Farver, forskelle og forventninger

 

Marie Vejrup Nielsen – dansk delegeret på KEKs generalforsamling – skriver:

 

Den første dag startede med en fælles gudstjeneste, som gav et godt billede af hvordan KEK er en ramme omkring meget forskellige kirker og traditioner. Når man ser ud over de over 700 deltagere, ser man disse forskelle på mange måder. Påklædning er noget der springer i øjnene med det samme –  de klassiske røde og lilla farver pryder biskopper og nogle enkelte kardinaler fra den Romersk-Katolske kirke. De sorte, hvide og gyldne farver præger de ortodokse, mens langt de fleste protestanter holder sig til sorte og lysere skjorter med den hvide flip. En enkelt delegeret har en samisk dragt på. Ingen har i den over 30 grader varme kirke valgt den traditionelle lutherske klædedragt som vi kender den i Danmark. Mange er iklædt deres helt almindelige sommertøj. Kontrasterne er tydelige i rummet – alt fra sorte lange kåber til lette sommerkjoler. Udfordringen er dermed også klar – for under disse forskelle i klædedragt ligger mange andre forskelle, ikke kun formet af teologiske, kirkelige traditioner, men også forskelle i kulturer og samfund. Hvad er det mest presserende problem i dag for kirkerne? Hvad forener dem? Det er vel de spørgsmål der hele tiden spøger nedenunder de mange punkter på dagsordenen. Mange af de spørgsmål der diskuteres relaterer til de samfund disse kirker lever indenfor. Hvad er KEK’s rolle i forhold til migration og de sociale problemer der opstår som følge heraf? Hvad er KEK’s rolle i forhold til udviklingen af forskellige politiske tiltag i EU og Europa som sådan? KEK er nu en ældre organisation, 50 år, og er naturligvis farvet af sin egen historie som er bundet til Europas historie efter 2. verdenskrig. Men det er nu 20 år siden at muren faldt i Berlin og Europa har ændret sig. Spørgsmålet er hvad konsekvensen bliver for KEK’s medlemskirker? Hvad er formålet med KEK i bund og grund? Det er tydeligt at KEK gør et stort arbejde. Gennem kommissioner og arbejdsgrupper er der tale om et unikt netværk af kontakter mellem de mange kirker. De mennesker der er samlet til generalforsamling er en ressource, som alle medlemskirker kan bruge. Her er der repræsentanter fra lutherske minoritetskirker, hvis situation er meget, meget anderledes end den lutherske majoritetskirke i Danmark, og samtaler med dem siger noget om den situation det lutherske befinder sig i Europa i dag. Her er der unge repræsentanter, som er engageret i at arbejde for deres kirkers udtryk i fremtiden, og som kan fortælle noget om hvad der rører sig blandt unge kristne i Europa. Her er der repræsentanter fra migrantkirkerne, som for nylig er kommet på dagsordenen også i en dansk sammenhæng og her kan man hente viden om hvordan situationen er i resten af Europa. På den måde, ved at bringe alle disse mennesker sammen, har KEK opnået en del, fordi der her opnås reelle kontakter og netværk på tværs af konfessionelle grænser. Men hvad med de store linjer og ambitioner om at være samlende for alle disse forskellige kirkesamfund, farvet som de er af forskellige historier og kulturer? Det spørgsmål er der ikke noget simpelt svar på. Der er på den ene side tydelige forskelle og brudflader og på den anden er der visioner og forventninger om enhed og samarbejde. Der er nok at tage fat på for de mange mennesker der er samlet i Lyon i disse dage.

 

Når håb følges af tro, aktiveres Guds gaver til os

Vi er i Lyon – luftfugtigheden er krøbet op over 80 og den krydrede duft fra de mange nåletræer blander sig med byens støv og travle summen. Rohnen flyder jadegrøn og doven under de mange historiske broer. De fleste indbyggere er krøbet i skyggen under halvtaget fra en fortovsrestaurant, hvor frokosten indtages i et tempo, der er passende for de høje varmegrader. Ved Eglise St. Bonaventure, middelalderkirken som ligger ved floden og lidt klemt mellem nyere mondæne bygninger, strømmer mennesker til. En broget forsamling af sommerklædte og biskopper i fuld ortodoks ornat og protestantiske præster med hvid flip. St. Bonaventure kirken er katolsk, men i dag vært for den økumeniske gudstjeneste, der skal åbne KEKs generalforsamling under temaet ”håb”.

