LVF blog: Klimakrisen er et globalt problem – og som kirke har vi et ansvar

 

Af biskop Henrik Stubkjær, delegeret ved Det Lutherske Verdensforbunds 12. generalforsamling i Namibia

 

33866711813_6052816961_k

Martin Kopp, som forsker i teologi på universitetet i Strasbourg, holdt oplæg om klimakrisens globale udfordringer på Det Lutherske Verdensforbunds generalforsamling. Foto: Albin Hillert/LVF.

 

Det er 40 år siden Det Lutherske Verdensforbund på generalforsamlingen i Dar es Salaam for første gang fokuserede på klimakrisen og vores overforbrug. Meget er sket siden da: Bevidstheden om klimakrisen er blevet markant større – men udfordringerne er blevet endnu større.

Tidligere præsident Barack Obama udtrykte det således: ”Vi er den første generation, som mærker følgerne af klimakrisen – og vi er den sidste, der kan gøre noget ved dem!”

LVF’s tidligere klimamedarbejder Martin Kopp holdt hovedtalen på generalforsamlingens 6. dag, hvor temaet for dagen var ”Creation not for sale”. Her fik vi de skræmmende tal over udviklingen i verdens udledning af drivhusgasser, og de afledte effekter på natur og diversiteten i dyre- og fugleliv.

Martin Kopp kaldte da også klimakrisen for det 21. århundredes største udfordring. Siden 1970 har vi forbrugt mere, end jorden kan producere på en bæredygtig måde. Og samtidig med det, så er forbruget ekstremt ulige fordelt, hvilket øger verdens ulighed og er grobund for konflikter.

Skal vi for alvor arbejde for en bæredygtig udvikling, må vi nødvendigvis se på den verdensøkonomiske model vi har. En model som alene ser på profit og udvikling, men som ikke har øje for lighed og bæredygtig udvikling.

Monica Villarreal, præst i Flint, Michigan, fortalte om, hvordan den tidligere bilproducentby gik helt ned, da bilindustrien i USA kollapsede. Der skulle spares, og vandforsyningen blev omlagt, så man hentede drikkevand fra den lokale flod. Vandet var forurenet af tidligere udledninger, hvilket betød, at børnene alle blev syge af alt for høje koncentrationer af bly, som kan få betydning for resten af deres liv.

En biskop fra Papua New Guinea fortalte om mineindustri, som lægger enorme landarealer øde, og han citerede Einstein for engang at have sagt: ”Når det sidste træ er væk, og når den sidste fisk i havet er væk, og den sidste dråbe rent vand er væk, da kan vi ikke spise penge.”

En repræsentant for den etiopiske kirke fortalte om tørke, som tvang i tusindvis af landmændsfamilier til at forlade deres jorde – det er ganske enkelt ikke muligt at overleve der længere.

Klimakrisen er et globalt problem, men vi har som kristne, der tror på en skabende Gud, som skabte jorden og alle levende væsner i sin kærlighed, og som gav mennesket opgaven at værne om skaberværket, et særligt ansvar for at råbe op og at gøre noget i praksis.

Der er ikke nogen enkelt løsning, men den starter hos den enkelte og i menighedens fællesskab. Solceller og jordvarme er allerede flere steder blevet installeret i sognegårde og præsteboliger.

Tiden er ikke til håbløshed og apati. Tiden er til handling, så vore børn og børnebørn også kan opleve glæden ved Guds fantastiske skaberværk en forårsdag i Danmark og i Afrika.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s