En samtale på tværs af Atlanten

Af Kirsten Auken

Siden forrige generalforsamling har Konferencen for Europæiske Kirker haft en samtale med det latinamerikanske kirkeråd om globalisering

Globalisering var et stort diskussionsemne ved den forrige generalforsamling i Kirkernes Verdensråd i Brasilien i 2006. Bølgerne gik højt, og især fra de europæiske kirkers side følte vi os presset op i et hjørne og konfronteret med en meget ideologisk sprogbrug, vi havde svært ved at se os selv i, og som ikke passede med vores erfaringer i Europa. Østeuropas erfaringer fra før murens fald, og Vesteuropas erfaring med social markedsøkonomi passede ikke rigtigt ind i den dominerende temmelig sort-hvide diskurs.

Problemet blev ikke løst på den generalforsamling. Men umiddelbart efter tog Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) kontakt til dem, der umiddelbart fremstod som de stærkeste

kritikere af Europa, nemlig det Latinamerikanske Kirkeråd CLAI, og inviterede til en dialog. CLAI tog imod invitationen, og fra begge sider blev der udpeget repræsentanter til en fælles arbejdsgruppe.

Resultatet af dette arbejde blev præsenteret på en workshop mandag eftermiddag her i Busan, hvor deltagere fra begge sider fortalte og viste film.

Vi har et anliggende med hinanden
For en der som jeg har oplevet konflikten ved forrige generalforsamling, var det en meget opmuntrende historie, om hvad det konkret kan betyde, hvis vi som mennesker og som kirker holder fast i, at vi har et anliggende med hinanden, som kræver, at vi rækker ud, taler sammen og prøver at forstå hinanden.

Første skridt var at opbygge tillid og komme ud over de umiddelbare fordomme. Lidt forsimplet opfattede europæerne latinamerikanerne som hard-core marxister og latinamerikanerne opfattede europæerne som hard-core kapitalister. Gamle ideologier som stadig låser mennesker fast i bokse. Disse mærkater blev dog hurtigt nuanceret.

Deltagerne i dialogarbejdet kom på besøg hos hinanden og oplevede hinandens konkrete samfund og virkeligheder, og hvad det er der former vores forskellige måder at se verden på.

Sproget og verdensopfattelse hænger sammen
Undervejs fandt de ud af at en stor del af problemet lå i de ord, der blev brugt, og som de opfattede meget forskelligt. Konkrete eksempler på dette var:

– Marked. De europæiske deltagere opfattede først og fremmest markedet som et mødested hvor man kan udveksle varer, oplysninger og alt muligt andet. Først og fremmest et positivt ord. Mens latinamerikanerne opfattede markedet som et sted, hvor store dele af befolkningen er ekskluderet og ikke har mulighed for at deltage. Det hænger bl.a. sammen med den voldsomme ulighed i mange latinamerikanske lande.

– Stat og regeringsførelse. Er staten en modstander, som bidrager til ekskluderingen, eller ser vi staten som, ideelt set, en nøglespiller i at opbygge et velfærdssamfund, der tager sig af de svageste? Helt forskellige opfattelser.

Mødet med det norske velfærdssamfund fik i den sammenhæng stor betydning for latinamerikanerne i forhold til at forstå hvad europæerne mener, når de snakker om en social markedsøkonomi. Og mødet med erfaringerne fra Østeuropa tydeliggjorde, hvorfor mange i Europa slet ikke ser socialismen som et attraktivt alternativ til kapitalismen.

Og så var der ordet “Empire”, som var blevet et af nøgleordene i debatten. For europæerne var dette udtryk slet ikke relevant. Men i løbet af samtalen forstod de, at det måske er lidt mere relevant i en latinamerikansk kontekst. Latinamerikanerne bruger det som udtryk for udefrakommende magt, de ikke har nogen indflydelse på (fra USA, fra transnationale virksomheder, fra militæret) og som fører til fattigdom, marginalisering, vold og en følelse af magtesløshed.

Det hele førte til en meget forskellig opfattelse af globaliseringen. Er globalisering godt eller skidt? Noget der påtvinges os udefra og berøver os land, ressourcer, selvbestemmelse? Eller noget, der øger vores mulighed for at kommunikere, samarbejde og handle på tværs af grænser? Den fælles konklusion var vel nærmest, at svaret er et både-og. Globaliseringen er et tveægget sværd, der på den ene side rummer en masse muligheder og på den anden skaber en række store problemer. Det kan lyde banalt, men det skal bl.a. ses i lyset af den meget militante antiglobaliseringsbevægelse, som jeg selv har det ret svært med.

Den fælles forståelse blev lettere undervejs “takket være” finanskrisen, som gjorde, at vi også i Europa begyndte at opleve voksende fattigdom og ulighed.

Nogle af uenighederne mellem KEK og CLAI består, men den fælles forståelse er langt større nu end for 7 år siden.

Det næste store spørgsmål er så om der er plads og ressourcer til fortsat arbejde med disse emner i den kommende periode. Lige nu formuleres der anbefalinger på livet løs rundt om i workshops og økumeniske samtaler. Hvilke af disse der kommer videre, ved vi mere om, når ugen er omme.

Filmen om KEK-CLAI dialogen, “Threats and Challenges of Globalisation” kan ses i både en lang og en kort version på dette link på youtube.

Kirsten Auken er politisk rådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp og nyvalgt medlem af Kirkernes Verdensråds Centralkomité.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s