Af Christian Arffmann
CEC’s 14. generalforsamling 2013 startede med manér. Ingen generalforsamling uden en ceremoniel åbningsgudstjeneste. Vi samledes alle i en reformert kirke beliggende ved Donaubredden. Kirken, som er ”hypercalvinistisk,” som min sidemand bemærkede, kunne godt minde lidt om en retssal. Ingen guld og tingeltangel. Kun en kæmpe prædikestol, hvorfra Ordet purt kan lyde. Gudstjenesten var præget af ro, eftertænksomhed, bøn, fordybelse og iver. Den bestod af en festlig procession, storartet orgelspil, bønner på alle mulige sprog (armensk, dansk, serbisk, portugisisk, tysk, engelsk osv.), en prædiken ved den ungarske reformerte biskop Joseph Steinbach over Johs 9, 1-7 samt fællessang (bl.a. Peter Arendts nye officielle CEC salme, What are you waiting for?).
Salmesang. “What are you waiting for?”
I økumeniske sammenhænge er det jo ikke så nemt med de der sakramenter. Men arrangørerne havde fundet på en smart løsning. Hver kirkebænk fik en skål med vand. Man skulle så dyppe sin finger i vandet og tegne et kors på sin sidemands arm og dermed minde hinanden på, at man er døbt og er blevet renset for sine synder. Dermed blev Ap.G 22:14-16, som er et centralt skriftsted for konferencen, pludselig meget levende, og dermed blev vi som Paulus blev, efter han havde mødt Ananias.
Steinbach, som prædikede dels på ungarsk og dels på tysk, forklarede, at vi står over for store samfundsudfordringer, som vi som kirker må forholde os til. Globaliseringen medfører forandringer, kriser og omstruktureringer. Blandt udfordringerne nævnte han sekulariseringen: nødvendigheden af stædigt at tilkæmpe sig en plads i det offentlige rum og ikke lade sig blive skubbet til side, lade sin stemme tydeligt høre og forkynde Evangeliet uden tøven. Steinbach konkluderede, at vi som kristne skal handle som Paulus. Vi er kaldet til at rejse os, bære vidne om Kristus og tjene Gud. Paulus tøvede ikke, men skred straks til handling. Vi bør gøre det samme.
Christian Arffmann er medlem af folkekirkens delegation på den 14. generalforsamling i Konferencen for Europæiske Kirker (KEK-CEC).
Mellemkirkelig blog 