europæiske institutioner

          Vi ser KEK som en platform for dialog med andre kristne kirker og andre trossamfund i Europa

          Vi ser KEK som et levende fællesskab som udlever sin mangfoldighed med migranter, flygtninge og etniske minoriteter.

 

En rapport fra finanskomiteen viste, at der er behov for en saltvandsindsprøjtning til KEKs økonomi i de kommende år, og dette bliver et stort emne for den nyvalgte bestyrelse. Seks ”public statements” – eller erklæringer fra generalforsamlingen til offentligheden – blev også fremlagt og vedtaget af generalforsamlingen. Erklæringerne vil snart kunne ses online på www.assembly.ceceurope.org, og reflekterer på emnerne:

          en verden fri for atomvåben

          menneskerettigheder og religionsfrihed

          etiske principper om finansielle og økonomiske strukturer

          ansvar for skaberværket

          værdien af migranter, medmennesker og medkristne

          solidaritet med romaer i Europa

 

Tidligere på ugen havde generalforsamlingen besluttet, at nedsætte en speciel arbejdsgruppe, der de næste 4 år skal revidere KEKs vision, strukturer og vedtægter. KEK er en organisation, der er vokset med både medarbejdere og arbejdsområder over de sidste år, og flere medlemskirker føler behov for, at man ser nærmere på, om strukturerne er med til at understøtte eller faktisk modarbejde, at organisationen kan fungere på en god og effektiv måde. Mandag var der valg til denne arbejdsgruppe, og Heidi Martinussen fra den danske delegation blev valgt ind som 1 af 15 i gruppen.

Der var samtidig valg til centralkomiteen/bestyrelsen for KEK, som består af 40 personer. Det har været et puslespil for nominationskomiteen at fremlægge en afbalanceret liste til afstemning, og der har været mange diskussioner i salen om repræsentationen indenfor de forskellige regionale grupperinger nu også var fair. Fra nordisk side hvar vi været godt foreberedte og koordinerede, og vi var derfor glade for, at Mette Ladefoged fra den danske delegation valgt ind.

Fra dansk side er vi godt tilfredse med muligheden for at være repræsenteret i 2 vigtige organer for KEK de næste år.

 

Det var en festlig afslutning på en lang beslutningsdag, da den store gruppe af unge, hårdtarbejdende frivillige (stewards), der har serviceret forsamlingen over den sidste uge, stod op på scenen og sang en højst humoristisk lejlighedssang om KEK, som de danske stewards havde skrevet. Vi har haft 4 danske stewards i Lyon – og i den danske delegation var vi rigtig stolte af deres indsats!!

 

Således opløftede begav vi os endeligt til afslutningsgudstjeneste, hvor sang, musik, prædiken og bøn for hjemrejse, fremtid og den nye centralkomité sendte os på vej fra en begivenhedsrig generalforsamling.

 

50 års jubilæum for konferencen af europæiske kirker – til lands, til vands og i luften

Se billeder og live-feed på www.assembly.ceceurope.org

 

Marie Vejrup Nielsen skriver: 

Fest og beslutninger!

KEK fylder 50, og både lørdag og søndag blev jubilæet markeret.

Den festlige del af generalforsamlingen begyndte med receptionen hos officielle repræsentanter for regionen. Den blev afholdt i utroligt smukke lokaler – og maden var virkelig god. Her var der tid til lidt mere fri samtale og netværk. Der er jo tit i disse perioder, man får de bedste kontakter med nye mennesker. Efter receptionen gik vi til le Grand Temple, kirken for den reformerte og lutherske kirke i Lyon, til økumenisk gudstjeneste afholdt af Taize-præster. Le Grand Temple ligger lige ved Rhone-floden, og efter gudstjenesten kunne man derfor nyde Rhone-vin på både, der ligger ved floden og dernæst spadsere tilbage til hotellet. Ovenpå mange, mange dage ved vores borde med diskussioner og papirer, var det meget tiltrængt med en pause fra arbejdsprogrammet. Og det gav plads til at få et indtryk af det lokale kirkeliv. Dette fortsatte søndag morgen hvor vi alle var inviteret til at deltage i gudstjeneste hos nogle af de mange forskellige kirker i Lyon. De lokale kirker har været meget aktive i arbejdet med generalforsamlingen, og nu fik vi som delegerede mulighed for at møde dem og spise frokost med dem.

