Korsteologi

Mikkel Christoffersen skriver fra Lutherseminar i Wittenberg:

Nu – endelig – er vi på sikker reformatorisk grund i Luthers forfatterskab.

Luther slog altså teserne op på døren i 1517, men der skete ikke rigtig noget. Der var ingen der tog notits af dem. Først et år senere da teserne blev udgivet på tysk, fik de gennemslagskraft. Luther skrev en række forklaringer, Resolutiones, hvis forord vi læste mandag, til sin gamle mester i Augustinerordenen, Staupitz, som han tilskrev en vigtig rolle i sine nye opdagelser.

Lidt senere blev Luther inviteret til Heidelberg til et møde i ordenen for at diskutere sin teologi med professorerne i denne universitetsby (et uddrag herfra onsdag). Det er i denne disputation at Luther præsenterer sin berømte korsteologi. Han kritiserer her herlighedsteologen (det er egentlig dig og mig), som ønsker at elske Gud fordi han er den højeste. Men dette er en skjult selvkærlighed, for herlighedsteologen ønsker at deltage i Guds liv for at få noget ud af det selv.

Derfor er korset så overraskende. Her viser Gud sig som den svageste, den fornedrede. Og ham skal vi elske? Så skal vi jo deltage i hans lidelser også? Ja, vi kommer alle sammen ud for lidelser i vores liv. Men de er forskellige:

1. Nogle af dem er umulige at håndtere, der må man forsøge at se Kristus i lidelsen.

2. Andre lidelser kan ligefrem hjælpe os til at holde os på plads. Præsten prædiker og en siger til præsten, “det var vel nok en dårlig prædiken”. Det gør ondt på præsten, men det afslører også præstens skjulte dagsorden: prædiken for applaus, ikke prædiken af kærlighed til Gud og sandhed. Men hvis præsten accepterer den lidelse og hvorfra den kommer, så kan den bryde selviskhedens spiral.

3. Endelig er der lidelser, som vi bare skal komme over! Tandpinen skal ikke accepteres, den skal behandles.

Ikke længe herefter skrev han Om tilgivelse af synder, et skrift hvor han i hvert fald er reformatorisk (tirsdag). Her har vi den tydelige skelnen lov og evangelium. Og så er vi helt hjemme i den reformatoriske fold. Ah…

I morgen og fredag læser vi så Om et kristenmenneskes frihed, det eneste større værk, resten har været små tekster og korte uddrag. Men dette skrift står også så centralt i Luthers forfatterskab, så det er værdigt at afslutte med.