Irak i dag – en trist statusberetning

Af Gwynneth Llewellyn

Irak bløder. Der er nu udbredt frygt for, at en ny borgerkrig er under opsejling. Der har været et særdeles højt terrorniveau siden begyndelsen af sommeren 2012. Der er flere grunde til denne udvikling. Den særdeles grusomme, velorganiserede og koordinerede terror, som har fundet sted i de seneste måneder har som en væsentlig årsag, at det nu er muligt at krydse frem og tilbage over den syriske grænse med store mængder våben, ammunition og sprængstof. En organisation, der kalder sig ”Al Quaeda i Irak ” har været særdeles aktiv i Irak i de sidste måneder. Den har taget ansvar for koordinerede bombeangreb i op til 13 større byer ad gangen med mange dræbte og sårede. Andre former for terror har bestået af angreb på politistationer, checkpoints, attentater mod nøglepersoner i embedsværket og i sikkerhedstjenesten i forskellige dele af landet samt gadekampe mellem forskellige fraktioner.

En søndag midt i oktober 2012 måtte menigheden i den kirke, som jeg besøgte sidste år i det centrale Bagdad, gemme sig i kirken efter gudstjenesten, mens der var ildkamp med maskingeværer lige udenfor kirkens område. I juli måned, da en børnegruppe kørte væk fra kirken var de meget tæt på to store bombeeksplosioner. Bomberne dræbte og sårede mange mennesker i det centrale Bagdad den dag. Børnene slap dog med livet i behold, men en del måtte modtage behandling efter den chokerende oplevelse. Det er sådan livet leves af almindelige mennesker i dagens Irak.

Få dage efter skrev en anonym person i Bagdad til en kristen organisation: ”Efter sidste uges vold er det ikke til at komme omkring i Bagdad. Det er simpelthen umuligt. Det er ikke til at beskrive denne ødelæggelse, der har ramt byen. Vi er vant til store problemer i vores daglige liv, men den vold, vi har oplevet, er utrolig. 12 bilbomber og to selvmordsbomber på motorcykler. Vi har ikke nogen sikkerhed overhovedet længere.”

Den politiske situation

Situationen i Syrien gør risikoen for borgerkrig i Irak til en mere nærværende mulighed. På et tidspunkt i løbet af den forgangne sommer sendte den irakiske regering hærenheder op til den syriske grænse for at forsøge at lukke den. Den irakiske regering støtter stiltiende Assad, mens regeringen i det kurdiske område støtter oprørerne. De kurdiske myndigheder sendte hærenheder op til grænsen og det var tæt på en væbnet konflikt mellem de to parter. Det lykkedes ikke for de irakiske hærenheder at lukke grænsen. Under de borgerkrigslignende tilstande i 2006 og 2007 kunne amerikanerne heller ikke lukke grænserne mod udefrakommende grupper og våben.  Det er en situation, som giver grund til stor bekymring.

Det er dog nødvendigt også at se på, hvordan den irakiske koalitionsregering har fungeret fra 2010 og frem til i dag i lyset af konflikten mellem sunnier og shiaer, for at forstå udviklingen. I 2009 lykkedes det at få centrale militante Sunni-grupper til at opgive deres væbnede kamp. Det blev kaldt for the Sunni Awakening. Det førte til, at Al Quaeda grupperinger mistede noget af deres fodfæste i Irak, også fordi USA samtidig indsatte mange flere tropper i Irak. I de sidste måneder har der dog været flere attentater mod de Sunni-ledere, der har prøvet at fastholde det forsoningsspor, der i en periode har været accepteret af bredere dele blandt sunni-befolkningen. Dette afspejler forværringen i den politiske situation.

Der var forhåbninger til parlamentsvalget i 2010, men efter valget var Irak uden regering i otte måneder. I denne periode var der mange alvorlige terrorhandlinger, og det frygtedes, at en ny borgerkrig var under opsejling. Det lykkedes til sidst amerikanerne at forhandle en aftale på plads mellem Nouri al Malikis Dawa Parti og Iyad al Allawis Iraqiya Parti. Iraqiya Partiet havde fået flest stemmer, men til trods for valgresultatet, og det faktum at Allawi er en sekulær shia-muslim, der fik mange stemmer fra sunni-muslimer, valgte amerikanerne at støtte Maliki som statsminister. Den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations påstår, at det var fordi, de mente, at al Maliki bedre ville kunne beskytte deres strategiske interesser i Irak.

Terrorniveauet blev derefter dæmpet til et niveau, som under irakiske forhold, synes at være standard, nemlig i snit 100 hændelser om ugen.

I december 2011 trak amerikanerne sig tilbage fra Irak. Det gav Maliki muligheden for målbevidst at forfølge snævre shia-interesser. Der blev straks rejst anklager mod sunni-vicepræsidenten Tariq al- Hashimi for at stå bag attentater. Han flygtede til den Kurdiske Zone, hvor han nyder beskyttelse. Siden er han blevet dømt til døden in absentia. Dommen udløste massive, koordinerede bilsprængninger i flere shia-områder. Han er muligvis skyldig i det, han er anklaget for, men situationen i Irak er sådan, at mange politiske konflikter udkæmpes mellem stedfortrædende bander i gaderne. Både shia- og sunni-politikere kunne derved anklages for at være medansvarlige for voldelige handlinger. Anklagen blev, af mange sunnier, opfattet som en krigserklæring fra regeringens side.