 

50 års jubilæum – til lands, til vands og i luften!

Søndag var dagen for den officielle fejring af KEK’s 50 års jubilæum. Der er blevet lagt et kæmpe arbejde i denne fejring og det blev en rigtig flot aften. Det var en kombination af teater, oplæg og billeder som viste udvikling fra 1959-2009 ti år af gangen med forskellige overskrifter. Der var repræsentanter for hvert et årti, og de blev interviewet på scenen om vigtige minder fra KEK’s rejse. Det var interessant at høre de små historier fra forskellige møder, om hvordan man både havde åbne og hemmelige møder, hvordan der var en heftig rejseaktivitet over de lukkede grænser, og hvordan meget har ændret sig.

Temaet for hele arrangementet var sejlads, skibe, og det første teater fortalt en historie om en rejse på havet fra første afgang fra havnen og oprørte have og ud i fremtiden. Denne del af programmet blev afsluttet med en tale af den økumeniske patriark, Bartolomæus I, der talte om håbene for fremtiden for KEK. Den historiske rejse, særligt i billeder og interviews, gjorde et stort indtryk. Billederne fra Europa efter 2. verdenskrig, af murens opbygning og nedrivning, af skiftet fra kold krig til globale problemer, fra et tæt samarbejde om at holde kontakten på tværs af muren, til den utroligt komplekse situation i dag hvor mange forskellige emner sætter dagsordenen. Og så var det jo fra et dansk synspunkt interessant at se billederne fra Nyborg, – og af færgen Bornholm (hvor KEKs første generalforsamling blev holdt) som en påmindelse om den centrale rolle personer fra den danske Folkekirke har spillet i denne historie.

Aftenen blev afsluttet med et teaterstykke med titlen ”Airport Chapel”. Stykket havde et lufthavnskapel som ramme omkring tværreligiøse og mellemkirkelige temaer, spillet gennem de forskellige kirkelige ledere i dette kapel; en romersk-katolsk præst, en imam, en rabbi og vikaren for den reformerte præst. Denne vikar havde hovedrollen – en afrikansk, reformert teologistuderende ved navn Calvin. De forskellige gæster i kapellet gennemspillede de mange diskussioner der finder sted om religion i det offentlige rum, – nyreligiøse bevægelser, genfødte kristne, Israel-Palæstina-konflikten, og ateisme. Men netop fordi disse tunge emner blev gennemspillet i små scener med et godt samspil med humor og god musik, fungerede det som en måde at få os alle til at overveje, hvilke spørgsmål der præger religionens plads i Europa i dag.

                      Aftenens program inkluderede også en præsentation og tak til alle de ansatte i KEK, og til dem der har stået for generalforsamlingen. Og så en afsluttende reception med mere god mad og gode samtaler på tværs af konfessioner og landegrænser. Så KEK blev fejret med maner, men også med bevidstheden om de store udfordringer der ligger for arbejdet fremover.

 

Tilbage på arbejde!

Mandag er beslutningsdag, nu gælder det! En hel dag tilbage ved bordene til debat og afstemninger. Alle de rapporter og dokumenter som er blevet forberedt i løbet af søndagen af alle dem, der har siddet i de forskellige komiteer skal præsenteres og afsluttes. Dernæst står den på vigtige afstemninger om både central komiteen, som skal lede arbejdet indtil næste generalforsamling, og også den nye arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan KEK bedre kan struktureres i fremtiden. Det bliver spændende hvor mange udfordringer og diskussioner der kommer til at være, førend generalforsamlingen efter en lille uge kan afsluttes. Det er sidste chance for at komme til orde – og det er der allerede rigtigt mange der benytter sig af!

