LVF blog: Gud kommer til mig hver dag som 200 gram ris

Af Marianne Christiansen, biskop i Haderslev Stift og delegeret ved Det Lutherske Verdensforbunds 12. generalforsamling i Namibia

 

34478970101_2e55b8b9a2_k

Frelsen er ikke til salg, fastslog den indiske præst Monica Melanchton i sit oplæg til Det Lutherske Verdensforbunds 12. generalforsamling. Foto: Albin Hillert/LVF.

 

“Frelsen er ikke noget, vi skal opnå. Frelsen er grundlaget for vores liv. Frelsen er i hverdagen, i de øjeblikke af omsorg og hjælp, hvor mennesker deler Guds nåde helt enkelt i at dele mad og drikke og livsfornødenheder. Frelse er solidaritet.”

Sådan sagde den indiske præst Monika Melanchton i sit oplæg over temaet “Salvation not for sale” (Frelsen er ikke til salg), som er et af hovedtemaerne på Det Lutherske Verdensforbunds generalforsamling i Namibia. (Læg mærke til, at hun bærer det samme navn som Luthers nære medarbejder).

I går blev der under temaet “Human Beings not for sale” (Mennesker er ikke til salg” sat fokus på den rædselsfulde og systematiske voldtægtskrigsførelse i Congo, der ødelægger hele samfund ved målrettet at ødelægge og ydmyge kvinder og børn. Dermed kom der også fokus på seksuel vold som et globalt og menneskefjendsk fænomen, der fratager kvinders og børn deres menneskelige værdighed.

Også i det perspektiv var det i dag håbefuldt at høre oplæg fra tre højt kvalificerede kvindelige lutherske teologer fra henholdsvis Indien, Tyskland og Surinam.

Melanchton tog fat i sammenhængen mellem teologiske doktriner og menneskers virkelighed – hvordan teologiske tolkninger kan have indflydelse på menneskers liv. Hvad forstår vi ved frelse? Er det et ensomt projekt og en spirituel oplevelse, hvor det enkelte menneske bliver forenet med Gud, eller en belønning for et dydigt liv?

Nej, frelsen er Guds gave, som sætter mennesker fri til et liv i kærlighed. Luthers indsigt var, at troen udtrykker sig i hjælp til medmennesket. Frelsen betyder solidaritet. Eftersom Kristus blev kød og blev menneske, er også frelsen menneskelig.

Melanchton gengav et digt af en pige under en hungersnød, som i korthed lød “Hver dag klokken 12 kommer Gud til mig. Han kommer som 200 gram ris. Han opretholder mit liv. Før han kom, forstod jeg ikke, at Gud elsker mig.”

Jesus valgte mad og drikke som repræsentation for sig selv, og at være til stede, hvor mennesker deler det.

Forkyndelsen af frelsen må være forskellig i forskellige livssituationer. Hvis den teologiske tolkning af frelsen gør Gud til en ensom ulv, der kun forholder sig til det enkelte menneske, så har frelsen slet ikke noget med fællesskabet at gøre, og så står man altid i fare for at gøre frelsen til noget , det kan købes eller opnås af den enkelte. Men hvis vi tror på den treenige Gud, så er Gud selv jo et fællesskab, og forholdet til Gud kan ikke isoleres fra forholdet til andre mennesker.

34609660575_bf545677aa_k

Danielle Dokman, præst fra Surinam. Foto: Albin Hillert/LVF.

Danielle Dokman, en præst fra Surinam, stillede spørgsmål ved, om de rige virkelig kan og vil være solidariske med den fattige, og om vi virkelig vil gøre op med markedssystemer, der sender andre mennesker i fattigdom, men gavner vores egen velfærd. Og så sagde Dokman:

“Hvis vi altid tror, at frelsen er noget vi selv har og skal bringe den til andre, så ligner det noget, som jeg kun kender alt for godt fra mit lands historie som koloni: Der var altid nogen, der ville bringe os frelsen. Måske skulle vi hellere tro på, at den gavmilde Gud, der har givet os frelsen, også har givet den til andre. Måske kan vi vove at møde hinanden med mildhed og svaghed og ikke som “Jeg har noget, du ikke ikke har” – måske kunne vi opdage frelsen som noget, vi deler”.

At teologi og liv hænger sammen er en selvfølge, men måske glemmer vi det alligevel af og til. Og forståelsen af, hvad frelse er, skulle vi ikke gerne blive færdige med at tale om. Hvad er det, vi frelses fra? Fra sult og uværdige forhold, fra sygdom, fra selvoptagethed, skyld, synd, død, ensomhed, manglende selvværd eller storhedsvanvid? Og hvad frelses vi så til?

Frelse er Guds befrielse, og mennesker befinder sig i mange forskellige former for nød – udover den grundlæggende egoisme. Der er ganske vist langt mere at sige om Gud, end at Gud kommer som 200 gram ris – men altså også det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s