Retfærdighedens og Fredens Pilgrimsvandring?!

– Refleksioner efter et centralkomitémøde i Kirkernes Verdensråd

Af Kirsten Auken, Den danske Folkekirkes medlem af KV’s Centralkomité

En lang gåtur kalder smilene frem hos KV’s Centralkomité. © WCC/Peter Williams

På Kirkernes Verdensråds generalforsamling i Busan i november blev det vedtaget, at overskriften for de næste syv års arbejde skal være ”A Pilgrimage of Justice and Peace”.  Hvad der mere præcist lå i dette, havde vi stadig til gode at finde ud af, da vi rejste hjem, selvom vi da var blevet præsenteret for nogle skitser og tanker.

Nu har vi netop afsluttet det første møde i den Centralkomité, der blev valgt i Busan, og ”Pilgrimage” var et vigtigt, gennemgående tema på mødet. Blev vi – jeg – så klogere på, hvad det går ud på? Både ja og nej. Og måske skyldes det, at der slet ikke er noget færdigt svar – og heller ikke skal være det. Men her er nogle lommeteologiske overvejelser om, hvad det går ud på.

På centralkomitémødet vedtog vi en ”Invitation to the Pilgrimage of Justice and Peace”. Når man læser den, bliver man i hvert fald lidt klogere – også på det spørgsmål der følger lige efter: er det noget vi i Danmark (Folkekirkens mellemkirkelige Råd, andre i folkekirken, andre kirker, Folkekirkens Nødhjælp) behøver at beskæftige os med?

Svaret er for mig at se, at det kan vi næsten ikke undgå at komme til, hvis vi vil noget som helst med Kirkernes Verdensråd. ”Pilgrimage of Justice and Peace” er nemlig ikke bare et afgrænset projekt men den samlende “overligger” for hele KV’s arbejde de næste syv år – symbolsk/teologisk og praktisk: Både når KV fungerer som koordinator/facilitator for samarbejde med medlemskirkerne og ”de økumeniske partnere” (fx Folkekirkens Nødhjælp), og i forhold til KV’s eget teologiske og praktiske arbejde.

Ny enhedsforståelse
”Pilgrimsvandringen” knytter sig tæt til den nye enhedsforståelse, der udspringer af generalforsamlingen i Busan: Hvor man hidtil har talt om ”staying together”, taler man nu om ”moving together”. En bevægelse hvor vi både ER sammen og GØR NOGET sammen. Og enheden og fællesskabet er bredere end det kristne fællesskab. Det omfatter sådan set hele menneskeheden og hele den skabte verden. En åben invitation til alle, der vil være med.

Så når Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Folkekirkens Nødhjælp deltager i KV’s ledsagerprogram til Israel og Palæstina, kan dette siges at være et konkret udtryk for denne ”pilgrimsvandring”. Det samme kan arbejdet med forfulgte kristne, med migrantkirker og meget af det, vi laver sammen i Danske Kirkers Råd – også selvom det slet ikke sker i regi af Kirkernes Verdensråd.

Djævlens så berømte advokat kunne måske finde på at sige, at vi så slet ikke behøver at gøre noget nyt – vi har bare fundet på en fin ny overskrift. Gammel vin på nye flasker. Og et stykke hen ad vejen er dette måske rigtigt, men så alligevel ikke. Det nye ligger for mig at se især i den nye forståelse af enheden. Det er en meget rummelig enhed, som uden videre har plads til mangfoldigheden, og som jeg tænker at mange i folkekirken måske lettere kan finde sig til rette i (jeg skal nok vare mig for at sige alle!). Vi kan blive ved at være os selv og samtidig være en del af dette større fællesskab – og vi har fælles anliggender med dette fællesskab. Vi mødes ikke bare og siger ’nøj hvor er vi enhedsagtige’. Nej, vi gør noget sammen, og i takt med, at vi gør det, vokser vores fællesskab med de andre også. Og det vi gør sammen, er det, der giver mening i vores sammenhæng, og hvor ordene ”fred” og ”retfærdighed” kalder på handling.

Hvordan oversætter vi det til dansk?
”Pilgrimsvandringen” kan således både være symbolsk og meget konkret. I den engelske invitation lægges der meget vægt på, at det er en pilgrimsvandring ”OF” justice and peace, ikke ”for” eller ”towards” justice and peace. Denne hårfine skelnen er vanskelig at oversætte til noget der fungerer på dansk. Vores nordiske søsterkirker taler om ”En Retfærdighedens og Fredens Pilgrimsvandring”. Ikke så mundret synes jeg, men mere ydmyg og mindre triumfalistisk end En Pilgrimsvandring for Retfærdighed og Fred. Det er ikke bare en eller anden fredsdemonstration vi er ude på!

Ordet ”vandring” optræder slet ikke i det engelske ”pilgrimage”, og måske gør det den bredere symbolske forståelse lidt lettere end det noget mere demonstrative ”pilgrimsvandring”?
(Dermed være ikke sagt at man ikke også gerne må gå ud og vandre. Det kan faktisk være særdeles forfriskende og konkret hvis man er ved at kløjs i alle de fine ord. Det oplevede vi under centralkomitémødet da vi om søndagen var inviteret ud på en 3 timers (pilgrims)vandring som sluttede på Bossey, Kirkernes Verdensråds Økumeniske Studieinstitut, naturskønt placeret for foden af Jurabjergene med udsigt over Genèvesøen).

Vi kan selvfølgelig også vælge at blive sure – eller bare vende ryggen til: ”Det der med pilgrimsvandringer var vist ikke lige Luthers kop te, og det er noget patetisk nymodens pjat, der ikke har nogen plads i folkekirken”. Nem reaktion – men også lidt kedelig, synes jeg. Hvad med at prøve en lidt mere åben og nysgerrig tilgang: ”Hvad er det vi har af fælles anliggender med de andre kirker og kristne – og bredere end det? Hvad kan den ”Retfærdighedens og Fredens Pilgrimsvandring” nu betyde i vores sammenhæng? Hvordan ser vores bidrag ud? Hvor langt kan vi gå med? Måske er det fint at bare nogle af os går med? Måske er der noget af det vi laver sammen med andre kirker her i Danmark, der allerede kvalificerer sig til at være en del af ”pilgrimsvandringen”? Og hvad sker der med vores forståelse af det arbejde, vi allerede laver, hvis vi ser på det i dette lys? Måske får vi ligefrem nogle nye ideer til, hvad vi kan gøre sammen? Og måske kan vi vove os lidt længere ud sammen uden nødvendigvis helt at vide, hvor vi ender? Ja, måske har vi endda noget at bidrage med?

Overvejelserne slutter ikke her. Jeg håber andre vil tænke med – og være med.

Læs mere om pilgrimsfærd og KV’s møde i Centralkomitéen her.