Af Bent Dahl Jensen
Advokat foreslår, at præsters erklæringer i asylsager tillægges større vægt ved vurderingen af asylansøgerens troværdighed.
Sagen om den 19-årige afghanske asylansøger A, der i august blev tvangsudsendt til Afghanistan, fordi Flygtningenævnet ikke mener, at hans konvertering til kristendommen er reel, er ikke et enkeltstående tilfælde. Mindst tre gange er afghanske konvertitter, der har fået afslag på asyl, blev tvangshjemsendt inden for de seneste to-tre år. Endnu flere står til udsendelse, men de har klaget over afslaget til FN’s Menneskerettighedskomité og afventer udfaldet af klagesagerne.
Flere præster og advokater, der har tæt kontakt til asylansøgere, ser med fortvivlelse på, at Flygtningenævnet – der er øverste instans i behandlingen af asylsager – i en lang række tilfælde har afslået at give asyl til kristne konvertitter, fordi nævnet mener, at de pågældende ikke reelt er konverteret til kristendommen.
En af advokaterne, Helge Nørrung, foreslår Flygtningenævnet at støtte sig 100 procent til, hvad præster og andre eksperter på området siger.
”Det burde være ligesom i retssager, hvor man spørger Retslægerådet, hvis man har spørgsmål på det lægelige område, og så støtter sig 100 procent til deres svar. I konvertitsager burde Flygtningenævnet støtte sig 100 procent til, hvad præster og andre eksperter på området siger, frem for at sidde i nævnet og stille nogle mere eller mindre geniale spørgsmål om kristendom. Næsten alle disse erklæringer dokumenterer et længere undervisningsforløb op til dåben, ligesom præsterne udtaler sig om personens vej til omvendelsen. Flere af præsterne kender ansøgerne personligt efter lang tids gang i de pågældende menigheder,” siger Helge Nørrung.
Han mener, at Flygtningenævnet burde udarbejde et sæt retningslinjer for, hvilke forhold man ønsker belyst i en udtalelse fra en præst for at kunne lægge den til grund ved behandlingen af en asylsag.
”Det er frustrerende, at de ikke tror på os”
Pastor Susanne Krog, Pinsekirken i Rudkøbing, der har fulgt den udviste A gennem lang tid, ser gerne, at præsternes erklæringer i konvertitsager bliver tillagt større vægt. Hun erkender, at det kan være vanskeligt at afgøre disse sager, og at præster står med et stort ansvar, når de døber asylansøgere og skriver udtalelser om konversionsforløbet.
– ”Jeg har sagt nej til nogle, der ville døbes, eller foreslået, at de ventede til de havde fået mere undervisning. Og mine udtalelser/erklæringer er meget forskellige, da de er et udtryk for den praksis, jeg har set. Ved nogle er udtalelsen således på tre linjer og blot en bekræftelse af, at vedkommende kommer i kirken. Ved andre er det en tre sider lang beskrivelse af den proces, vedkommende har været igennem, og en beskrivelse af den måde, hvorpå den pågældende praktiserer sin nye tro,” siger Susanne Krog.
For yderligere information om sagerne eller generelt om spørgsmålet om troværdighedsvurderinger, kontakt Søren Dalsgaard, Folkekirkens Asylsamarbejde: sd(at)interchurch.dk, 3020 8247.
Folkekirkens Asylsamarbejde er et projekt under Folkekirkens mellemkirkelige Råd.
Læs også
Tvangsudsendt konvertit lever i fare i Afghanistan
Mellemkirkelig blog 