Blog fra Det lutherske Verdensforbunds generalforsamling i Stuttgart:
Et kor til morgengudstjenesten – afrikanerne i farvestrålende gevandter – syngende og dansende med fremmedartede musikinstrumenter og ærværdige hoftevridende kvinder med overraskende jubelråb.
Det åbner øjnene for den mangfoldighed for kulturer og kirketraditioner, man møder ved generalforsamlingen for de lutherske kirker. Kontakter mellem forskellige nationaliteter og mellem folk, der normalt ikke mødes.
Samtaler i et tæt program, der spænder fra drøftelser om fattigdom, HIV og aids og naturligvis drøftelser af kvinders rettigheder, afbrudt af drøftelser om forretningsorden, revision af love og valg til de ledende organer.
En føderation var begyndelsen til arbejdet, men det er også blevet et kirkeligt fællesskab.
Der er naturligvis uenighed om mange spørgsmål, og der er meningsforskelle om genteknologi, synet på homoseksualitet, skriftsyn og kirkelige traditioner – og måske også en uenighed mellem syd og nord.
Som nævnt er Det lutherske Verdensforbund også et fællesskab. Vi hører til i samme familie – og det vil vi fejre i 2017 med 500 års reformationsjubilæum.
De 500 træer, der vil blive plantet i Lutherhaven i Wittenberg, er symbol på det fællesskab. På vores samhørighed.
Af Paul Verner Skærved
Mellemkirkelig blog 