Når håb følges af tro, aktiveres Guds gaver til os, siger ærkebiskop Anastasios fra Albanien, der prædiker under gudstjenesten. Ærkebiskoppen kom til Albanien fra Grækenland i 1992 for at bygge den ortodokse kirke op efter 46 års kommunistisk styre. Det giver vægt til de store ord om det håb, vi som kristne bærer i en verden præget af krise og ulighed og som Anastasios prædiker om.”Som kristne tør vi håbe, også i en tid hvor millioner af mennesker over hele planeten lever i håbløshed, under pres fra den globale økonomiske krise, og er overvældet af usikkerhed, ” siger han. Men advarer samtidig – hvis vi som kristne er splittede, kan vi ikke bringe håb i verden.
Efter prædikenen synger forsamlingen ”håb er en flamme, forsigtigt tændt, lyser på vejen foran os. Kristus er flammen, skinner foran os, lyser på vejen hvor hans fodspor har ledt.” Det danske kor (ledet af Betty og Peter Arendt) som har taget turen ned for at bidrage til generalforsamlingen, løfter sangen, der klinger flerstemmigt og kastes frem og tilbage mellem hvælvingerne i det store kirkerum.
Victoria Kamondji, some er vice-præsident i sammenslutningen af protestantiske kirker i Frankrig  giver et stærkt vidnesbyrd under gudstjenesten om økumeni i praksis. Victoria kommer oprindeligt fra Sierra Leone, men kom til Frankrig i forbindelse med sine studier. Hun har været aktiv i mange forskellige kirker og er nu engageret i en af migrantkirkerne i Frankrig. Hun siger: ”Der er stigende kontakt, på den ene side, mellem de traditionelle kirker og, på den anden side, en meningsfuld kontakt mellem traditionelle kirker og migrantkirker,”  som er grundlagt af kristne migranter i Europa.” Engang sendte europæerne missionærer til Afrika – nu kommer afrikanerne til Europa i stigende grad og inspirerer kirkerne i Europa. Victoria siger: ”mens grænserne, der separerer kirkerne bliver mere ”porøse” ser vi også en mangesidet indsats der sigter mod at vokse sammen og mod enhed samtidig med at man respekterer mangfoldighed, forskellighed og særpræg.”
Og med ordene om enhed i mangfoldighed i ørerne, beder vi fadervor i kor – hver på vores modersmål – og slutter gudstjenesten i Bonaventure kirken for at sætte kursen mod det konferencecenter, der skal danne rammen for diskussionerne om KEKs fremtid og det økumeniske samarbejde de næste 6 år.

 

 

 

"De taler om økumeni, vi udfører økumeni."

Frivillige unge – stewards – fra hele Europa, var nogle af de første, der ankom til Konferencen af Europæiske Kirkers Generalforsamling, hvor 750 kirkefolk samles i disse dage. Foran dem ligger lange arbejdsdage, men også en økumenisk oplevelse for livet.

Steward Christian Arffman beretter:

“De taler om økuemni, vi udfører økumeni.”
Det er et af de udsagn, der har præget stewardernes forberedelsesdage forud for Konferencen af Europæiske Kirkers (KEK) 13. generalforsamling 15.-21. juli 2009 i Lyon. Jeg deltager som steward sammen med 48 andre unge europæere. Vi arbejder frivilligt med praktiske, tekniske, administrative og øvrige forefaldende opgaver. Vores fælles drivkraft er at skabe „Unity in Diversity“, det vil sige at skabe enhed ud af mangfoldighed. Vi er fra forskellige kulturelle og kirkelige baggrunde, (lutheranere, ortodokse, anglikanere, baptister  osv.) og er således et levende bevis på økumenien og fremtidens Europa. Gennem teambuilding, workshops, temaftener, rollespil, bibelstudiegrupper osv. har vi reflekteret og diskuteret ud fra

temaet for generalforsamlingen, som i år er „Called to one Hope in Christ“( “Kaldet til eet håb i Kristus.”) Titlen er hentet fra Paulus’ brev til Efeserne).

„Hope“ er et ord, der vil blive sagt igen og igen på generalforsamlingen. Håb for Europa, håb for kirkerne, håb for økumenien. Det bliver spændende at se, hvordan det konkret vil komme til udtryk. Vi er alle optaget af, hvad der vil blive sagt til generalforsamlingen, og hvilke beslutninger der vil bive truffet i de naeste par dage.

Generalforsamlingen åbner officielt den 15. med en gudstjeneste Bonaventure kirken i Lyon, hvor His Beatitude Anastasios of Albania vil prædike for de 750 deltagere.