50 års jubilæum og kvoter for de unge

Se billeder og live-feed fra generalforsamlingen på www.assembly.ceceurope.org

 

Johanne Langdal Kristensen, som er ungdomsdelegeret, skriver: 

 

Det er blevet søndag aften, og der er kun en enkelt dag tilbage af KEKs 13. generalforsamling. Derfor er det også på høje tid, at der kommer en lille melding fra ”ungdommen”, og den rolle vil jeg så påtage mig.

Jeg er med på generalforsamlingen for første gang, og det har taget et par dage at finde ud af, hvad der er op og ned.

Det er utrolig spændende at kunne være med. I aften har vi netop fejret KEKs 50 års jubilæum med alt, hvad der hører sig til af sang og taler og endda teater. Det var interessant at høre talerne fra ældre aktive eller tidligere aktive i KEK fortælle om deres oplevelser fra organisationens tidligere år. 

Netop med denne generalforsamlings tema: håb, var det motiverende at høre om det håb, der i sin tid var årsag til dannelsen af KEK, og ikke mindst blive mindet om, hvilke enorme forandringer, vores verdensdel har gennemgået gennem det seneste halve århundrede. Det kan betale sig at arbejde for det, man håber på, også selvom resultatet ikke er umiddelbart forestående. Det ses, når tidshorisonten får lov at være lang som den gjorde nu til aften.

I begyndelsen sagde jeg, at jeg ville påtage mig ungdommens stemme. Egentlig ville jeg helst ikke gøre det, men efter at have været her i en lille uge, er jeg begyndt at definere mig selv ud fra betragtningen: ”Den unge”. Aldrig har jeg spekuleret så meget over min alder, siden jeg blev gammel nok til at gå i byen, og det er trods alt lidt siden.

Måske er vi derhjemme ikke tilfredse med, hvordan f.eks. forholdet mellem kønnene er på arbejdsmarkedet. Her på generalforsamlingen er der kvoter. Alt skal balanceres bl.a.: konfession, region, køn og alder. Det er nødvendigt her, men bliver noget af et puslespil. For mig, der er vant til at blive vurderet på mine kvalifikationer, er det meget lidt tilfredsstillende at være ”ung kvinde”. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at selvom vi måske ikke er helt tilfredse med forholdende i Danmark, så skal vi være utrolig opmærksomme på konsekvenserne, inden vi indfører diverse kvoter.

I morgen er dagen, hvor der skal træffes beslutninger for KEK, så jeg må hellere stoppe her. Det er så dumt at stemme forkert, fordi man har blogget hele natten.

En inspirerende økumenisk mangfoldighed

Se billeder m.m. fra generalforsamlingen på www.assembly.ceceurope.org

Heidi Paakjær Martinussen skriver:

Det er blevet søndag i Lyon. En tiltrængt hviledag efter en uge fyldt med tunge plenarmøder, intense timer i arbejdskomiteer om KEKs prioriteringer de næste 6 år og hurtige kaffepauser med korridoraftaler og forsøg på at afkode politiken og motiverne bag forslag fra de forskellige kirker og regionale grupperinger. Kort sagt, en uge der får mig til at tænke, om jeg mon er havnet i Europaparlamentet? Men tanken stopper, når jeg pludselig løber ind i gamle bekendte, eller falder i snak med nye ansigter i de få pauser, der er lagt ind i det 13 timer om dagen lange program.

Så åbner der sig pludselig et lille vindue til en anden virkelighed, og giver mig perspektiver til min egen danske hverdag…

Når jeg f.eks. taler med den islandske repræsentant, en ung kvinde, der arbejder på bispekontoret i Reykjavik. Krisen i Island har ikke nået bunden endnu, fortæller hun, og kirken må overveje, hvad den har mulighed for at finansiere i fremtiden. ”Diakoni og sjælesorg” er de to områder kirken må satse på, understreger min islandske kollega. Kirkens nødhjælp, der hjælper med mad, tøj og andre basale nødvendigheder, har oplevet en stigende efterspørgsel på 900%. I en virksomhed, ville en sådan øget efterspørgsel være positiv. I nødhjælpen er den et tegn på krise, og at kirken også her har en vigtig opgave.

