Migration i en økonomisk krisetid

Elisabeth Krarup de Medeiros skriver fra Kirkernes Kommission for Migranter i Europas (ccme) generalforsamling i Bukarest:

Jeg sidder på mit hotelværelse. Det hele lakker mod enden. Både den tematiske konference om “migration i en økonomisk krisetid” og selve generalforsamlingen er færdig. Om halsen hænger mit navneskilt fortsat og under navnet står der “Evangelical Lutheran Church in Denmark”. Danmark er ikke medlem af ccme, så jeg skulle med som observatør. Men alligevel har jeg haft en stemme! Ikke bare en profetisk stemme, som ccme ellers mener vi kristne bør have omkring hele migrationsproblematikken i Europa i disse år, men også en demokratisk stemme, idet det slovakiske kirkeråd ikke var i stand til at komme, og derfor overdrog en stemme til mig. Og man må da sige, at en generalforsamling trods alt er sjovere som stemmeberettiget 🙂

Konferencen i går var interessant:

En rumænsk ortodoks patriark, åbner dagens program med at minde os om at bibelen taler ganske tydeligt om vores ansvar som kristne overfor fremmede, hvilket efterfølges af en opridsning af Rumæniens situation som både modtager af migranter og afsender af samme. Ca. 4 mio. rumænske migranter arbejder i udlandet og jeg spørger mig selv hvor mange at disse arbejder som prostituerede handlede kvinder i Danmark. De to rumænske politiske embedsmænd, der er på talerlisten fokuserer primær på to ting: Antallet af illegale migranter i Europa i disse år og kirkernes potentiale for at spille en aktiv rolle i integrationsprocessen samt i bekæmpelse af en ellers stigende xenofobi. Kirken skal gøre dette arbejde i forhold til alle migranter uanset religion. Især i mindre byer kan kirken virkelig løfte en integrationsopgave, lyder det fra en af embedsmændene. For i mindre byer er menighederne ofte knyttet tættere sammen og kan dels nå længere ud med sit budskab om migranterne og dels bedre tage imod dem. Altså en klar appel fra embedsmændene til kirkerne om at være gode partnere i udfordringen med disse års store antal migranter.

En taler fra ‘Council of Europe’ hævder at vi ikke skal dvæle så meget ved ordene “legal” versus “illegal”  eller “dokumenteret” versus “udokumenteret”, som embedsmændene ellers gør. Nej, det dybereliggende spørgsmål er forholdet mellem de udviklede og underudviklede lande, samt den måde vi ser hinanden på.

Konferencen slutter at med fire landerapporter fra hhv. Grækenland, England, Ungarn og Italien. Alle kan berette om børnefamilier der pludseligt deporteres, om menneskehandel og om mennesker, der er migreret pga. drømmen om et bedre liv, men som ender med at miste det i flugten. Spørgsmålet forbliver åbent: Hvordan formår vi som kirke at “tage os af den fremmede” og at tale med en profetisk stemme i samfundet for migranterne.

……………………

Med næste del af programmet hernede forsøgte vi at tage fat i netop det. Som delegation har vi forsøgt at skabe den ramme indenfor hvilken ccme skal strukturere de næste tre års arbejde. Med to nye medlemmer (fra hhv. Cypern og Rumænien) blev det vedtaget, at ccme fortsat skal se lobbyarbejde i forhold til europæisk lovgivning, som en af sine vigtigste opgaver. Dertil kommer opgaver som beskyttelse af flygtninge i det 21. århundrede, menneskelig værdighed i arbejdsmigration, nutidig slaveri (bl.a. menneskehandel), enhed i mangfoldighed (se migration som en mulighed for kirkerne) samt kirker som bevis på inkluderende fællesskaber.

Endelig blev vi som delegation enige om at udsende en udtalelse til politikere, medier og kirker i Europa. Så snart  de vedtagne justeringer er kommet til, lægger jeg denne her på bloggen.

Mæt efter to meget fyldte dage sidder jeg så som nævnt her på mit hotelværelse. Om få timer sætter jeg kurs mod Danmark. Og hvad så…? Hvad gør vi som kirke i Danmark for at “tage os af” og have en profetisk stemme”? Nå jo…flere og flere etnisk danske menigheder bliver opmærksomme på migrantmenigheder og åbner sågar op for disse. Ikke bare de fysiske rammer, men også fællesskaber og hjerter. Og det er jo skønt.

Men hvad gør vi som kirke eller som kristne, når asylansøgere deporteres til Grækenland, Irak eller Congo af danske politimænd? Hvad gør vi, når vi kan læse i aviserne at København er ved at udvikle sig til et nordisk centrum for menneskehandel? Og hvad gør vi, når stramninger af udlændingeloven gennemføres uden omtale i medierne?

Tja…måske vil et medlemsskab af ccme være med til at minde os om og inspirere os til at “tage os af” og tale profetisk på en ny måde i en tid, hvor må konstatere at migrationen er kommet for at blive.

Elisabeth Krarup de Medeiros, Integrationskonsulent i Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT)