Det lutherske fællesskab skal være et inkluderende fællesskab

”First I thank my God through Jesus Christ for all of you, because  your faith is being proclaimed throughout the world”. Med de ord begyndte Det lutherske Verdensforbunds (LVF) afgående præsident biskop Mark S. Hanson, sin beretning for den sidste periode i LVF’s council.

Det lagde grundtonen i en næsten prædikenlignende beretning, der hele tiden havde sit fokus på, at det lutheranske fællesskab ikke skal vende blikket indad ved at se på egen identitet og overlevelse, men snarere se udad på den verden, som det hele netop handler om.

Og dette grundlag var godt at få på plads for beretningen, der konkluderende endte med at påpege tre emner, der særligt er med til at forme det lutheranske fællesskab og dermed også den enkelte lutheranske kirke. Tre emner, der på mange måder kunne siges at være netop vendt indad, hvis det ikke havde været for den første påpegning af, at det ikke var tilfældet. Emnerne er interessante, fordi de netop viser dels, hvad der bagudrettet er blevet bygget op af spændinger, dels hvad de spændinger giver af udfordringer fremadrettet.

Lederskab, beslutningskraft og bæredygtighed var de tre emner.

Med disse tre pegede Biskop Hanson lettere formanende på, hvor vigtigt det er, at de lutheranske kirker som fællesskab er mere inkluderende over for kvinder i ledende embeder og at kirkerne leder således, at der er plads til nyskabende kræfter. Kirken taber medlemmer verden over, dog findes der menigheder, der er voksende. Dem må vi kunne lære noget af. Hanson efterspurgte altså et lederskab, der ikke i for høj grad låser fast, da det leder til forfald.

Som det andet emne stillede han spørgsmål ved de lutheranske kirker og deres fællesskabs evne til at tage beslutninger. Vigtige beslutninger drukner nemt i lange og tunge processer, der gør det sværere og sværere at diskutere teologi med hinanden. Og han gik endda skridtet videre og udtrykte stor bekymring for, at vores store teologiske arv bliver anvendt til at trække linjerne mellem varierende holdninger så skarpt op, at det snarere fører til splittelse end den enhed, som hele tiden er det vigtige mål.

Det tredje emne, bæredygtighed, dækkede over en række af problemstillinger, der alle dog pegede hen på det vigtige i at stå sammen. Bæredygtigt fællesskab, bæredygtigt miljø, bæredygtige menigheder, hvilket kræver tillid til ledelsen af LVF og at vi netop tør være afhængige af hinanden. På den måde kunne han vende tilbage til konferencens overordnede tema: ”Giv os i dag vort daglige brød”, hvor vi samles.

Af Mette Marbæk Johansen