Jeg løber ind Elisabetta Ribet – hun er præst i Valdenserkirken i Italien, en protestantisk minoritetskirke med 30.000 medlemmer. Valdenserkirken har sin historiske vugge i Norditalien og kan dateres tilbage til middelalderen – hvilket gør den til den ældste protestantiske kirke i Europa. Valdenserne har en meget stærk fælles identitet som kirke, måske pga. de stærke forfølgelser kirken var udsat for, før religionsfriheden blev vedtaget i Italien i 1848. Efter den tid, var der en del Valdensere, der flyttede til andre dele af Italien, hvor der nu er opstået diaspora menigheder. Elisabetta er præst for en af menighederne i Palermo på Sicilien. Som et af de sydligste punkter i Europa, fungerer Sicilien som en port for mange flygtninge fra Afrika, der søger væk fra en fattigdom vi ikke engang kan begribe. Også en stor strøm af handlede kvinder passerer gennem Sicilien eller ender her. Valdenserkirken forsøger – i samarbejde med andre protestantiske mindretalskirker – at sætte ind i forhold til de mange handlede kvinder i Palermo. Det diakonale arbejde er en vigtig del af kirkens identitet, som rækker ud fra kirkerummet til Palermos støvede gader.

Valdenserkirken er en lille kirke, der også er kendetegnet ved en stor åbenhed og økumenisk engagement. I Elisabettas menighed har den oprindelige valdensermenighed inviteret deres afrikanske brødre og søstre indenfor, og holder gudstjeneste under overskriften ”being church together.” For et par år siden havde jeg fornøjelsen af at være med til en sådan gudstjeneste, som er en skøn blanding af traditionel liturgi og italienske salmer tilsat afrikansk inspirerede lovsange med tilhørende dans og en prædiken på italiensk fulgt af en på engelsk. Being church together viser en helt ny måde at være sammen på som migrantmenighed og traditionel menighed.

Tilbage i Lyon – sidder jeg og overvejer, hvilken gudstjeneste jeg skal vælge at gå til i dag. I programmet er der ikke færre end 11 forskellige at vælge imellem – fra Frelsens hær til Armensk apostolisk. Fra Romersk-katolsk til evangelisk baptistisk. Det er en rigdom af forskellighed. Tænk at jeg som kristen er med i et så bredt og omfattende fællesskab. Biskop Huber – leder af den tyske kirkes øverste råd – opsummerede det godt i sin bibeltime den anden dag. Som kristne har vi enhed i mangfoldigheden, for vi har “én herre, én dåb, én tro.”

Demokrati for fuld udblæsning!

Se billeder m.m. fra generalforsamlingen på www.assembly.ceceurope.org

Marie Vejrup Nielsen skriver:

Demokrati for fuld udblæsning!

Så lykkedes det! Efter en stor indsats med nye forslag, diskussioner både i fællesskab og i korridorerne, viste det sig, at der var et stort flertal for at omstrukturere KEK, eller i hvert fald at få nedsat en arbejdsgruppe som skal udarbejde et forslag til en ny struktur, som så skal vedtages ved næste generalforsamling. Der var mange forskellige ideer og målsætninger, men i sidste ende blev det en beslutning og beslutningsproces, som viste at generalforsamlingen faktisk fungerer. Og at der er enighed på tværs af alle forskellene om, at KEK skal nytænkes. Det bliver spændende, hvad konsekvensen bliver af det hele, men nu er opgaven at få sammensat denne arbejdsgruppe så den faktisk bliver effektiv. Trods en hård dag med aflyste pauser og pres på programmet, så slutter dagen med en positiv stemning, og alle delegerede har været med til at sætte en proces i gang, som er orienteret mod de forhold som KEK eksisterer i i dag.

