LVF blog: Mennesker skal ikke være til salg

Af Ulla Morre Bidstrup, uddannelsesleder ved Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter og delegeret ved Det Lutherske Verdensforbunds 12. generalforsamling i Namibia

33785611004_a6103162cb_k

Fra temadagen om “Human beings not for sale” (Mennesker er ikke til salg) på Det Lutherske Verdensforbunds generalforsamling i Namibia. Foto: Albin Hillert/LVF.

Lørdagen på Det Lutherske Verdensforbunds generalforsamling begyndte med et modbydeligt syn. Ved morgenandagten opførte en lokal namibisk dansegruppe et lille optrin, som bestod i, at halvdelen af dem havde en tung kæde om halsen og blev trukket afsted med bøjede hoveder.

Ubehaget ved at overvære dette var slående. Mennesker skal ikke være slaver. Mennesker skal ikke være til salg. Men det er de.

33818757263_02178189e6_k

Fra temadagen om “Human beings not for sale” (Mennesker er ikke til salg) på Det Lutherske Verdensforbunds generalforsamling i Namibia. Foto: Albin Hillert/LVF.

 

Denne dags tema ”Human beings not for sale” (Mennesker er ikke til salg) er desværre rystende aktuelt, også selvom man ser bort fra alle de mere psykologiske og eksistentielle bånd, der binder os alle sammen på forskellig vis.

Dagen blev indledt med et oplæg af den norske professor Kjell Nordskokke, som har brugt et langt liv på at arbejde med diakoni blandt andet i Det Lutherske Verdensforbunds regi. Oplægget handlede om verdens voksende ulighed både mellem befolkningerne i verdens forskellige lande og internt blandt de enkelte landes befolkninger.

Kløften mellem dem, der har og dem, der ikke har, bliver større og større. Det gælder økonomisk og som følge heraf også i mange andre sammenhænge, for eksempel hvad angår uddannelsesmuligheder, retfærdighed og frihed.

Hvilke ”slavehistorier” har dagen så bragt i samtale med lutheranere fra hele kloden om dette alvorlige emne?

Den har bragt de mere forudsigelige historier om ulykkelige mennesker, der udgør billig, uuddannet arbejdskraft og lever under slavelignende forhold på et eksistensminimum. Eller gruopvækkende beretninger fra de områder i verden, som i særlig grad leverer sexarbejdere (handlede eller ej) og pornoindustri til et stort internationalt sexmarkeds udbud af kvinder, børn og diverse grænseoverskridende afvigelser.

Den har også bragt historier om socialt og økonomisk forarmede samfund, hvor børn oplever, at deres far er rejst hundredvis af kilometer for at arbejde 12 timer om dagen under kummerlige og farlige forhold, og deres mor er rejst til et andet land for at arbejde som hushjælp eller på hotel for en endnu dårligere løn.

Jeg lærte i den sammenhæng et nyt ord i dag: ”social orphans” (socialt forældreløse) kaldes børn, der har forældre, men reelt vokser op uden dem og ofte lever særligt usle liv, fordi myndigheder ikke træder til, så længe forældrene findes.

Fra Hong Kong fortaltes historier om en overbefolket en by uden mulighed for geografisk ekspansion eller udflytning, som derfor lider under absurd høje kvadratmeterpriser for selv bittesmå lejligheder.

Resultatet er, at folk må arbejde meget hårdt på et kynisk arbejdsmarked for at tjene til en bolig og i øvrigt bo hele familier i lejligheder på størrelse med en bil, som det blev beskrevet.

I Tanzania opererer villige ågerkarle, som låner penge til desperate familier eller kvindegrupper, som herefter bliver dybt forgældede under de urimelige renter og må trælle for udlånerne. Ofte sælges deres arbejdskraft videre til andre, og deres situation bliver at sammenligne med slaveri.

En rød tråd gennem alle disse beretninger er, at der er tale om mennesker, som lever under slavelignende forhold af sociale og økonomiske grunde. Der er tale om mennesker, som må sætte sig selv og deres liv til salg, fordi de ikke ser anden mulighed.

Forudsætningen for disse forhold er naturligvis, at der på den anden side er nogle, der vil og har økonomisk kapacitet til at købe disse mennesker, nogle, der vil og kan udnytte deres situation. Stigende ulighed er med andre ord med til at fastholde og befordre denne ulykkelige situation.

Men hvad har en verdenssammenslutning af kirker at sige om dette? Hvad har en kristen teologi at sige? Et kristent menneskesyn må fastholde, at et menneske ikke kan ejes af et andet. Det må fastholde menneskelig værdighed, integritet og ukrænkelighed. Dette er givet mennesket som skabt i Guds billede. I dåben lyder det videre, at vi er Guds. Vi er Guds børn og vi er dermed både omfattet af Guds kærlighed og pålagt at være hans redskaber i verden.

Det Lutherske Verdensforbunds generalforsamlings temadag om mennesket handler dermed ikke kun om verdens lidende, handlede, slavebundne og ufrie mennesker. Den handler også om os, der er forpligtede på at gøre noget ved disse forhold overalt, hvor vi møder dem, både som kirker, individer og samfund.

I Det Lutherske Verdensforbund kan det ske via den store nødhjælpsindsats, programmer og måske ikke mindst uddannelsestiltag. For mennesker skal ikke være til salg.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s