Aguswati er præst fra Sulawesi i Indonesien, verdens største muslimske land. Hun kommer fra det kristne mindretal, der udgør omkring 10% af befolkningen. I dag er hun sammen med sin tyske mand leder af arbejdet blandt migranter i Den evangelisk-lutherske kirke i Bayern i Tyskland. Vi mødtes på en konsultation i København i weekenden om ”Migration og ekklesiologi”, arrangeret af Konferencen af Europæiske kirker og Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.
Den lutherske kirke i Bayern, der har godt 2,5 mio. medlemmer, minder på mange måder om den danske folkekirke. Og så alligevel ikke. Kirken var i mange hundrede år en monokulturel kirke, en tysk kirke for tyskere, men i dag har kirken hundredtusinder af kirkeskattebetalende medlemmer. Omkring 20% af medlemmerne af kirken er i dag første- eller anden genrationsindvandrere. 176 nationaliteter er i dag repræsenteret i en kirke, der er på vej til at blive en multikulturel kirke, og efterhånden er der flere præster i kirken med en indvandrerbaggrund.
Mange af disse migranter, der er medlemmer af den lutherske kirke, er samtidig bidragydende medlemmer af migrantkirker, og i modsætning til den kirkeretlige situation i den danske folkekirke, hvor loven endnu ikke tillader det, er dobbelt medlemskab fuldt ud anerkendt i den lutherske kirke i Tyskland.
Kristendommen kom til Danmark fra Tyskland for over 1000 år siden, og Danmark gik fra at være et ase-troende til at blive et kristent land. Reformationen kom til Danmark fra Tyskland og til Danmark for 500 år siden, og vor kirke skiftede fra at være en romersk-katolsk kirke til at blive et protestantisk, en luthersk, kirke. Har vi i dag i den danske folkekirke noget at lære af de erfaringer, som lutherske kirker i Tyskland – og europæiske kirker i det hele taget – i disse år gør sig i mødet med de udfordringer, som migration stiller os over for som kirker?
Måske har vi noget at lære af Aguswati, der er vokset op i en multireligiøs kontekst i Indonesien og nu hjælper sin lutherske kirke i Bayern til at se den virkelighed i øjnene, at – lige som samfundet er blevet multi-etnisk og multikulturelt – så er kirken også ved at blive meget mere mangfoldig. Spørgsmålet i en dansk kontekst er, hvad det betyder for os som folkekirke, at folket også i Danmark er ved at blive mere og mere mangfoldigt? Den folkelige mangfoldighed fremgår af, at 12,5% af befolkningen er første- eller andengenerationsindvandrere, at flertallet af disse indvandrere er kristne, og at to tredjedele af disse indvandrere af dem har ikke-vestlig baggrund.
Mogens Mogensen
Oprindeligt udgivet på Mogens Mogensens blog:
https://mogenssmogensen.wordpress.com/2016/12/08/en-multikulturel-luthersk-kirke/