Korruption og retsløshed

Irak er et af de mest korrupte samfund i verden og et af de mest brutale. I de sidste halvanden år har Malikis regering fjernet retslige garantier, der skulle beskytte og udvikle et demokratisk system i landet. Han har placeret sine egne folk i menneskerettighedsministeriet og har overtaget kontrollen med statens anti-korruptionskontor. Han bruger den magt, han har fået, til at forfølge politiske modstandere.

Bagdad-Brigaden, der er blevet dannet af shiaer fra hans egen klan, forfølger ikke kun politiske modstandere men undertrykker også den almindelige befolkning. Fredelige demonstrationer er blevet slået ned med hård hånd. Maliki har omgivet sig med familie og klanmedlemmer, ligesom Saddam Hussein gjorde. Hans søn har sat sig på den Grønne Zone, hvor Bagdad-Brigaden har bemægtiget sig private ejede bygninger.

Flere fængsler, som Røde Kors forgæves har prøvet at få adgang til, er blevet oprettet i området og er bemandet af Bagdad-Brigaden. Der foregår tortur i disse fængsler. Ligesom kidnapninger er et forretningsanliggende i Irak, så er angiveri også blevet det. Bagdad-Brigaden arresterer folk, mishandler dem og derpå får ofrene at vide, at anklagerne kan droppes mod betaling, og man kan blive løsladt. De fleste arresterede kommer dog ikke ud af fængslerne ved at betale en sum penge, men det er en god indtægtskilde at arrestere nogen for så at kræve betaling for at løslade dem.

I dag sælges forskellige graderede tegn, der giver adgang til forskellige kontorer inde i den Grønne Zone. De kan koste op til 50.000 kroner. Vigtige ydelser kan købes med disse tegn. I dag kan den almindelige befolkning ikke længere indgive underskriftsindsamlinger til parlamentet, fordi de ikke kan komme i nærheden af bygningerne.

Ikke kun Bagdad-Brigaden bruges til at undertrykke politiske modstandere, det gør også de andre sikkerhedstjenester, som ellers er bemandet hovedsageligt af shia-muslimer. Dommerne er dybt kompromitterede og retssystemet er til fals for Maliki. De der støtter ham kører rundt beskyttet af armerede vogne, mens politiske modstandere, der føler sig truet, har svært ved at få denne beskyttelse.

Der er hverken tilstrækkelig forsyning af elektricitet eller af rent vand. Befolkningen er prisgivet en vold, som tilsyneladende ikke kan bremses. Unge mænd især mangler arbejde og de er relativt lette at lokke ind i voldelige grupperinger. Massive pengesummer, der skulle bruges til at reparere på infrastrukturen og for eksempel til udstyr på hospitalerne, er endt i lommerne på korrupte regeringsvenlige politikere og forretningsfolk. Mafialignende grupperinger tjener styrtende med penge på dårlig, gammel importeret medicin fra overskudslagre i f. eks Rumænien og andre fattige østlande, der har egne mafiaer.

Korruptionsanklagerne mod dem bliver droppet i retssystemet og dem, der rejser anklager, bliver truet på livet. En universitetsprofessor, der nægtede at underskrive et diplom, som ville have sikret en politimand forfremmelse i tjenesten, blev arresteret, tortureret og smidt ud af en kørende bil. Han overlevede og rejste anklager mod politimanden. Siden blev anklagen afvist, politimanden blev løsladt og fik sin stilling tilbage.

Volden i de seneste måneder

De fleste terrorhandlinger i de sidste måneder har været rettet først og fremmest mod shia-muslimer. Det skal forstås på baggrund af situationen i Syrien, men også på baggrund af al- Malikis manglende vilje til at bygge bro til sunni-muslimske politikere og til at bekæmpe korruption. Det frygtes, at terroren vil eskalere i de kommende måneder og at der vil komme fornyet angreb på kristne befolkningsgrupper. Jeg vil nu opliste en del af den terror, der er blevet begået i de sidste tre måneder i dagbogsform.

New York Times 3/7-2012 Mindst 50 dræbte i skyderier og ved en bombesprængning på et marked.

New York Times 13/7-2012 En række eksplosioner rettet mod shia-muslimer i Bagdad dræbte mindst 90 og sårede 206 personer. Kl. 5.00 om morgenen sprængtes en lastvogn i luften i en forstad til Bagdad, hvor shiitiske pilgrimme var forsamlet. Andre angreb fulgte i Samara, Kirkuk, Mosul, Falluja, Ramadi og Hilla.

Iraq Business News 22/7-2012 En serie af angreb forskellige steder i Irak efterlod mere end 30 døde og 100 sårede. En tredobbelt bombning i et supermarked syd øst for Bagdad dræbte 15 og sårede 100. Om aftenen i Mahmudiya blev en bombe bragt til sprængning i en restaurant og dræbte 6 og sårede 16.

