Et fællesskab i Den treenige Guds navn forpligter

Af Elisabeth Dons Christensen, Budapest

Den danske folkekirke har altid været noget særligt. Vi har haft en særlig selvforståelse, en særlig struktur og en helt særlig grundtvigsk selvstændigheds – og frihedskultur. Vi har – som stor nationalkirke baseret på de enkelte sognes frihed og selvstændighed – haft en ganske særlig tendens til at have nok i os selv. Og sandt er det, at folkekirken som kirke lever i og af den lokale sognetilknytning. Kirken er og skal være til stede ude i alle geografiske hjørner af det danske samfund.

Så hvad er det egentlig, vi skal med store mammutkirkemøder som den, der i øjeblikket løber af stabelen her i Budapest ved KEKs 14. generalforsamling, hvor alle store såvel som små europæiske kirkesamfund – bortset fra den katolske og den russisk-ortodokse kirke – mødes og diskuterer og fejrer gudstjeneste i samfulde og fuldt besatte seks dage? Skulle vi syv repræsentanter fra folkekirken, hvoraf vi er hele tre ordinerede og fastansatte præster, ikke egentlig hellere være blevet hjemme og forkyndt evangeliet eller bare alle sammen have ladet op til hele næste års gerning, i stedet for at sidde her og bruge en stor del af vore kræfter til at sætte os ind i den tunge Uppsalarapport om KEKs slankning og effektivisering. Høre på lange taler og indlæg om, hvor vigtigt det er med en fast kvinde – og ungdomskvotering i diverse forsamlinger og besluttende organer, tygge drøv på formuleringer og forskelle på visioner og arbejdsprogrammer, diskutere forskelle mellem kirker og associerede organisationer, om den fremtidige governing board skal have 15, 20 eller endnu flere medlemmer, om der skal være suppleanter med eller uden stemmeret, om hvordan de vælges, om samarbejdet med den katolske bispekonference skal nævnes, om man kan være med, hvis man ikke betaler bare nogle af omkostningerne selv. Og meget, meget mere.

Præsentation af KEKs arbejde 2009-2013.

Præsentation af KEKs arbejde 2009-2013.

For KEK SKAL slankes og effektiviseres. Og det er en vanskelig proces, som har stået på siden den 13. Generalforsamling i Lyon i 2009.

Men hvordan gør man det, så det stadigvæk er sådan, at de bredeste skuldre bærer de tungeste læs samtidig med, at de mindre kirker ikke udelukkes og dog bærer en rimelig del af udgifterne? Hvordan bevares og udbygges dialogen mellem de europæiske kirkesamfund i en tid, hvor både store og små kirkesamfund mister medlemmer og Europa dermed står i fare for at miste det kristne værdigrundlag, som har været bærende i samfundene i de sidste 1000 til 2000 år? Og hvordan fastholdes og udbygges kirkernes mulighed for at være i dialog med de europæiske samfund og de europæiske institutioner i Strasbourg og Bruxelles, således at den kristne og humanistiske arv med religions – og  ytringsfrihed og social retfærdighed ikke glemmes?

Ja, det er emnet og temaet, der svæver over vandene. Det er det, debatten centrerer sig om. KEK skal have nye vedtægter. Vi skal blive enige, så KEK kan få mulighed for stadigvæk at være det forum, hvor de europæiske kirker kan mødes, inspirere og støtte hinanden. Og det skal såmænd nok også lykkes, selv om det er en sej proces. Af en eneste grund. Fordi de europæiske kirker ved, at et fællesskab i Den treenige Guds navn forpligter.

Temaet for konferencen hedder: “Og nu, hvad venter du på?”

Det er godt valgt, der er nemlig ikke noget at vente på. Gud har givet os hoved, hænder, arme og ben for at vi skal rejse os fra vore bekymringer og følge ham, som er gået i forvejen for os.

Det gør vi så, så godt vi kan som enkelt mennesker og som kirker. Også selv om vi udmærket ved, at vi lever i syndens verden, og der også i samarbejdet mellem os bestemt er ting, der kunne være meget, meget mere åbent, givende og inkluderende.

Men undervejs lærer vi – de alt for få pauser, der tilstedes os til trods – uendeligt meget både om hinanden og om de andres måde at være kirke på.

Det er sandelig også værd at vente på.

Elisabeth Dons Christensen er biskop i Ribe Stift og medlem af folkekirkens delegation på KEKs (Konferencen for Europæiske Kirker) 14. generalforsamling i Budapest den 3.-8. juli 2013.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s