Hvem er bedst til at læse samfundet?

I Firenze har vi tilbragt atter en dag i kælderen under det smukke gamle kloster, hvor Fællesskabet af Protestantiske Kirker i Europa (Leuenberg-fællesskabet) holder den 7. generalforsamling i fællesskabets historie.

Et højdepunkt på denne fredag er generalforsamlingens teologiske foredrag, som prof. Michael Beintker fra Münster holder. Det får virkelig folk op af stolene og hen til mikrofonerne: Teologien fænger og ægger både til anerkendelse og modsigelse og skaber en levende teologisk samtale mellem protestanter af mange aftapninger. Den samtale, som fællesskabet først og fremmest er ramme om.

Beintker taler om et Europa uden religion. Hvor mangel på religion er blevet et ”massefænomen”. Det, han egentlig mener, er, at den kristne tro er blevet svagere, og at mennesket derfor også er blevet svagere og har brug for krykker i form af forskellige trossurrogater, altså erstatninger for troen. Hertil regner han det, han kalder kropskulten, coaching, fritidsindustrien og forskellige former for esoterisk spiritualitet.

Jeg synes, at Beintker har uret. Undersøgelser viser faktisk, at 75% af europæerne siger, at de er troende. Og alle de fænomener, som han omtaler som erstatninger for troen  –   ”krykker” –  kunne man lige så vel betragte som andre og nye måder at tro på. Hvis man tænker sådan, så er opgaven ikke at fylde tro på de tro-løse, men at tale som troende med andre troende om netop tro. Det kommer an på, hvordan man læser kulturen, og hvordan man forstår samfundet.

Det er desværre ikke altid, vi teologer er så gode til at læse samfundet. Ofte går det lidt stærkt med at blive færdige med analyserne. Og sommetider ser vi måske det, vi gerne vil se, frem for at gøre det langsommelige og besværlige arbejde med at danne os et nuanceret billede.

Min lette irritation over, at vi er nok kan være gode teologer, men at det ikke automatisk gør os til gode kulturanalytikere og politiske eksperter forstærkes om eftermiddagen, da generalforsamlingen møder Rosangela Jarjour fra sammenslutningen af de mellemøstlige kirker. Jarjour er syrer og taler passioneret om den aktuelle situation for de kristne syrere. Hun modtager stående ovation og endog en erklæring fra salen om at støtte Assad imod rebellerne.  Helt ærlig tror jeg ikke, at nogen af os i salen er i stand til at gennemskue det morads, de stakkels syrere befinder sig i pt. Og hvorfor er det nu, at de kristne i Syrien i 40 år ikke har kritiseret Assad-familiens diktatur? Ej heller i de første måneder af oprøret, da det stadig var ikke-voldeligt?

At være en god kristen betyder ikke, at man automatisk har overblik over komplekse politiske scenarier eller er i stand til at analysere ligeså komplekse kulturelle forhold. Det tænker jeg over dernede i kælderen langt væk fra sollys og slagmarker. Og er glad for at de danske stemmer i Leuenberg-fællesskabet er enige om, at det er godt og nødvendigt at diskutere alt muligt, der angår vores menneskeliv, men at vi skal afholde os fra at skrive dokumenter, der er alt for skråsikre, når det gælder om at analysere vores kultur eller som fortæller politikerne, hvad de skal gøre.

Af Kirsten Jørgensen

21.09.2012

I Firenze afvikles den 7. generalforsamlingen i Leuenberg Kirkefællesskabet den 20.-26. september 2012. Folkekirkens delegation blogger fra mødet. Kirkefællesskabet af reformatoriske kirker i Europa består af ca. 100 lutherske, reformerte og metodistiske kirker foruden Valdeserkirken og De bøhmiske Brødre. Det bygger på Leuenbergkonkordien fra 1973, som lægger op til forsoning og fællesskab mellem kirker, som tidligere var adskilt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s