New York Times 23 /7-2012 Mindst 100 dræbte og 173 sårede i bombninger mod shiitiske mål. ”Al Quaeda i Irak” gennemførte disse koordinerede og velplanlagte, sekteriske bombninger mod civile mål, en militær base, og mod politiofficerer i deres hjem. De udsendte en video, der fortalte at en ny offensiv var undervejs ved navn, ”Breaking Down Walls.” En lille familie bestående af en mor, hendes fire måneder gamle baby og manden, en TV journalist, blev dræbt i deres hjem. Journalister er ofte mål for likvideringer og deres familier bliver taget med i købet.

New York Times 27/7-2012 Femten lokale repræsentanter for befolkningen i Baquba har trukket sig i protest mod regeringens manglende evne til at beskytte dem fra Al Quaeda, der har infiltreret byen. Byens borgmester fortæller, at de havde trukket sig for at beskytte deres familie. Otte af disse ”Muhtar” er blevet ofre for snigmordsattentater og 7 familiemedlemmer er blevet dræbt.

Iraq Business News for ugen den 6.-12. august Antal terrorhændelser – 147, som muligvis inkluderer organiserede kriminelle handlinger, som kidnapninger. Bombesprængninger i fem storbyer, Fallujah, Bagdad, Kirkuk, Dibis og Tuz Khurmatu. Kun få individuelle hændelser nævnes i rapporten. Drabet på de tre sønner og konen til en lokal politisk leder, der blev hårdt såret, bliver nævnt.

Turkish Weekly 15/8-2012 Tre bombesprængninger i Baquba, nord for Bagdad, med 13 dræbte, mens 2 blev dræbt og 9 såret i Diyala, i Muqtadiya blev 7 dræbt og 25 såret.

New York Times 17/8-2012 Terrorhandlingerne i går dræbte over 100 personer. I den værste hændelse, blev mange kvinder og børn dræbt, da de forlod et lille tivoli i Zaafariniya, et shia-område i den østlige Bagdad. En bil tæt pakket med sprængstoffer blev bragt til sprængning netop som folk forlod stedet. Lokale folk gik til angreb på politiet, fordi de ikke havde forhindret, at bilen kom ind i området. Der var en række bilbomber, vejsidebomber og væbnede angreb mod sikkerhedspersonale og mod en militær post i Bagdad og fem andre byer. I Mosul blev 5 dræbt og 24 såret, da en bombe gik af på en café.

…I stedet for at fortsætte med disse beretninger kan jeg fortælle, at august var en relativ god måned efter irakisk målestok…

I september måned rapporterede Shiite News Agency at 365 mennesker blev dræbt på grund af terrorhandlinger. Iraq Business News rapporterede, at der var 149 terrorhændelser i ugen fra den 17.-23. september og 186 terrorhændelser i ugen fra den 24.-30. september. Mange af disse hændelser er snigmord på nøglepersoner eller angreb på militært personale, der bliver dræbt af vejsidebomber. I september blev 182 civile, 95 soldater og 88 politimænd dræbt. 683 personer blev såret. Al Quaeda i Irak udsendte en meddelelse om, at snigmord på dem, der arbejder for regeringen er en prioritet for dem. Alligevel har der været mange bil- og selvmordsbomber rettet mod civile.

Når tallet på de dræbte ikke overstiger 8, 10 eller endda 20, kommer der ikke noget i de vestlige medier.

Samme mønster er fortsat i oktober måned og ingen tror længere på, at ”Al Quaeda i Irak” vil neddrosle deres angreb. Tværtimod forventer almindelige mennesker, at det kun kan blive værre, da regeringen ikke magter at gøre noget effektivt for at forhindre terror i en situation hvor samarbejdet med sunni-politikerne stort set er brudt sammen, og hvor hadet mellem religiøse grupper, etniske grupperinger og klaner er stort. Samtidig er der problemet med de åbne grænser til Syrien. Pandoras æske står på vidt gab.

Afslutning

At give en status over dagens Irak er en deprimerende oplevelse. Det påvirker mig meget at følge udviklingen af terror i Irak, når jeg nu har opholdt mig i landet og har mødt mange fine mennesker, som hver dag frygter, hvad der kan overgå deres familier og venner. Både kristne og muslimer, som jeg mødte i Bagdad, sagde til mig, at de lagde deres liv i Guds hænder og prøvede at leve deres liv med så meget mod og glæde som muligt. Deres kamp for et liv i værdighed er et håb i mørket. Det må være et budskab til os alle.

Gwynneth Llewellyn er frivillig i Apostelkirken i København, som har en venskabsmenighed i Bagdad. Hun har selv besøgt byen, og hun er i jævnlig kontakt med præsten Canon Andrew White ved St. George´s kirke. Denne statusrapport er fra oktober 2012.

Gwynneth Llewellyn holder gerne foredrag om situationen i Irak. Kontakt Folkekirkens mellemkirkelige Råd for at arrangere et foredrag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s