KEK, køn og kirker

Fredagen bød også igen på høringer. Jeg deltog i ”Gender Stereotypes”, (spørgsmål om køn), og det var en helt anderledes session end den høring jeg var til tidligere. Her var der kun to mindre oplæg og dernæst tid sat af til at deltagerne kunne fortælle deres oplevelser af køn i kirkerne og samfundet i dag. En af høringens arrangører lagde ud med en fortælling om, hvordan hun som 44-årig nyansat præst var trådt ind i et lokale fyldt med ærværdige, ældre herrer fra kirke og teologi for at deltage i et møde. Da hun havde introduceret sig (efter de først havde troet hun var studenterrepræsentant) blev hun omtalt som ”a good girl”. Historien blev fulgt op af historier, fra kvinder og mænd, om hvordan spørgsmålet om køn spiller ind i mange situationer i kirken i dag. I teologiske diskussioner om ordination, men også i mange andre hverdagssituationer. Vi så en præsentation af, hvilke stereotyper om mænd og kvinder der dominerer vores samfund i dag. En af talerne pegede på, hvordan meget bliver omtalt som ”tradition” når man spørger hvorfor kvinder har den position som de har i f.eks. den ortodokse kirke, som blev nævnt af taleren. I Charta Oecumenica, det grundlæggende økumeniske dokument, omtaler kirkernes forpligtelse til at arbejde for ligestilling i det økumeniske arbejde. Og der tales også meget på mødet om at sørge for balance mellem kvinder og mænd. Men det er også tydeligt at der stadigvæk er nogen vej at gå, før denne balance kan opnås. Som en af talerne sagde det:”Jeg oplever ofte i min kirke at blive kaldt ”pige” eller at en gruppe af kvindelige ledere bliver omtalt som ”piger”, – hvor gammel skal jeg være for at blive anset for at være et fuldgyldigt voksent medlem af kirken?”. Der er store forskelle fra kirke til kirke, land til land, også i dette spørgsmål. Men denne høring viste at der er meget engagerede mennesker, kvinder og mænd, også bag dette emne.

Skal kirken have en samlet stemme i EU?

Følg med live, se billeder m.m. fra generalforsamlingen på www.assembly.ceceurope.org

Heidi Paakjær Martinussen skriver:

Skal kirken have en samlet stemme i EU?

Det var det centrale spørgsmål for høringen ”Kirkernes samlede stemme overfor de europæiske institutioner,” der fandt sted fredag eftermiddag. Formanden for Leuenberg fællesskabet, biskop Michael Bünker – som også folkekirken er medlem af – var ordstyrer på mødet. Og netop Leuenberg har vi fra dansk side oplevet som mere politisk aktive de senere år. Spørgsmålet er, vil fællesskabet tage konkurrencen op med KEK og skabe en selvstændig protestantisk politisk stemme i EU, en udvikling vi fra dansk side ikke har været entydigt begejstrede for? Bünker kunne dementere dette, og lagde stor vægt på, at man skulle arbejde gennem KEK og at Leuenbergs styrke ligger i de teologiske studier og samarbejde mellem medlemmer. Dog lagde formanden op til, at Leuenberg er aktiv i forhold til EU, bl.a. gennem støtte til en medarbejder i KEK.

Høringen gav også plads til refleksioner om, hvordan de forskellige kirker oplever betydningen af involvering på den europæisk politiske scene og at holde sig informeret om den debat om værdier, der foregår. Flere kirkers interesse for området var blevet vakt gennem de seneste år og bl.a. Sverige og Finland er gået sammen om at sende en person til Bruxelles for at arbejde på KEKs kontor.

Rüdiger Noll, som leder KEKs kontor i Bruxelles, understregede at KEK forsøger at involvere medlemskirker i arbejdet gennem løbende information og nyhedsbreve, og at KEK gerne ser, at medlemskirkerne engagerer sig og selv tager initiativ til, hvad der er vigtige emner at beskæftige sig med. Kort sagt blev dialogen mellem det europæiske og nationale niveau understreget.

Der er en meget stor debat om værdier i EU institutionerne, kunne Rüdiger Noll også fortælle, og udfordringen for kirkerne er at oversætte det kirkelige sprog og kristne værdier til et sprog, som politikerne og embedsmænd kan forså og forholde sig til. Denne udfordring har KEK konkret arbejdet med i forhold til beskrivelsen i den nye traktat (Lisabon traktaten), af de værdier Europa bygger på og hvordan EU institutionerne forpligter sig på at være i dialog med kirkerne i fremtiden.