Mikkel Christoffersen skriver fra Lutherseminar i Wittenberg:
Jeg kunne have kaldt dette indlæg De feminis III, men det ville alligevel sætte et forkert fokus. Ved middagsbordet i dag fik jeg snakket lidt med en af de unge utroligt dygtige kvinder på kurset, og hun inspirerede mig på to vigtige områder:
M: Du har brugt ordet kætteri nogle gange. Med hvilken ret, anden en kirkehistorisk, kan man tale om kætteri i dag?
Grundlæggende mener jeg at man ikke kan tale om kættere, kun om kætterske positioner. På Nikæakonciliet blev to kætterier fordømt: det gnostiske (Jesus er Gud) og det arianske (Jesus er skabning). Det blev fastslået at Jesus er BÅDE Gud OG menneske.
M: Lige præcis. Men var denne vedtagelse ikke mest et spørgsmål om magt?
K: Muligvis, men også om sandhed! Den gnostiske og den arianske position evner ikke at gælde som samlet forståelse af budskabet i de bibelske skrifter. Disse positioner døet ud fordi de ikke evnede at beskrive sandheden om forholdet mellem Gud og menneske som det kommer til udtryk i skrifterne.
M: Men er dette ikke bare et spørgsmål om fortolkning?
K: Nej, jeg mener faktisk man kan sætte sig ned diskutere sine læsninger af Bibelen rationelt! Nogle tolkninger er bedre end andre og skal efterprøves teologisk. Kættersk er den position, som ikke giver den rette beskrivelse af troen.
M: Men der er da stor forskel på din lutherske fortolkning og gnostikerens. Mindre forskel mellem den katolske lære og din. Selv mellem din nærmeste lutherske kollega og dig vil der være forskel. Betyder kætteri så alle de positioner der ikke er dine?
K: Den katolske position vil jeg ikke kalde kættersk. Der er seriøse punkter til diskussion i den romersk-katolske lære, men ikke så meget at det er afgørende. Jeg vil derfor præcisere: Kættersk er den position som beskriver troen forkert i en sådan grad at det ødelægger forholdet mellem Gud og menneske. Bare for at tage et ekstremt eksempel, vil jeg med al ret kun sige at en kristendom der prædiker at man skal forfølge jøder fordi de dræbte Jesus, vil jeg kalde kættersk.
M: Diskussionen her afhænger selvfølgelig af i hvilken forstand Bibelen er normerende og hvordan man læser Bibelen. Hvad er din tilgang til det?
K: Jeg har aldrig havde fundet en bibelteori der passer nogenlunde med den virkelighed det er at læse og leve med Bibelen. Rent akademisk kan man selvfølgelig vælge en bestemt metode, men det er ikke det vi taler om.
Der findes to ekstremer, som er de logisk nemme at forsvare, nemlig enten at Bibelen er Guds ord fra ende til anden, eller at Bibelen er menneskets ord fra ende til anden. På et andet niveau hører man om mistænksomhedens hermeneutik som en litterær tilgang, og svaret på dette bliver så en tillidens hermeneutik, men også dette er jo en tilgang, der proklamerer: “jeg vil læse Bibelen sådan og sådan”.
For mig har det været afgørende at læse Bibelen og lade Guds ord komme bag på mig. Som Guds ord. Men den historiske og litterære kritik kan sagtens være med til at åbne for en betydning af Guds ord henvendt til mig.
Mellemkirkelig blog 