Læresamtaler skal genoprette nadverfællesskab i folkekirken

Gudstjenester er en integreret del af generalforsamlingen, når Fællesskabet af reformatoriske kirker i Europa (Leuenberg Kirkefællesskabet) mødes.

Der er andagt morgen, middag og aften, og idag søndag var alle deltagere fra de lutherske, reformerte og metodistiske kirker til gudstjeneste i den lokale valdesiske kirke. Det er herligt, livsbekræftende og opbyggende.

Umiddelbart en selvfølge at kristne kan samles og bede, vil mange mene. Sådan er det dog ikke. Kirkesplittelser er en del af de kristnes historie, og for mange kirker er det ikke muligt at fejre gudstjeneste sammen.

Vores egen folkekirke kommer ud af reformationen, der splittede Europa, ikke bare kirkeligt, men også politisk. De lutherske og de reformerte kirker har ikke altid været bedste venner.

Derfor var det et stort skridt, da de to kirkefamilier i 1973 kunne underskrive Leuenbergkonkordien. Efter et langt forløb med samtaler kunne man anerkende hinanden som kirker, så man nu kan deltage i hinandens nadver og dele præster.

Et stort skridt efter over 450 år med splitteler. Derfor var det også stort da en kvindelig østrigsk biskop fra metodistkirken i dag kunne gå på prædikestolen i den valdesiske kirke i Firenze. Derfor er det stort, når vi onsdag alle kan fejre nadver sammen til afslutningsgudstjenesten.

For at nå disse resultater har Leuenberg Kirkefællesskabet taget udgangspunkt i, hvad kirkerne siger og gør i dag. Fortiden er der, de enkelte kirkers bekendelsesskrifter er der, men hvad kan vi sige sammen som kirker i dag? Det har været udgangspunktet. Fortiden og bekendelserne stryges ikke, men man taler sammen på ny.

Metoden har båret frugt: Siden 1973 er kirkerne blevet ved med at føre læresamtaler og producere fælles dokumenter i Leuenberg-regi. Fællesskabet er til stadighed blevet uddybet, og alle er blevet klogere på sig selv. Folkekirken underskrev i 2001. Op til denne generalforsamling har kirkerne bl.a. diskuteret skriftsyn, embedsforståelse og udvekslet erfaringer om kirkefornyelse.

De seneste dages mange andagter og samtaler har givet min en (kættersk?) tanke: Kunne vi i folkekirken lære noget af denne arbejdsmetode?

Mit svar er: Ja!

Vores kære folkekirke er under pres i disse år. Den statslige ramme om kirken er ved at krakkelere. Spørgsmålet er, hvad der skal holde sammen på kirken, når rammen er væk eller bliver løs.

Hvis vi tænker over det, er der udefra set stor uenighed i folkekirken. Ja, så stor uenighed at enkelte mandlige præster ikke vil deltage i en nadvergudstjeneste med en kvindelig præst ved alteret. Vi har med andre ord ikke fuldt kirkefælleskab! Vi kan ikke dele Herrens legeme og blod.

En sådan folkekirke hænger jo ikke sammen. Der er derfor brug for, at vi begynder at afholde læresamtaler internt i folkekirken. På samme måde som man har gjort i Leuenberg. Vi har en historie, vi har en bekendelse, men hvad kan vi sige sammen i dag?

Der er brug for en afklaring af helt centrale punkter som skriftsyn og embedsforståelse. Det har de senere års debat vist.

Løsningen må være at sammensætte grupper med repræsentanter fra grundvigsk, tidehversk og missionsk hold. Tag gerne et par stykker af os med, der ikke hører til i de kirkelige retninger. Geografisk repræsentation er selvfølgelig også vigtig. Men Kirkeministeriet er ikke velkomment, da dette er kirkens forsøg på selv at hænge sammen.

Disse grupper skal føre læresamtaler om emner, der er centrale for folkekirken. Det vil tage tid. Ja. Men hvem ved: Måske vil man nå så langt i enigheden, at alle igen kan fejre nadver sammen i folkekirken. Når det kan lykkedes for de reformatoriske kirker i Europa, kan det også lykkedes for folkekirken!

Af Christian Roar Pedersen, sognepræst og Aalborg Stifts repræsentant i Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

 

I Firenze afvikles den 7. generalforsamlingen i Leuenberg Kirkefællesskabet den 20.-26. september 2012. Folkekirkens delegation blogger fra mødet. Kirkefællesskabet af reformatoriske kirker i Europa består af ca. 100 lutherske, reformerte og metodistiske kirker foruden Valdeserkirken og De bøhmiske Brødre. Det bygger på Leuenbergkonkordien fra 1973, som lægger op til forsoning og fællesskab mellem kirker, som tidligere var adskilt.

En tanke om “Læresamtaler skal genoprette nadverfællesskab i folkekirken

  1. Martin

    Har de danske menigher bedt om at få deres kristendom harmoniseret? Eller er det noget, der skal presses ned over dem ovenfra? Hvordan har I fået jeres mandat? Hvor mange procent af de stemmeberettigede stemte på jer?

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s