Den 29. oktober begynder Kirkernes Verdensråds 10. generalforsamling i Busan, Sydkoreas næststørste by, under overskriften “Livets Gud, led os til Retfærdighed og Fred”. Flere end 20 danskere rejser derud for at mødes med 6-8.000 kristne fra de mere end 360 medlemskirker.
Siden Kirkernes Verdensråd (KV) blev etableret ovenpå 2. verdenskrig, har det været en særlig opgave for det økumeniske samarbejde at finde veje til fred og forsoning i verdens mest konfliktfyldte områder. KV er for kirkerne, hvad FN er for nationerne: Den platform, hvor kirkerne kan mødes og drøfte hinandens største udfordringer og overvejer, hvordan man bedst kan hjælpe og støtte hinanden. Det er stedet, hvor mindretalskirker bliver hørt og kan få international bevågenhed, fordi alle medlemskirker bakker op og rejser deres problemer overfor omverdenen.
Fred, forsoning, mission, uddannelse og diakoni
De klassiske KV-emner som fred og forsoning, mission, uddannelse og diakoni er stadig i centrum og vil komme til at præge det store møde i Busan. Meningen er selvfølgelig at beslutte, hvilken linje KV skal følge de næste 8 år, men mødet er lige så meget tænkt som et “Verdens Kirkedage”, hvor alle de største globale udfordringer drøftes ud fra et kirkeligt/kristent værdigrundlag (hvis man ellers kan blive enige om sådan et, det er jo i sig selv en udfordring).
Retfærdig fred som hovedtema
KV ser det mere i dag end nogensinde som en særlig opgave at være et af de – få – steder i verden, hvor der reflekteres over, hvilke forudsætninger der skal til for at konflikter kan vendes til fred med retfærdighed.
I Busan vil et nyt centralt dokument “A Call for Just Peace” blive drøftet med henblik på at styrke denne profilering af KV. Risikoen med et dokument om Retfærdig Fred er naturligvis, at ordene bliver så store og runde, at de fremstår alt for ideelle og urealistiske.
Et andet nyt dokument om kirkernes enhed og om den fælles kristne mission i verden skal drøftes på generalforsamlingen – igen et emne, der nemt kalder på flotte ord, men lige så nemt risikerer at savne konkret indhold. Det er altid udfordringen for den kristne tale om værdier, der skal gøres gældende i samfundet, at den er baseret på længslen efter det Guds rige, som netop ikke er realiseret. Spørgsmålet er derfor, hvordan man kommer fra de overordnede værdier til konkret handling. Og det skifter naturligvis med konteksten.
En levende mangfoldighed som udfordring
I de kommende år gælder det om finde måder at uddybe fællesskabet mellem de kirker, der er medlem af KV f.eks. ved at finde veje til at forblive i kirkeligt fællesskab på trods af forskellig lære om kvindelige præster, retten til skilsmisse, fri abort og ægteskab mellem to af samme køn.
Og det gælder i samme grad om at udvide fællesskabet ved at søge at inkludere såvel den romersk katolske kirke som de mange pinsekirker foruden den evangelikale bevægelse i det brede økumeniske samarbejde.
Vejen frem: netværk og kommunikation?
En anden afgørende udfordring for KV er – som altid på en generalforsamling – at få besluttet sig for de arbejdsområder, der skal prioriteres i den næste periode. Det er en vanskelig sag, fordi de op mod 1000 delegerede i høj grad har hver sine idéer om, hvad der netop for dem er det vigtigste for KV. Mens en begrænsning i emner og opgaver er nødvendig ikke mindst af økonomiske grunde – i de 15 år, jeg har deltaget i KV’s ledelse, er indtægterne i absolutte tal ca. halveret. Måske er tiden kommet til, at der næsten slet ikke bør drives egentlige programmer, men udelukkende bruges ressourcer på at netværke mellem de utallige kirkelige partnere og dermed bidrage til, at det økumeniske arbejde, den eller de enkelte kirkesamfund bedriver, bliver til fælles gavn. Måske burde der satses helt anderledes på presse og kommunikation, så det blev tydeligere, hvilken rolle kirkerne og KV sammen spiller i forhold til verdens mest brændende problemer. – Tag bare os selv i Danmark som eksempel: Hvor mange véd, hvad KV begiver sig af med? Hvor mange kender til religionsdialogen og forsoningsarbejdet i Mellemøsten? Eller kirkernes lobbyarbejde i FN? Eller kirkernes verdensomspændende indsats for at komme udbredelsen af dødelige håndvåben til livs?
Anders Gadegaard
Domprovst, København og medlem af KV’s Centralkomité og Eksekutivkomité siden 1998.
Se generalforsamlingens hjemmeside.
Følg generalforsamlingen på Twitter.
Mellemkirkelig blog 