Palæstinenser valgt til præsident for lutherske verdensforbund

Blog fra Det lutherske Verdensforbunds generalforsamling i Stuttgart

Det er sagt om danske menighedsrådsvalg, at de er kedelige, fordi der oftest kun er én liste opstillet og derfor intet reelt valg. Her i Stuttgart havde vi på samme måde et kedeligt valg – men der var alligevel noget ved det, som gav et sug i maven. Det handlede om valget af ny præsident for Det lutherske Verdensforbund (LVF).

Den eneste opstillede kandidat var den lutherske Biskop over Jordan og Det Hellige Land – ja sådan kaldes det – Younan. Der skal nemlig ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan hans nye stilling som leder af en organisation, der repræsenter 70 mio. lutheranere, kan påvirke beslutningstagere og meningsdannere i den godt 60 år gamle konflikt omkring Israel. Jeg forestiller mig ikke, at han som talsmand for de lutherske kirker vil eller kan tage parti for en eller en anden bestemt løsningsmodel. Det, han får mulighed for, er fortsat at fastholde alle parter i konflikten på, at den nuværende situation er uholdbar og uværdig for alle, så at ingen – hverken parterne eller verdenssamfundet – bliver lullet ind i den forestilling, at Palæstinas nuværende situation ikke kan forbedres. Til den opgave står LVF nu stærkere end andre store religiøse samfund – netop på grund af Younans personlige forhold og kendskab til konflikten.

Det er ikke første gang, at en LVF-leder har baggrund i en af verdens konfliktzoner, for den afgående generalsekretær, Ishmael Noko, har med rødder i Zimbabwe, et personligt og engageret forhold til først bekæmpelsen af apartheidregimet i Sydafrika og senere mod hans fødelands eget diktatur.

Generalforsamlingen har vist, at LVFs ledere ikke blot er de store vestlige kirkers biskopper, men at forsamlingen også i valget til præsidentposten forsøger at påvirke verden der, hvor der er mest brug for det.

Af Asbjørn Hyldgård